Lægen vores "trofaste" ven

Ja faktisk har vi nået at være afsted til læge og lægevagt to gange, siden jeg sidst har opdateret herinde! Forige søndag hos venner og afsted til lægevagten om aftenen pga. troldens vejrtrækning. Det var asmatisk bronkitis, som han jo desværre har fået konstateret en gang før, og som Frøkenhat var inde på, at han kunne have. Tirsdag var han lidt varm, da vi puttede ham og igår har han haft omkring 40 i eber hele dagen. Så afsted til lægen, der kunne konstatere mellemørebetændelse endnu en gang. Jeg har opgivet at tælle alle de gange lillemanden har måtte på pencilin siden November. Jeg ved bare, at det er mange gange nu.

Jeg ved, at komælk er slimdannende, og derfor tilbyder vi ham nu soyamælk istedet for. Det har vi faktisk gjort siden lige efter jul. Måske derfor satte bakterien sig ikke på lungerne denne gang? Vi har kunne høre klar forskel på hans vejrtrækning, han hvæser og piver aldrig mere, som han ofte gjore tidligere.
Det næste skridt er en aftale med en biopat imorgen eftermiddag allered. Hun vil teste ham og se, om han muligvis mangler noget eks. vitaminer. Hun vil også tale kost med os.

Nattesøvnen er ok men langt fra god, det giver sig selv med så meget sygdom. Nogen gange føler jeg også, at vi/jeg overlever istedet for at leve i mit parforhold. S(e)x husker jeg snart ikke, hvad er og overskudet til at give lidt tilbage til den anden er meget lidt hos os begge. Det slider på forholdet og det mærkes i form af unødvendige dikustioner. Jeg savner spontaniteten og nærværet med min mand.
Jeg har planer om, en hotelovernatning med manden i Februar men barn bliver passet. Så håber jeg, vi begge vil kunne finde overskudet til hinanden, for det trænger vores ægteskab godt nok til.

Hvordan går det egnetlig

Jeg læser ofte alle blogne her i blogland, samtidig med at det snart hører mere til sjældenhederne, at jeg selv skriver på bloggen. Sådan er livet nu engang for mig. Jeg har en masse tanker at skrive om, men på en eller anden måde når de bare aldrig til bloggeni øjeblikket ihvertfald.

Trolden er for alvor begyndt at sove igennem om natten nu. Eller den sidste uge har han ikke været vågen om natten. Det er mærkeligt for mig, hvor langt væk oplevelsen om at amme om natten, dengang han var spæd, den pludselig kan føles så forfærdentlig lang væk.
Han vejer vist stadigvæk omkring de 10 kilo, og det har han gjort i rigtig mange måneder, til gængæld har han lige haft et tigerspring i længden, så nu er vi i str. 86 i bukser.

Så har vi lige overstået en lungebetændelse for 4 gang. Nytåret blev heldigvis fejret herhjemme, det var en god ting for sidst på eftermiddagen og aften begyndte han at hoste voldsomt meget og fik 40 i feber. Så vidste vi godt hvad klokken havde slået. Lægen kunne bekræfte ores mistanke om lungebetændelse endnu en gang. Vi GLÆDER os til forårets kommen.

Han kopier alt, hvad vi laver. Det er ret sjovt at se. Fx. er hittet i øjeblikket at lave mad, ved det hjemmelavede komfur på stolen, mens vi også laver mad.
Han ved fx. også hvor sutterne står, uden vi nogen sinde har vist ham dem og fortalt ham, at det er hans sutter!
Han forstår alt, og der kommer flere og flere ord på.
Han elsker sine tumledyrsmøbler. Elefanten er et meget stort hit og trappen han fik i julegave nyder han også at gå op på og ikke mindst hoppe ned af. Så har han ti kasser, som han kan stable. De r også et kæmpe hit. Han fik en bondegård i julegave, og den er han så småt begyndt at tage dyrene ud og ind på plads igen. Ellers har han hidtil siddet i den:-)

Så er der det med maden, det bliver vist aldrig et hit herhjemme, eller også fokuserer jeg bare på det forkerte. Alt i alt har det ihvertfald givet mig rigtig meget tankespind, og ør det stadig i perioder.
Det gik almindeligt med at gå fra amning til mad dengang, og han spiste stort set alt. Men så da han blev 10 måneder og fik tænder, begyndte det at halte med rugbrødet. Vi mente selvfølgelig at det var en periode og på grund af tænderne, men den periode er i så fald endnu ikke slut.
Jeg synes vi har prøvet det meste. Vi har ihvertfald prøvet at tilbyde ham stort set al slags rugbrød og alt pålæg. Men ak han vil bare IKKE spise det rugbrød. I en periode ville han, hvis vi puttede nutella på, men det gik han selv hurtigt væk fra igen. Jeg ved ikke hvorfor jeg lader det fylde så meget? Måske fordi det nogen gange kræver kreativitet til frokost, for at få ham til at spise noget der. Morgen spiser han gerne en dobbeltportion havregrød, frokost gene friadelle eller pølser. Til aften har vi også lige haft en periode over en-to måneder, hvor han ikke har ville spise det vi spiser. Han vil stadig ikke spise kartofler eller ris for den sags skyld eller sovs, men er nu begyndt at spise kødet. Han vil også rigtig gerne øse de andre ting op på sin tallerken og en gang imellem putte det im munden, men det ryger meget hurtigt ud igen. En gang sank han noget kartoffel og han lavede sådan en opkastfornemmelse bagefter mærkeligt! Han spiser også gerne grønt for tiden er ærter hittet. Frugt elsker han heldigvis også.
For at sikre os, at han fik noget mad i løbet af dagen, har vi til aften også tilbudt ham havregrød, som han meget gerne spiser. Men altså jeg/vi bliver jo lidt bekymret for om han nu får dækket sit vitaminbehov.

Når jov så er det da vist også lige værd at nævne, at han skriger som en besat, hver gang han bliver lagt på puslebordet, men jeg regner med, at det også er en periode:-) Jeg synes at huske at have læst noget om det hos Jer andre?

Alt i alt er det en dejlig dreng med en vidunderlig vifte af personlighed. Jeg elsker at være sammen med ham og iagttage ham. Han gør mig så lykkelig sammen med sin far. Jeg er mere en taknemlig og havde aldrig forstillet mig, at jeg kunne være så beruset af taknemlighed og varme oplevelser dagen lang. Men det er heldigvis min virkelighed, hvor er jeg heldig.