Første skridt

Mandag: trolden blev lagt til som altid, men første gang han vente sig om efter sin sut, stoppede jeg. Det accepterde han men dog ikke uden brok og søgen efter brystet efterfølgende.

Tirsdag: Lagde ham til, men han suttede kun enkelte gange, og så stoppede jeg igen. Han faldt meget hurtigt i søvn

Onsdag: Lagde ham slet ikke til, men han fik istedet en godnat historie i stuen, og blev puttet i den store seng, som altid. Overraskende brokkede han sig slet ikke. Hmn det tog dog en time at falde i søvn, men ingen gråd. Han er god:-), og det er moren vel egentlig også:-)

Torsdag: Godnathistorie i stuen og puttet med mor i den store seng. Jubii nu er vi nede på 45 minutter :-) Heller ingen gråd idag.

Fredag: Samme måde som igår og stadigvæk de 45 minutter. Da vi havde ligget i 10 minutter, og efter han et par gange havde vendt sig fra side til side, begyndte han at klappe og grine samtidig med, han tog sine fødder op under sig for at kilde dem og derefter grine endnu højere. Alt imens han selvfølgelig stadig holder øje med moderen for at se, om hun måske også skulle grine lidt:-)

Lørdag: Det har hele tiden været den samme historie vi har læst i ugens løb, og nu griner han over hele hovedet, når vi tager bogen frem. Jeg tror faktisk godt, han kan genkende den.
Idag sov han efter en halv time. Det går den rigtige vej....

Trolden er forbløffende hurtigt vænnet af med bryst, og imellemtiden er moren faktisk også blevet klar til at putte ham i hans egen seng. Det gik op for mig, hvad det er jeg synes er synd for ham. Det er fordi, at vi jo på ingen måde kan forberede ham på det. Det kunne vi selvfølgelig heller ikke med at stoppe amningen, men der lå jeg jo efterfølgende ved siden af ham, der havde han jo mig istedet.
Det kan vi ikke i hans egen seng, så på et eller andet plan føler jeg, at han bliver efterladt inde i sin seng, til han også finder ud af at det kan være dejligt at falde i søvn i sin egen seng. Vi er der selvfølgelig stadivæk for ham og hos ham, når han får brug for det. Men det er alligevel ikke helt på samme måde.

Imorgen er det mandag og kursustid for mit vedkommende. Jeg har glædet mig en del faktisk også til den der egen omsorg. Men nu glæder jeg mig altså ikke, jeg får helt ondt i maven og kan slet ikke finde den glæde....
Mion den når at dukke op ? eller vil savnet overskygge det hele???

1 år

Vi har været til 1 års undersøgelse i dag.

Det gik rigtig godt, og trolden fik rigtig mange dejlige ord med på vejen:-)
Han gad godt nok ikke sidde stille, og han blev temmelig gal, da lægen ville kikke ham i ørene og munden, så det blev vist ikke helt efter bogen.

Men altså på 4 måneder er han vokset 1,5 cm og forøget sin vægt med 900 gram. Lægen var ikke bekymret, da trolden så veludviklet og velernæret ud. Men bare for at følge lidt op på tingnen ville han gerne have besked om tre måneder, når sundhedsplejesken kommer igen ang. længde og vægt. Hvis han stadig ikke har taget synderligt meget på, ville han gå ind i det der ellers ikke.
Moren fik selvfølgelig lynhurtigt tanker om en dreng med et gen, der gør, at han ikke ville vokse almindeligt. I sådanne situationer løber tankerne altså helt løbsk for mig. Jeg sagde det højt, og lægen berogligede mig, og sagde at det havde han oplevet 1 gang i 15 år, og det mente han bestemt ikke var tilfældet her overhovedet, han ville bare følge ordentlig op på i dag.
Så er der jo også lige det med, at han stort set ikke spiser frokost, men til gengæld spiser han jo dobbelt til både morgen og aften.

Motorisk går han rundt om alle ting og kravler op, hvor han kan komme til det. Han har endnu kun gået et par skridt få gange alene, men jeg tror snart han opdager fidusen i at bruge sine ben til at gå på:-)
Han drikker også selv af kop, det har han egnetlig gjort i over en måned nu. Han elsker at gynge og blive kastet rundt og op i luften.

Han siger mange lyde og efterligner gerne vores ord til ham som tak og hej fx.
Han vil også meget gerne dele sin mad med sin mor og far og give os mad med sin egen ske, det giver nogle lækre oplevelser for forældrene :-)
Han er altid glad og smiler og griner meget, jeg elsker det... Er også en meget kærlig dreng, der i øjeblikket er vild med at blive nusset.
Han gidder ikke at blive skiftet på puslebordet, så det er om at finde på noget til ham i hånden, som han kan underholdes med, når han skal skiftes.
Så er han for nylig begyndt på at "overgøre" sit udtryk for at være ked af det, hvis han for eksempel slår sig, og så siger han altid "eeej". Det er lidt sødt, den måde han gør det på. Åh ja så er der selvfølgelig det med temperementet. Han skriger hidsigt, hvis tingene ikke makker ret, når han for eksempel putter en ting i noget andet.

I forhold til søvn puttes han stadig ved 19 tiden og sover til 6 stykker næste morgen. Ofte sover han igennem hele natten andre gange har han brug for en sut.
Ydeligere tager han også sine to lure om dagen.

Bedst af alt er hans evige trang til at udforske verdene og hans altid nysgerige væsen.
Han stortrives, og nogen gange skvatter benene altså væk under mig, når jeg mærker glæden overmande mig over den dejlige unge, vi er så heldige at have fået i vores liv.

Så er han kommet rigtig godt ind i at være i dagpleje, her er han meget glad for at være, og vi kan heldigvis aflevere sent og hente tidligt.

Hvor jeg elsker den dreng og hans far......

Amning og falde i søvn i egen seng

Suk nu er trolden blevet et år, og vores tanke har hele tiden været, at jeg også stoppede aftenamningen, når han var fyldt sit første år.
Det har aldrig været svært for mig at tænke tanken men anderledes er det i praksis. Det er endnu et farvel, og jeg vil hurtigt indrømme at det har krævet en del tilløb fra min side af. Min lille baby, der diede ved mit bryst er for alvor blevet en lille tumling, der ikke har brug for at få nærkontakten med sin mor mere igennem amningen. Han har faktisk været klar i et lille stykke tid. Eller det tolker jeg ud fra den dalende interesse for amningen, og hans hurtige interesse for andet, når jeg lagde ham til.
Men for mig har det været lidt sværere at skulle forlige mig med tanken om at stoppe amningnen totalt. Jeg er klar over, at det nu er mit behov og ikke længere min søns, men altså derfor kan det jo godt være svært at give slip. Så weekenden blev brugt til at tage afsked med de intime stunder ved amningen. Til gengæld er jeg også blevet afklaret med det og kan give slip.
Så er der lige det med tidspunktet, for oven i ikke at få brøst mere, så vil vi også til at putte ham i hans egen seng. Det har også krævet omstilling og tilløb fra min side af. Jeg har virkelig haft ondt i maven i weekenden, fordi jeg ved, at det lille menneske vil blive totalt ulykkelig, når han bliver puttet i sin egen seng, når nu han har været vant til at falde i søvn ved siden af min i den store seng i mange måneder. Jeg kan næsten ikke bære tankenm om hans gråd. Egentlig var planen, at vi ville starte fra igår med begge dele, men hverken D.D eller jeg selv var på toppen, derfor blev det ikke igår. Til gengæld ammede jeg ham, men kun meget lidt, da han havde interessen et andet sted, og puttede ham i vores store seng.
Vi talte meget om, vi skulle tage begge dele fra ham samtidigt eller en ting af gangen. Jeg kunne ikke holde tanken om begge dele ud på en gang egentlig heller ikke D.D, så derfor er planen at stoppe amningen først i denne uge og så formentlig putte ham i egen seng i næste uge.


Jeg glæder mig til vi er kommet det videre, og han sådan helt selv kan falde i søvn i sin egen seng.
Har i nogle gode forslag til en god overgang???? Hvor lang tid, skal man lade dem ligge, når de bliver kede af det, hvornår tager man dem op, eller tager man dem slet ikke op, når de er puttet, hvis de græder????

Et år

Hurra for min lille krudtugle idag fylder han sit første år og skal fejres med gaver og kagemand :-)

Det er en vild følelse på så mange måder for hans mor....

Vildbasse

Min lille trold er en dejlig vildbasse. Han har altid haft myre i sine bukser og har aldrig haft interesse i at side stille på sin lille mås. Derimod har han altid haft et højt aktivitetsniveau og en klar opfattelse af, hvad han ville.

Jeg har lige været i mødregruppe. Alle ungerne kravler jo nu og kan også godt sidde og lege sammen. Hmn men altså mit lille barn er så bare ikke lige et af de børn, de sidder stille på måsen og leger i lang tid med legetøjet. Han vil bevæge sig og udforske ALT legetøjet inklusiv det de andre leger med.

Forstil Jer, at der står en kasse med mange klodser i midt på gulvet og rundt om sidder der 4 børn, og leger pænt med de her klodser. Trolden er lige vågnet og kommer ned på gulvet. Han kravler selvfølgelig hen til de andre, men altså en klods er ikke nok for ham, så han tager istedet fat i hele kassen og trække den med sig væk fra de andre.

Moren her tager nogle klodser op af kasen og giver til sit barn, sætter kassen hen igen til de andre, tager sit barn med og sætter ham ved siden af de andre, og fortæller at han nok skal få lært at dele:-) Reaktionen er smil hos de andre mødre. Der går mindre end et minut, og en af de andre børn tager en klods fra trolden. Han bliver altså sur og hiver klodsen tilbage og slår med den efter det andet barn. Jeg griber selvfølgelig ind og stopper ham. Så bliver han sur og alle klodser der er i nærheden af ham får en tur inkl. de andres. Jeg trækker ham lidt væk fra de andre og tager ham op til mig.

Jeg forstår godt hans reaktion og selvfølgelig skal han lære at sige fra med sine ord og ikke ved at slå. Men efterfølgende begynder flere af de andre at kommentere situationen, ikke det, at den anden dreng tog klodsen fra ham men kun hans reaktion. De siger bl.a. "Når x sådan plejer du da ikke at være" , "du plejer da at være stille og god mod de andre".
Jeg mærker bare ubehaget invendigt. Jeg føler mig udenfor på en ubehagelig måde. På den måde, hvor det lige er mig, der har det "uagtige" barn med, der ikke er god ved de andre. Jeg ved k´jo godt, at han er en god dreng, og at med tiden vil lære at dele og ikke slå. Men for fanden da også, hvor det dog bare rammer, når de andre begynder at kommentere på mit barns adfærd!