Thursday, April 26, 2007

Tilbage på arbejde

Lige om lidt, sådan føles det ihvertfald, den 1 juni starter jeg igen på arbejde.
Det blvier en kæmpe omvæltning, for jeg har været væk fra arbejdslivet i 1½ år på det tidspunkt!
Så er det oven i også på en ny arbejdsplads, og for at det ikke skal være løgn, er det også et nyt arbejdsområde. Dog stadig indenfor min uddannelse men med et MEGET anderledes indhold.

Jeg har det ekstremt rodet i mig selv, når jeg tænker en måned frem.
Jeg glæder mig inderligt bare ved tanken om, at trolden nu skal til at have en hverdag herhjemme med sin far istedet for sin mor, og jeg glæder mig over, at de nu skal til at opleve den tid sammen. Jeg ved, det blvier godt for os alle tre.
Men for fanden i panden hvor jeg kan mærke den knugede fornemmelse nede i maven. Jeg skal væk fra min lille unge, som jeg har passet på og beskyttet i snart 1½ år. Jeg er slet ikke i tvivl om, at farmand kommer til at gøre det ligeså godt på sin helt egnen måde, men trods det, er det jo stadigvæk mig der skal sige farvel til noget, og det er svært for mig.

Jeg græder i skrivende stund, og det er svært for mig at overskue, hvordan jeg i det hele taget kommer videre. Men tiden bliver min ven, det ved jeg, og verden rundt om mig snurrer jo også videre, selvom min går i stå!

2 comments:

Anonymous said...

Sådan havde jeg det også, og den første tid tilbage på arbejde var sindssygt svær. Men med tiden bliver man glad for igen at bruge den øverste etage, være sammen med voksne mennekser og lave noget af det man er god til. Og så er man en god mor når man kommer hjem og i weekenden. Men man saver sin unge helt forfærdeligt...

Mette said...

Ja, jeg havde jo aldrig kunne give min barsel fra mig - og heldigvis for mig, så har vores økonomiske situation været på min side, så vi har ikke haft råd til at far gik hjemme. Det gjorde han så alligevel fordi han blev deltidssygemeldt pga. sin astma, men det er jo en helt anden historie...
Men svært nok var det at skulle overdrage Johanna til dagplejen - men tiden gør sit! Og når man ved, at barnet har det godt, så går det også nemmere...