Mælk nok?

Der går godt nok lidt lang tid mellem mine opdateringer, sådan er det åbenbart nogen gange.
Men altså her går det stadig godt med min lille troldunge:-)
Han tager vildt meget på. Nu er han oppe på de 7 kg og ikke fyldt tre måneder! Jer er lidt spændt på, hvad sundhedsplejesken måler og vejer ham til om 14 dage.
I betragtning af vægten skulle modermælken jo fungerer perfekt. Det gør den egentlig også. Men de sidste to aftener har vi måttet give ham lidt erstatning i flaske.
Mest er det nok fordi, han når at blive sulten, og så bliver han MEGET gal og bare skriger MEGET højt, når ikke den løber til med det samme. Men jeg kan jo ikke trylle og sidst på aftenen, kræver det altså at han sutter i et lille minuts tid, før mælken kommer.

Jeg ved ikke helt hvorfor det lige er sådan. Jeg har jo haft mælk i overflod indtil nu, og har det også på alle andre tidspunkter i døgnet.
Kan det være fordi, jeg ikke får nok at drikke???

Så er jeg ydeligere ved at blive skør. Han tisser igennem samtlige bleer, vi prøver. Jeg ved ikke, hvilke der snart kan holde ham tør, og hvor han ikke tisser igennem???

Næsten 10 uger

Tak for alle Jeres tilbagemeldinger i sidste indlæg.
Jeg har meldt mig til et efterfødselshold, som starter i næste uge, og egentlig ved jeg ikke helt, hvad det går ud på, men jeg glæder mig til at komme igang.

Lillemanden bliver meget snart ti uger. Han er så opmærksom og nyssgerig nu. Han udforsker alt det, han kan komme i nærheden af.
Ofte stirrer han vildt på noget bestemt i nogle minutter ad gangen. Han ser meget koncentreret og målbevidst ud, når han gør det. Mon det er på de tidspunkter, hvor han virkelig suger til sig og lærer, det tror jeg.
Han er også begyndt at daske til tingene i kravlegården og rækker ud efter noget, hvis man sætter det foran ham. Trods det er jeg i tvivl, om han endnu har fået øje på sine hænder?

Nu er vi oppe på 7-8 timer om natten i et stræk, og stadig de 3/4 timer om formidaggen og den ene om eftermidaggen i barnevognen.
Han pludrer også dejligt nu, og er igen blevet en helt anden "slags" baby.

Det går rigtig godt på ægteskabsfronten, og det er sgu dejligt.
Igår tuede jeg en kort stund, fordi jeg føler mig så heldig og glad. Jeg elsker min lille familie, og vi er vist kommet godt ind i familielivet og fundet os godt til rette alle tre.

Kærestehygge

Igår blev trolden passet for første gang sådan rigtigt, og hans mor og far nød en aften alene på resturant.
Da vi kørte kunne jeg i hovedet næsten ikke komme hurtigt nok hjem igen. Men som tiden gik, blev det faktisk nemmere for mig.
Vi gik enda på cafè efterfølgende. Snakken var meget centreret om vores forhold. Om det at være blevet forældre, om alle de ting vi ikke viste noget om, før vi blev forældre. Om at vi selv skulle erfare skiftet.
Vi var hurtigt enige om, at essensen var, at intimiteten mellem os var blevet "forstyrret" eller blevet brudt for helt at forsvinde for en stund. Nærheden for og mellem hinanden i vores parforhold havde lige pludselig flyttet fokus på trolden og kastet os ud på gyngende grund parmæssigt.
Tiden har arbejdet for os, og vi er kommet tilbage på rette kurs igen. Den kurs hvor vi igen rummer og skaber plads til hinanden.
Det var så fedt at få talt om alle disse ting, og ikke midst at opleve at D.D har oplevet og følt de samme ting, som mig selv.

Jeg ved hvor min del og indsats ligger i arbejdet med parforholdet. Det er s.e.x.livet.
Det er MEGET lang tid siden. Graviditeten inbød langt fra til s.e.x. med manden. De gange vi "prøvede" os frem, endte altid med at jeg kastede op lige gyldigt tidspunktet.
Nu er det enormt svært for mig at komme igang igen. Jeg har lysten men min krop holder mig tilbage.
Eller det er vel mere tankerne og forholdet til min egen krop, der holder mig tilbage. Altså da jeg var gravid, var jeg glad for min krop og følte mig ikke tyk. Det gør jeg i grunden heller ikke nu, men jeg føler mig vist flov over min krop på en eller anden måde. Det spiller ikke ind i hverdagen generelt, men det gør det, når jeg kaster mig selv ud i tankerne om s.e.x. Tænk at jeg skulle ende her!!
Hvordan kommer man til at elske sin krop igen efter sådan en graviditet, der efterlader lidt slaskeri her og der?????
Er der nogen derude med de samme følelser og gode råd????

Mødregruppe

Jeg var i mødregruppe igen igår.
Det var egentlig meget rart at mødes igen. Det er nogle rare mennesker, og jeg tror da også, at jeg kan få noget sammen med dem.
Mest er det nok bare fordi mit egentlige behov for at møde nye mennesker ikke er så stort. Men erfaringsmæssigt i forhold til trolden spiller det rigtig godt.

Det slog mig, at jeg endnu en gang kunne opleve andre i samme situation som mig have de selvsamme tanker og følelser omkring det at være blevet mor.
Nok er vi meget forskellige men føleserne og tankerne er meget de samme. Det er vel også det, der er essensen af en mødregruppe?

Vi er 7, den ene mødte godt nok ikke op igår. Men altså syv hvoraf 5 af os er førstegangsfødende. Samtidig er det kun 3 uger mellem det ældste og yngste barn. Trolden ligge lige midt imellem, og der er 3 piger og 4 drenge.
Jeg glæder mig nok mest til at se, om børnene kan få noget ud af det på længere sigt.

7 uger

Jeg fatter ikke, hvordan tiden pludselig kan føles så lidt af den.
Måske er det fordi, man som mor er på hele tiden.
Jeg mener psykisk. Jeg kunne jo uden besvær bruge al min tid på bare at kikke på min lille trold. Specielt når han ligger der i sin vugge og sover, så kan jeg falder fuldstændig i staver. Førhen når andre forældre fortalte mig om sådan en oplevelse, tænkte jeg stille for mig selv, at de måske skulle prøve med en fritidsinteresse i deres liv! Ak ja og nu er jeg der jo selv.
Han er forsat meget mild den gode dreng. De sidste tre nætter har han sover ca. 7 timer fra han blev lagt. Så kommer han ofte over i den store seng og siger godmorgen til sin far, når han står op. Det passer som regl med amningen der. Når så D.D er tagt på arbejde, bliver vi liggende i sengen og godter den, mens vi begge småblunder indimellem.
Ved kvart over 8 tiden står vi op.

Klokken 10 er trolden klar til at sove igen. Han sover rigtig godt i sin barnevogn mellem 2½ og 4 timer.
Han tager gerne 1½ til 2 timer igen om eftermiddagen.
Ak ja han har vist fået nogle sovegener fra sin mor:-)

Han smiler gerne over hele femøren og er så småt begyndt at holde fast i sine tøjdyr og legeting omkring sig.
Han er i løbet af den sidste uge også begyndt at gnide sig i øjnene, når han er træt om aftenen.
Han har en gang imellem haft lidt ondt i maven. Vi tror, det er fordi han "kun" havde (afførring) hver 10 dag. Men nu havde han det igen igår efter 5 dage. Vi håber det fortsætter i den retning. Man kunne tydelig mærke forskel på ham i går aftes.

Så er jeg vist også ved at være tilbage i min "gamle krop" både fyskisk og psykisk. Og alligevel kommer jeg aldrig tilbage. For også her er der sket en stor forandring. Mest i mit hoved vist, det er vist svært for mig at forklare, måske er det nemmere senere hen? Men det er noget med at det før bare var mig og min krop, nu er det mig og min morkrop!!!!!
Ja og med den ændrer (brysterne) sig også. De vokser og vokser. Jeg er mindst gået to størrelser op, mon de kommer tilbage i den gamle størrelse igen, efter jeg en gang ikke ammer mere?????

I næste uge skal vi ud at spise bare manden og jeg. Jeg glæder mig til at kunne pleje og forkæle vores ægteskab. Samtidig har jeg svært ved at forstille mig, at jeg rent faktisk vil kunne nyde det og ikke bare side og spise hurtigt for at komme hjem til guldklumpen igen.

Rigtig god weekend til Jer derude i det lille hvide land......