Wednesday, August 31, 2005

Tilbage i lille Danmark

Er hjemvendt efter en dejlig ferie i varmen.
Jeg har haft det godt, og det har været godt at være væk fra hverdagens tromme rum.

Vi har ikke set meget af det kulturelle, derimod har vi været rigtig gode til at falde ind i ferielandets afslappende stil og nået ned i første gear!

Vil surfe en tur rundt i blogland, der er vist noget at indhente :-)

Friday, August 12, 2005

Ferie i lange baner

Imorgen vil jeg drage på ferie med min dejlige mand, og vores dejlige venner.
Jeg kan ikke vente med at komme afsted.
Ned til varmen, stranden og de kølige drinks.

Vi regner med at være væk i to ugers tid.

Pas nu godt på jer selv herhjemme i blogland.

Sunday, August 07, 2005

Idag er det 1 år siden

jeg drog til lægen for at indvie ham i den infertile del af vores liv.

Han var heldigvis meget lydhør. Jeg kan stadig huske hans ord, der klingede megt fint i mine ører, da han sagde, "godt I kommer nu, så I kan få hjælp".

Jeg var mere end optimistisk, og dengang tænkte jeg, at vi jo bare lige skulle have lidt hjælp, og det var jo i grunden ikke så slemt.
Det ville lykkedes for os hurtigt, vi var ikke et af de par, hvor det ville tage lang tid. Vi fejlede jo ikke noget!

Da jeg spurgte ham om, hvor lang tid der ville gå, inden vi kunne tale graviditet, svarede han mig,"der vil nok gå ca. 1½ til 2 år, inden I står med et barn i armene.
Jeg tænkte bare, der tager du fejl, sådan bliver det aldrig for mig/os. Når der er gået 1½ år, så har jeg ihvertfald født.

Nu er der så gået et år, og vi har afsluttet ICSI #1, og jeg er stadig ikke blevet gravid.
Men jeg er til gengæld blevet meget klogere.

Thursday, August 04, 2005

ICSI #2

Igår tog vi en lang snak om næste forsøg.
Jeg fortalte D.D om mine følelser med det planlagte ICSIforsøg #2 med tilmelding i August.
At jeg slet ikke er i nærheden af at være klar til det, og at jeg har brug for pause på ubestemt tid.

D.D, min dejlige mand, sagde straks, at så ventede vi selvfølgelig bare.
Vi planlagde med vilje ikke, hvornår vi vil gå igang igen. Men lader i det hele taget bare tiden råde os.
Det eneste vi har i forhold til behandlingen er, at vi vil bruge andet forsøg i løbet af efteråret.

Det føles rigtig godt for mig, at det bare er en gang i efteråret. Det hjælper mig til at få det endnu mere på afstand.
Der er begyndt at komme en snært af glæde til vi igen skal i gang.

Der er en del i blogland, der går i gang eller er i gang med forsøg i denne tid.
Jeg har gået og ventet på, hvornår den her snødfølelse ville dukke op hos mig.
Men den bliver åbenbart væk, og jeg glæder mig i stedet.
Det giver mig en følelse af, at jeg/vi har truffet det rigtige valg med hensyn til at vente.

Jeg vil bruge ventetiden på at heppe på alle æggebasserne hos Jer andre og fryde mig over Jer, der har babyer i maven.

Tuesday, August 02, 2005

Måske international blogdag !


Der må den anden dag været sat rekord med internationalt besøg på min blog.
USA, Canada, Israel, Uruguay, Sverige, Norge, Thailand, Spanien, Italien, Irland, Holland Jamica og Columbia.
De er alle fra samme dato, og de fleste et et engangs visit, det må man da kalde tilfældigt !
Men velkommen skal I alle nu være alligevel :-)