Tilbage på arbejde

Lige om lidt, sådan føles det ihvertfald, den 1 juni starter jeg igen på arbejde.
Det blvier en kæmpe omvæltning, for jeg har været væk fra arbejdslivet i 1½ år på det tidspunkt!
Så er det oven i også på en ny arbejdsplads, og for at det ikke skal være løgn, er det også et nyt arbejdsområde. Dog stadig indenfor min uddannelse men med et MEGET anderledes indhold.

Jeg har det ekstremt rodet i mig selv, når jeg tænker en måned frem.
Jeg glæder mig inderligt bare ved tanken om, at trolden nu skal til at have en hverdag herhjemme med sin far istedet for sin mor, og jeg glæder mig over, at de nu skal til at opleve den tid sammen. Jeg ved, det blvier godt for os alle tre.
Men for fanden i panden hvor jeg kan mærke den knugede fornemmelse nede i maven. Jeg skal væk fra min lille unge, som jeg har passet på og beskyttet i snart 1½ år. Jeg er slet ikke i tvivl om, at farmand kommer til at gøre det ligeså godt på sin helt egnen måde, men trods det, er det jo stadigvæk mig der skal sige farvel til noget, og det er svært for mig.

Jeg græder i skrivende stund, og det er svært for mig at overskue, hvordan jeg i det hele taget kommer videre. Men tiden bliver min ven, det ved jeg, og verden rundt om mig snurrer jo også videre, selvom min går i stå!

Se sig selv

Gid jeg havde opdaget denne hjemmeside for lang tid siden :-) Det her http://www.dalegro.dk/hobby-kontor/folie/a18330.html har jeg allerede investeret i. Jeg glæder mig til at kunne lave et kæmpe spejl, trolden kan kravle rundt på.

7 måneder og en sjat

Lige præcis idag, er det 7 måneder siden, jeg pakkede mig sammen på barselsgangen, og D.D kom og hentede sin familie hjem. Hvor var jeg dog uendelig stolt og lykkelig på samme tid, den dag.

Jeg er stadig lykkelig, og jeg elsker at være mor for min lille trold og at være en del af en lille familie.
Han udvikler sig vildt, eller han følger den almindelige udvikling , det er vist bare moren her, der synes, hans færdigheder bliver så tydelige hele tiden:-)

Endelig vendte han sig på maven. Først da han var 6½ måned, fandt han teknikken. Moren havde øvet med ham intens i en uge i håb om at se det, første gang han trillede rundt. Trolden ville det anderledes og trillede rundt første gang, moren stod på toilettet og børstede tænder:-)
Fik mig til at tænke lidt over, hvorfor den første gang, de små gør noget, er så stor. Jeg mener, det er jo det, at de fortsætter med at kunne færdigheden, der er det store ik, og ikke nødvendigvis første gang, de gør det.
Jeg tror, min lille trold har myrer i bukserne konstant, for han sidder eller ligger aldrig stille. Enten er han i fuld bevægelse med både arme og ben, eller også hopper han eller vrider sig rundt. Der er ikke noget at sige til, at han kun holdr i 2½ time ad gang mellem hans lur i barnevognen.
Hans konstante bevægelse gør også, at han endnu ikke har fornemmelsen af sin egen balance overhovedet, når han sidder op. For han er jo altid i bevægelse og vil helst have fat i det, der er rundt om ham. Den eneste måde, jeg kan få ham til at sidde op, og øve lidt i balancen, er hvis jeg sætter en kasse med legetøj foran ham.
Men mon ikke, det kommer en dag, vi ser det ihvertfald ikke som et problem.

Han bruger meget af sin tid på at udforske nye ting, alt skal undersøges fra top til tå, og han ligger mærke til stort set alt. Hvis vi for eksempel har rykket rundt på en ting, eller hvis noget legetøj ligger på gulvet, og det ikke gjode, før han kom ud at sove for eksempel.
De fleste skygger og lyssprækker går heller ikke fobi hans lille næse:-)

Vi er kommet godt ind i en soverytme. Den sidste 1½ måned har jeg først givet ham bryst og herefter ligget mig ved siden af ham. Han virker meget mere tryg nu, hvor falder i søvn, imodsætningtil dengang, hvor vi prøvede at putte ham i sin egen seng. Han vender sig med det samme om mod mig, nusser lidt i mit hår og sover indenfor få minutter. Senere ligger iv ham hen i sin egen seng. I lang tid har han vågnet ved 1-2 tiden og igen ved godt 5 tiden, og har fået mad begge gang. I lang tid har han dog ikke spist nået den sidste gang, men bare faldet i søvn efter at have suttet lidt.
Så har der lige været en lille periode, hvor han fik sin første tand, hvor han havde brug for at sove mellem os i den store seng.
Men nu er han tilbage i sin egen igen, og for første gang i nat, vågnede han ved 2tiden og fik mad, og igen ved 5tiden, men der tog jeg ham ikke op, men kunne istedet bare nusse ham i søv i sin egen seng. Herfefter sov han til klokken 7 imorges - 12 timer, det er da meget godt gået:-)
Vi begyndte at give ham kartoffelmos, da han var 6½ måned, og det går rigtig godt med det om aftenen, og han spiser got. Han har også fået øllebrød eller havregrød i et lille stykke tid om morgen nu. Det er som om, at han har fundet ud af foorskellen med bryst og så fast føde. Han ved godt, at han skal have noget at spise, når han ser maden.
Han er stadigvæk også glad for bryst, men interessen er dog dalet lidt gennem dagen, og det kan jeg selvfølgelig også mærke på mælkeproduktionen.

Så harjeg fået nyt job og starter den 1 juni, hvorefter farmand tager barsel i 3 måneder.
Jeg glæder mig til, at de to skal have det sammen, men jeg glæder mig ikke til at skulle være væk fra mit lille barn!

Av

Hvordan kan det være, at ens egen opvækst pludselig bliver så tydelig, når man selv er blevet mor?????????????, og hvorfor ska det gøre så fucking ondt???????????????

Fosterets lange rejse

Jeg ved ikke, om nogle af jer derude så DR2 igår aftes? Men jeg gjorde, da de sendte det fantastiske program om det lille fosters rejse.
Jeg blev kastet tilbage i tiden, da trolden stadig lå i min mave og ikke mindst, da han blev født.
Det var så fantastisk, og igår var jeg klar igen til at opleve dette ubeskrivelige endnu en gang.
For pokker hvor var jeg, og er det stadig, vild med den fødsel. Underligt som jeg helt har glemt graviditetens udfordringer:-)

Det jeg egentlig ville skrive om, var de tanker udsendelsen satte igang hos mig. For kort tid siden blev jeg i mødregruppen spurgt, om vi stadig beskyttede os. Nej selvfølgelig ikke var mit svar tydeligt. Det gør vi nu stadigvæk ikke, og har aldrig haft planerne om at begynde. For hvis det skete, at jeg på naturligvis blev gravid, så ville vi jo bare være oven ud lykkelige for det.
Men nu er det bare sådan, at jeg har fået nyt arbejde og starter op pr. 1 juni.
Tænk nu hvis jeg rent faktisk blev gravid i den nærmeste fremtid, tænk hvis det var inden prøvetiden på de første tre måneder var udløbet.
hvad ville jeg så lige gøre????????????????????????????
jeg ville selvfølgelig stadig være lykkelig for at være blevet gravid.
men hvordan ville jeg mon have det med situationen i nyt arbejde??????

Underligt at tænke den tanke, når det altafgørende har været en graviditet i de sidste 4 år af mit liv!

Inspiration savnes !

Kender I det, jagten efter den her top eller lignede til den kommende fest.
Nu har jeg uden at lyve været i seks forskellige tøjbutikker, og det er bare ikke lykkes mig at finde noget.
jeg er begyndt at tænke på, om moden bare har ændret sig kolosalt gennem de sidste 15 måneder, eller er jeg bare hægtet totalt af??????????????
Det er som om min stil er blevet væk! Mon det er en del af at være blevet mor??????????????