Positiv

blodprøve idag med et hcgtal på 236 eller var det 256.

Jeg var på arbejde i formiddags, og vi havde aftalt at mødes D.D og mig og så ringe sammen.
Men lige pludselig ringede telefonen fra fertilitetsklinikken, mens jeg stod inde i en butik.

Jeg forstår det stadigvæk ikke. Det er som om, at det er "nogen andre", og ikke os eller mig, der er gravid.

Jeg ved ikke, om jeg skal tage de sidste 4 stikpiller, der er tilbage i pakken?

Underligt det er det, og jeg ved ikke, hvornår jeg kan leve mig ind i det.
Jeg ved, at der er lang vej endnu, men jeg glæder mig over, at det har kunnet lykkedes for os at nå hertil, det er en sejr i sig selv.
Jeg tager en dag ad gangen, og venter på hvad livet byder mig og min mand.


GODT NYTÅR TIL JER ALLE

En meget underlig status

Solsikke spørger, hvordan det går.
Jeg har det godt psykisk, men jeg er desværre stadig meget oppustet i maven og hævet i fingre og ben.
Jeg har i mange dage haft ondt i underlivet. Men det tror jeg hænger sammen med, den lidt seje omgang da jeg fik taget æg ud.
Jeg har siden ægudtagningen også haft ondt lige oppe over navlen og så ud i siderne både i højre og venstre.
Jeg gætter på, det er mavemusklerne.
Jeg har få gange haft kvalme, men det kan vist lige så godt være alt den mad, jeg har spist for ikke at nævne slik i alt for mange dage nu.

Så var det, at jeg tog en graviditetstest imorges af praktiske grunde, fordi jeg skulle arbejde.
Hvis den var negativ, var jeg jo forberedt.
Jeg synes, det var en god plan.

Den var også bragende negativ. Men kun til at starte med. Efter to minutter var der en svag streg nummer to!
Så var det, jeg ærgede mig over at have taget denne dumme test.

Jeg er dog ret overbevist om, at det er en biokemisk graviditet, og at jeg stadig, efter planen, skal indtage MEGET alkohol nytårsaften.

Men lige meget hvad, så var det en super og meget urealistisk følelse, at stå med en graviditetstest i hånden med to streger på.
Oplevelsen kan ingen tage fra mig, og vi har aldrig været så tæt på før.

Nu er der vel kun at vente????
Har I andre prøvet to streger men negativ blodprøve?????

Jul og endnu et år

En dag nede i det sorte og dybe hul, hvor tårene for længst har overtaget magten, giver mig mærkeligt nok noget godt på den anden side.

Jeg får "renset ud" i de dybe lag, og det skaber fornyelse hos mig.
Det er sejt, når jeg er i hullet, men hey jeg er heldig. Jeg har en vidunderlig mand, der ved, hvad jeg har brug for, når sorgen er størst.
Oven i det har jeg nogle fantastiske netvenner, som kommer med varme ord både i modgang og medgang.
Så inden jeg bliver alt for sentimental, vil jeg egentlig bare sige tak for Jeres støtte og "fællesskab" gennem det sidste år. Det er berigende at være en del af.

Jeg håber, at vi alle får mulighed for at finde et lystpunkt her i julen, hvor vi måske allermest har brug for det.
Godt Nytår til Jer alle, der læser med.

Endnu en jul uden børn

Jeg er faldet i et meget dyb hul. Til middag var jeg ganske godt tilpas.
Så var det, at julegaverne skulle pakkes ind. Jeg er glad for at give gaver til andre og elsker at gøre ekstra ud af dem.

I år har vi søskende slået os sammen til hinandens gaver.
Sidste år gjorde vi det samme, og da det kun var min ene søster, der havde børn, købte hun en gave fra dem også.
I år har begge mine søstre børn, og begge D.Ds søskende har også børn.

Det er kun os, mig og D.D, der ingen børn har.
Det er selvfølgelig ikke nogen overraskelse for mig, men alligevel er det som om, at det først er nu, at jeg opdager det.
Det er ihvertfald lige NU, at jeg mærker det.
Vi skal i år være sammen med min familie, og lige nu har jeg kun lyst til at sidde herhjemme med D.D og bare græde. For sorgen er så stor, og jeg kan ikke overskue en hel aften i min families glædesrus over deres børn og børnebørn.

Det var det med gaverne, der startede tårene hos mig idag.
Jeg ringede til min søster, som har haft børn i årevis, for at høre om børnene også skulle skrives på kortet. Ja sagde hun, selvfølgelig skal de det. Hun fortsatte, jeg køber ikke en gave fra dem hver til alle, de er med i vores gave! Så var det den lille sårbare pige tog styringen i mig og begyndte at spørge hvorfor, sådan har det ikke været de andre år. Vi fortsatte denne dumme og nytteløse diskusion. Til sidst sagde hun ok så lad være med at skrive dem på, jeg finder ud af noget andet.
Jeg lagde på og hulkede mig sammen i sofaen.
Jeg var så ked af det, og tårene fortsatte bare i en lind strøm. Jeg kan mærke, at de igen presser sig på, mens jeg skriver dette.

Det her handler slet ikke om de "ekstra" 1200 kr, vi køber gaver for til vores søskendes børn, samtidig med, at de har deres børn med i gaverne til os, hvor vi betaler det samme!
Jeg er ligeglad med pengene.
Essensen er min sorg. Jeg er så dybt ulykkelig over, at vi i år er de eneste uden børn. Det er vores tredje jul, og den føles pludselig så tom.

Lige nu sidder jeg bare og græder, og tomheden er blevet min bedste ven.
Den er så fæl og stor. Den æder mig langsomt op.
Jeg mister langsomt lysten til livet, hvorfor skal det være så uretfærdigt.
Lige nu kan jeg sgu ikke mere, jeg kan ikke kæmpe mere.

Ægoplægning #2

Ud af de 15 æg havde 11 ladet sig befrugte, og to æg havde delt sig.
Det blev til et 2 cellet og 4 cellet.

Ikke guldæg, men de var dog bedre end sidste gang i forhold til fragmenteringen.
Så nu ligger de begge godt inde i varmen, og vi venter spændt til den 30, hvor jeg skal have taget blodprøve.

Tak for alle Jeres tanker de varmer.

Ægudtagning #2

Det blev til 15 æg idag trods den meget mindre dosis af hormoner fra starten.
Jeg havde mange smerter idag og fik derfor også meget smertestilllende både under selve ægudtagningen og mere efterfølgende.
Så de 20 min., man normalt ligger bagefter, blev idag til 1½ time!

Det meste af dagen er gået med at sove og sove.

Nu er det bare at vente til fredag.

5 scanning og ægløsningssprøjte

Jo jo de er store nok nu æggebasserne til at komme ud, og jeg skal derfor tage ægløsningssprøjten i aften, æg ud onsdag og forhåbentlig tilbage igen fredag.

Denne gang talte lægen sig frem til en 6-7 stykker i hver æggestok. Men 4-5 "store" i hver æggestok følges stadig ad i størelsen.

Jeg har vist misforstået noget sidste gang. 19 æg blev hentet ud, 16 var egnet til befrugtning, men kun 4 blev befrugtet og 3 delte sig videre.

Jeg er mærkelig nok ikke begyndt at tænke så meget endnu. Jeg glæder mig dog mest over, at vi denne gang er ved at være ved vejs ende.
Jeg har længtes efter de kommende dage.

4 scanning

Der var en 4-5 folikker at tælle i hver æggestok. Ja det er jo lidt langt fra den sidste scanning.
Men jeg har fået lav dosis af hormoner i forhold til sidste gang, og derfor modnes mange jo selvfølgelig ikke.

Det hun sagde, var rigtig godt var, at de stort set alle havde samme størrelse. De var omkring 15 mm. store.
Hun regnede med ægløsningssprøjte mandag, æg ud onsdag og tilbage fredag.
Hun var dog ikke 100 % sikker og ville derfor scanne mig igen mandag.

Egentlig burde jeg være glad, alt er som det skal være. Som hun sagde, vi vil ikke have 20 æg ud af dig igen.

Men jeg kunne ikke lade være med at mærke skuffelsen alligevel, da hun fortalte, hvor mange der var.
Jeg er sgu så bange for, at ingen bliver til noget.
Sidste gang var 2 brugbare ud af 19 æg.
Denne gang er der 8-10 æg at gøre godt med!

Blodprøve

Boldprøven var ok idag.
Så jeg skal fortsætte på de 112½ enheder og scannes igen på fredag.

3 scanning og stimulering

Jeg blev scannet igen i fredags, og slimhinden var en ok størrelse til, at jeg kunne starte op på hormoner.
Ved sidste forsøg startede jeg med 150 enheder.
Det var dog lige i overkanten, da jeg åbenbart er rigtig god til at producere æg.
Derfor starter jeg denne gang op med 112½ enheder istedet for. De vil dog gerne have taget en blodprøve imorgen på 5 dagen for at sikre, at jeg får nok i dosis.

Lægen kunne ca. tælle sig frem til 14-15 folikker i den ene æggestok og 7-8 stykker i den anden.
Hun regnede med, at forløbet vil ligne forløbet fra første gang meget, hvor jeg blev stimuleret i 10 dage.

Endelig

Efter at være gået i spåner flere gange, har min menstration alligevel indfundet sig.
Det må være alle Jeres tanker:-)

Jeg ringede derfor til klinikken, og jeg har fået en tid ved ettiden.
Jeg ved dog ikke, om jeg skal starte på hormoner iaften???
Endnu en gang er det bare at spænde selen og følge med.

Humøret er steget en smule, kan jeg mærke.
Jeg har dog stadig svært ved at overskue tingene på længere sigt og løser derfor det meste, når jeg kommer til det.

D.D for lov at beholde ansvaret for overblikket lidt endnu:-), og han er super til det. Han forenkler alt for mig, og det beroliger mig i den grad.
Imorges da jeg fortalte ham, at menstrationen var kommet, blev han selvfølgelig glad. Min hjerne gik straks igang, og jeg sagde, "men den er slet ikke, som den plejer". "Nej" sagde D.D, "men det er der jo ikke noget der er i dette forsøg vel". "Der er som det skal være, og det er godt nok".

Hvor jeg dog elsker den mand på så mange måder.

2 scanning og ingen start på hormoner

Jeg er så træt, jeg sover meget, spiser ganske lidt, og jeg har ingen energi overhovedet.
Jeg slæber mig afsted efter dagene og har mistet mit ellers så bestante overblik.

Jeg skulle scannes igen igår og starte på hormonerne. Men suk kroppen vil kun gå sine egne vegne. Min menstration er ikke kommet.
Den normale procedure er, at man fortsætter med en uges nedregulering mere. Men fordi det snart er jul, er det ikke en optilmal løsning for mig, da jeg formentlig vil ramle ind i at skulle have taget æg ud den 23 december, og det gør de ikke på klinikken.
Så derfor skal jeg ringe, så snart min menstration kommer og vil så blive scannet samme dag eller næste dag og starte op på hormonerne efterfølgende.
Problemer er der selvfølgeli stadig, hvis ikke den er kommet inden onsdag, og så står jeg igen i en helt ny situation.

INGENTING er som sidste gang, og det er så skævt det her forsøg, jeg blive forbavset, hvis der overhovede kommer befrugtede æg ud af det.
Allerede ved tilmeldingen var der kans, så har jeg til forskel fra sidste gang haft mange bivirkninger. De værste er dog hovedpinen, kvlamen og hævelserne. Ingen menstration efter to uger på nedgerulering, i første forsøg startede jeg op med hormoner efter to uger.

Jeg ved godt, at det optimale for mig vil være, at jeg slapper af og tænker på noget andet. Men det er bare ikke muligt, når man er i kapløb med tiden.
Hvert minut minder mig om den manglende menstration og følgerne af det, jo nærmere jeg kommer på onsdag.
Det sætter alle mine funktioner på standby dog lige med undtagelsen af at tude mindst 5 gange om dagen.
Igår var jeg ikke lige helt sikker på, den vej jeg kørte, og jeg begyndte at græde som et lille barn, der var efterladt.
Stort set alt flyder sammen for mig, jeg kan ikke sortere, og jeg tager mig af alt og vil løse det her og nu.
Jeg har mareridt om natten, hvor jeg hovedsageligt drømmer om, at D.D ikke er hos mig mere.
Når jeg vågner om morgnen, er der ufattelig langt for mig til aften, og det er svært for mig at se en ende på dagen.