tag:blogger.com,1999:blog-123562512024-03-14T10:18:47.645+01:00SpirrenMine tanker i den infertile og fertile verden som morSpirrenhttp://www.blogger.com/profile/10580822265140773342noreply@blogger.comBlogger236125tag:blogger.com,1999:blog-12356251.post-40830844596287551452009-03-06T22:00:00.004+01:002009-03-06T22:56:36.916+01:00FarvelDer er forfærdentlig stille herinde. Jeg skriver dette indlæg med et farvel!<br /><br />Jeg har brugt min blog meget, og den har mange gange været uundværlig for mig. Den har været en god ventil for mig, og jeg har været glad for det altid varme og dejlige fællesskab, jeg følte mig en del af her i bloglang. Jeg har fulgt mange af Jer i en del år, og det har været fantastisk for mig, tak fordi jeg måtte.<br />Nu har der ikke været skrevet på min blog i fem måneder, alle billeder af trolden er slettet, og jeg er nået til mit sidste indlæg.<br /><br />Mit sidste indlæg vil være en update af trolden, som lige om lidt bliver 2½ år.<br />Han har det fantastisk. Han har ikke været på pincilin, siden vi dengang fik koblet biopaten på, det vil sige over et år :-). Ydeligere har vi fundet frem til hans allegier. Det har gjort, at vi nu heller ikke har været indlagt i et ½ år. Det er en vild omvæltning. Men for pokker vi har kæmpet for at komme hertil, og det er berigende, at trolden kan få lov til at bruge sin energi på bare at være og udvikle sig istedet for at skulle kæmpe og hænge i hele tiden grundet sygdom.<br />Hans sprog er veludviklet, og munden står stort set kun stille, når han sover. Han vejer nu 14 kg og har vokset sig 89 cm lang, det er vildt, det springs han har taget det sidste år. Bleen smed han i sommers, og børnehaven venter på ham til sommer, og så starter endnu et nyt kapitel i vores lille familie.<br /><br />Mine sidste ord vil være tak til Jer dejlige og fantastiske tøser, der har fulgt mig og min blog.<br />TAK for Jeres altid fantastiske støtte, jeg vil aldrig glemme denne rejse, jeg har haft med Jer.<br />Jeg ønsker Jer alle det bedste i livet.<br /><br />De kærligste tanker SpirrenSpirrenhttp://www.blogger.com/profile/10580822265140773342noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-12356251.post-79055500870787394822008-10-07T11:15:00.008+02:002009-03-06T22:54:56.470+01:00Det sidste år i mit liv !Der er gået et tre måneder, og der er sket så meget, så det føles mere end tre måneder.<br />For første gang i et års tid føler jeg, at jeg er ved at lande for alvor på mine ben.<br />Dette år har været det sejeste i mit liv.<br /><br />Det startede for et år siden med alle lungebetændelserne og med et barn i December, der ikke ville spise/kunne andet end havregrød! Jeg kan stadig huske i December, da jeg var til et af de børneundersøgelser, hvor vores læge ville have os til vægttjek igen 3 måneder efter, fordi Troldens vægt havde stået stille i lang tid, og det samme havde længden. Nytårsaften blev han syg, og endnu en lungebetændelse gjorde sin entrè hos Trolden. Mellem jul og Nytår kan jeg huske, at han hvæsede rigtig meget efter en julefrokost, hvor han havde drukket meget mælk. Dagen inden nytårsaften besluttede vi, (efter lang tids overtalen af manden) at Trolden ikke skulle drikke komælk mere. Den dag blev vendepunktet for vores lille dreng. Det havde hurtig sin effekt, han hvæsede ikke mere, men blev dog stadig snottet og syg af at stå i døråbningen. Det lyder overdrevet, men det var faktisk sådan, at han gentagende gange fik lungebetændelse af at have stået i døråbningen, hvor det trak en smule på ham. Sidst i Januar fik han endnu en lungebetændelse, og jeg startede lige præcis der at mærke, hvor brugt jeg egentlig var. Jeg fik overtalt manden , som slet ikke DENGANG var til det alternative, til at kontakte en biopat. Tilfældigvis havde kendte vi en, som kunne anbefale os en god biopat. Mødet med hende blev sat i stand, og den dag hun kom, som var først i Februar, blev vendepunkt nr to for vores lille søn.<br />Først og fremmest evnede hun at berolige mig, og dernæst kunne hun hjælpe Trolden med at få opbygget immunforsvaret igen og fordøjelsen.<br />Hans fordøjelse var nemlig ødelagt grundet al medicinen. Biopatens forklaringer om kroppens indre funktioner gav mig tro på, at vi igen kunne komme ud på den anden side. Kosttilskudende var effektive, og efter en uge, begyndte Trolden at spise andet end havregrød. Stille og roligt fik vi vendt alle betændelsestilstandende. Efter 5 uger uden pincilin fik Trolden sin 15 måneders vacine. Så begyndte der desværre at komme endnu en periode med sygdom. Han fik aldrig lungebetændelse, men Troldens slimhinder var så brugte, og det gjorde ham sårbar, når han blev forkølet, hvilket han gjorde konstant.<br />Foråret kom og det samme gjorde den første indliggelse med Trolden. Vi blev indlagt første gang, fordi han havde svært ved at trække vejret. På sygehuset fik maske, som hjalp ham til at få passage i luftvejene. Tre uger gik der, og vi blev endnu en gang indlagt for det samme. Denne gang besluttede lægern, at vi nu skulle i daglig behandling med astma medicin. Jeg var ikke enig med lægerne, fordi jeg mente, at det kun var symtombehandlig. Det var vigtigt for mig, at undersøge, hvad grunden til Trolden fik det så dårligt, han var jo ikke født sådan! Jeg gik for alvor igang på nettet med at undersøge alt omkring luftvejenes funktioner. I forvejen viste jeg godt at mælk var slimdannende, og jeg blev konstant bekræftet i, at det ikke var godt for lige vores søn at få komælk. Nu havde vi jo erstattet hans daglige komælk med soyamælk, men vi havde ikke overvejet alle mælkeprodukterne. Jeg opsøgte en læge, der også besad en alternativ vinkel til tingene. Han bekræftede min gæt om, at Trolden ikke kunne tåle komælk. Vi skiftede alle mælkeprodukterne ud med andre alternativer og det gav en virkning. Lægen havde forberedt os på, at der ville gå 8 uger, inden mælkeresterne var ude af kroppen, og vi nåede også at blive indlagt en 3 gang, inden vi mærkede bedringen hos Trolden.<br /><br />Foråret var også der, hvor jeg havde et sammenstød med en lastbil - hvor der kun skete material skade heldigvis. Set i bakspejlet var det nok det første tegn på, at jeg var overbelastet i mit sygstem!<br /><br />Så kom sommeren og håbet for, at det for alvor ville ændre sig for trolden. Meget havde også ændret sig. Han var fx. begyndt at spise mad helt almindeligt mad, og for hver uge udvidede han sit menukort og sin lyst til at spise mad. Vi skulle dog stadig klæde ham meget på. Fx. kunne han kun 1 gang herhjemme i sommers gå med t-shirt på en varm sommerdag, og det var der, hvor alle andre børn rundt om ham rendte i bar mave. Der blev kikket skævt til os, når vi var ude i offentligheden, fordi Trolden skulle have meget tøj på. Der blev også lavet jokes i familien som "om jeg troede, vi var på Nordpolen", det var hårdt for mig at holde ud, og der gik lang tid, før jeg kunne lade de dumme kommentar passerer. Samtidig med sprællede angsten for endnu en indæggelse konstant i mig.<br /><br />Da vi kom hjem fra vores sommerferie, gik der to timer, og trolden faldt og slog sit hoved, og vi endte på sygehuset endnu en gang. Vi kom hjem dagen efter, og Trolden kom sig meget hurtigt.<br />Der gik 4 dage, og så blev vi indlagt endnu en gang. Jeg ved ikke, hvilke ord jeg kan beskrive min dengang tilstand i, men godt havde jeg det ikke psykisk. Jeg arbejdede sent, og da jeg kom hjem Torsdag aften var det til en meget syg dreng, der havde svært ved at trække vejret. Vi røg afsted til lægevagten og blev videre indlagt. Denne gang kom vi først hjem efter 3 dage, og det satte sine spor i Trolden! Så gik der 14 dage, og Trolden faldt ned fra sengen, han hoppede i. Jeg var alene med ham. Da jeg samlede ham op, stoppede han med at græde og blev fuldstændig blå i hovedet. Han fik koldsved og besvimede, og jeg kunne ikke komme i kontakt med ham. Jeg fik kaldt på manden, og vi fik ringet til lægevagten. Vi blev beordret til at tage afsted på skadestuen, heldigvis måtte vi tage hjem senere med indstruks om at vække ham hver time.<br />Jeg tog på arbejde dagen efter, hvor en kollega fik spurgt mig, hvordan jeg havde det. Det var vist åbenlyst, for jeg brød fuldstændig sammen. Jeg kørte hjem og var sygemeldt resten af ugen. Det gav det fornødne overskud.<br /><br />Nu har vi så lige overstået en uge med opkast og bihulebetændelse, men det føles nu som småting.<br />Trolden har taget små 3 kilo på, vokset 5 cm, taler tæt på rent og har smidt bleen om dagen.<br />Jo så der er kommet en masse godt ud af det sidste år, og jeg føler, som jeg startede med, at jeg for første gang i MEGET lang tid er landet på begge mine ben igen.Spirrenhttp://www.blogger.com/profile/10580822265140773342noreply@blogger.com7tag:blogger.com,1999:blog-12356251.post-35201271466320315372008-06-22T13:25:00.008+02:002008-06-22T14:53:31.622+02:00Det går rigtig godtVi har det alle tre dejligt, og vi er inde i en spirrende og varm periode.<br />Trolden har ikke haft det så godt i mange måneder, som han har nu. Vi er meget tæt på at være omme på den anden side af dette læmngervarende sygdomsforløb.<br /><br />I September/Oktober startede ham med at få den ene lungebetændelse efter den anden, jeg tror, vi nåede at komme op på 5-6 stykker og 2 mellemørebetændelse, så var der selvfølgelig også alle tilfældende med asmatisk bronchitis, som gjorde det svært for ham at trække vejret. Han valgte mere og mere mad fra, og til sidst ville han kun spise havregrød, han kastede op, når han puttede andet mad i munden, og skulle synke det. Det varede ved i 5 måneders, og resulsterede i at hans vægt og længde forblev på de 10 kg i ½ års tid.<br />Vi som forældre blev mere og mere frustrede, og vi kom ind i en af de hidtil sejeste perioder i vores forhold. Energien var brugt og, vi kørte begge på underskud. Vi fik ikke meget søvn og ingen voksentid. For når Trolden ikke var syg, så var vi trætte og havde brug for tiden til at sove, for at kunne stå op. Underskud giver masse af konflikter, og det ellers altid ligeværdige forhold blev erstattet med kampe og diskustioner om småting. I en kort stund mistede vi enda respekten for hinanden, og vi mærkede afstanden plante sig mellem os, som en kile der kunne skille os ad på hvilket som helst tidspunkt. To gange nåede vi faktisk også at tale om, det var nu, vi skulle gå hver til sit, fordi vi havde så svært ved at finde gnisten og lysten til hinanden. Vi var fyldt op med sygdom og kampen for at overleve. Sidst i Januar kastede vi begge håndklædet i ringen og erkendte, at vi havde brug for en kraftig drejning i vores forhold, hvis det skulle overleve. Vi følte begge kærligheden i vores forhold og vidste, at der var meget at slås for. Jeg forslog biopaten. Det krævede en overbevisning i forhold til manden, der slet ikke var til alternativ behandling. Men dels havde vi stoppet med komælken til jul, som han jo selv så effekten af, og ydeligere var vi begge eninge om, at vi intet havde at tabe.<br /><br />2 Februar havde vi besøg af biopaten, og der blev lagt en 3 måneders slagplan for troldens videre forløb, og hun satte os ind i, hvorfor han ingen appetit havde mere. Pincelinen havde ødelagt hans fordøjelsessystem og immunforsvaret. Den ene uge efter den anden gik uden sygdom og pincilin, og vi var glade. Men jeg havde svært ved at give slip og ventede kun på, hvornår det igen ville gå galt. Efter de første tre uger, begyndte jeg at tro på det. Trolden begyndte langsomt at spise normalt mad igen, og hans appetit begyndte at spirre.<br />Efter 5 uger uden sygdom fik han sin 15 måneders vacine, og så begyndte tiden med viruserne. Vi nok mest mig hev mig selv i håret og tænkte tit, hvornårfår det her en ende, hvad har vi gjort forkert, hvad skal vi kunne for at få lov til at leve uden al den sygdom.forholdet begyndte for alvor at bære præg af underskud hos os begge, og jeg følte det i en periode som om, vi levede i to verdener,. den ene bestod af Trolden og hans far og den anden levede jeg i sammen med Trolden. Oven i det hele, skete der uventet et dødsfald, der bar nogle ting med sig for mit vedkommende og videre for vores forhold. Heldigvis havde vi begge den styrke, der skulle til for at kunne holde fast i at blive i forholdet. Efter anden indlæggelse fik Trolden efterfølgende skoldkopper og manden en voldsom omgang lungebetændelse. Jeg brød sammen på arbejdet, jeg mistede overblikket og faldt i et hul. Jeg havde intet at give af ingen gang til mig selv. Jeg havde været på herhjemme i tre uger, med syg mand og syg barn og et par indlæggelser. Jeg magtede ikke mere. Det gode i det var, at jeg fik lært mig selv, at jeg ikke er supermor, at jeg også godt må synes, livet er lidt for sejt. Det vigtigste var, at jeg begyndte at fortælle manden om, hvor hårdt jeg synes det var, og hvor opslidende jeg synes det var, når jeg hele tiden sulle overbevise ham om, at den alternative vej vi nu var gået, var det rigtige for vores søn. Han fik fortalt mig, at det havde han også erkendt overfor sig selv, men at det var svært for ham at støtte op omkring, da han altid havde tænkt alternativ behandling, som spildt penge. Der begyndte for alvor at komme hul igennem vores dialog igen. Vi genfandt den vigtige respekt for hinanden, og vi begyndte begge at føle overskud. Kort efter fik vi lavet en irisanalyse på Trolden, og svaret var mælkeallergi. Vi stoppede øjeblikketligt med alle mælkeprodukter. Den første uge var ikke forandret, anden uge synes vi snotten blev værre og hosteriet, og vi blev indlagt for tredje gsng grundet indtrækninger og maske dagen før. Lægen kunne høre rigtig meget snot på luftvejene men ingen asm. bronch. vi fik lov at komme hjem samme dag. Tredje uge var drøj med meget snot og hosteri. Det skulle vise sig a være tegnene på, at hans lille krop selv var ved at udskille de sidste mælkerester, hvilket tager 8 uger, før de er helt ude af kroppen og ikke generer mere. Den oplysning gav os ro, og nu små fem uger senere er der ikke mere snotnæse, men stadig lidt hosteri. Slimet opløser sig nu. Vi har været til tjek på sygehuset, og lægen kunne ingen samatisk brohcitis høre. De mener vi er kommet godt på vej med Spiriocoten, og den begynder at have sin virkning nu. Vi har selv trapppet ham ud af masken, og tror på, at grunden til al sygdommen har været mælken.<br /><br />Vi er nu kommet væk fra maske og langt væk fra pincilin. Efter 4½ måneds hårdt arbejde for alle i familien, har trolden taget lidt over 2 kilo på og vokset 4 cencimeter. Han får stadig ikke sukker, og det vil sige, det er ren mad, han er vokset af. Han spiser stort set alt, selv sovs er han igen blevet glad for. Han kan sove uden strømper, uden at blive forkølet eller hoste, og han kan stå i døråbningen og kikke ud uden at ligge med lungebetændelse dagen efter. Vi behøver heller ikke mere at pakke ham ind i meget tøj, som før. Vi kan næsten klæde ham på nu, som alle andre gør på en varm sommerdag. Vi/jeg behøver ikke at føle os forkerte mere som forældre, fordi han skulle have meget tøj på, selvom det var meget varmt og alle andre børn på hans alder havde t-shirt på. Vi føler os normale!<br />Vi har det godt igen indbyrdes mig og manden, og vi føler, vi er kommet ud af perioden med den gyngenede grund i forholdet. Jeg er blevet bedre til at give mig selv frirum og omsorg. Når ja så er der også lige bonusgevinsten. For med en dreng, der ikke skal have sukker, er der ikke slik og andre søde sager i huset mere. Det har betydet et kilos vægttab for mig alene af den grund.<br />Vi føler, at vi er kommet over på den anden side.<br /><br />Jeg håber, I får en dejlig sommer, her på bloggen bliver der ikke så meget aktivitet i løbet af sommeren måske senere....Spirrenhttp://www.blogger.com/profile/10580822265140773342noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-12356251.post-35570712615675328312008-06-10T19:30:00.002+02:002008-06-10T19:45:22.483+02:00Det går den rigtige vejVi har været indlagt endnu en gang, men denne gang var anderledes end de andre to gange.<br />For det første har trolden for første gang i sit liv kunne være forkølet i 2 dage, uden det satte sig til ydeligere. Det var først på 4 dagen det satte sig på hans luftveje. Søndag gav vi ham maske hele dagen, og mandag ringede jeg til lægen for at høre, hvor mange antal doser vi måtte give af sprayen, hun ville se os, og vi endte med en indlæggelse. Sjovt nok slog det mig ikke ud.<br />Når men da lægen langt om længe undersøgte ham på sygehuset, kunne hun ikke høre noget asmatisk bronchitis på luftvejene. Hans stødende vejrtrækning var grundet snot! Så han fik kun et par masker, og så kunne vi tage hjem igen om aftenen.<br /><br />Han har nu ikke fået mælkeprodukter overhovedet i små 3 uger, og jeg tror på, at det er det, der har gjort, at han slet ikke var så hårdt medtaget denne gang. Sidste gang han blev indlagt var det 7 timer fra det startede, til han ikke kunne trække vejret, nu var det 4 dage!<br />Vi altså manden og mig :-) har endnu en gang haft en god snak omkring det, og vi kommer nærmere og nærmere hinanden, selvom vi startede med to forskellige udgangspunkter i forhold til, hvad der kunne ligge til grund for lillemandes lange sygdomsforløb.<br /><br />Jeg føler, at vi er godt på vej, og jeg kan mærke overskudet...Spirrenhttp://www.blogger.com/profile/10580822265140773342noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-12356251.post-74728052907594072262008-05-28T14:19:00.002+02:002008-05-28T14:47:26.875+02:00Så er vi derTrolden er kommet sig oven på sin indlæggelse og sine skoldkopper. Så her til morgen var han så klar til opkast og dirrare, så mig først afsted og hjem til middag, og så kunne manden tage afsted på arbejde!<br />Jeg ved ihvertfald, at et af mine arbejdspunkter er at kunne holde mig lidt mere stabil rent følsesmæssigt. Jeg er et af de mennesker, der mærker for alvor, når solen skinner i mit hjerte, til gengæld mærker jeg også når skyerne er proppet. Så når det hele går rigtig godt, så er jeg rigtig meget ovenpå, og så er der langt at falde, når så der kommer noget uventet på vejen, som idag fx.<br />På en gang er jeg tæt på at køre ind i muren og samtidig for det mit figthergen frem og jeg bliver stædig og holder ud. Alt det her stopper vel for pokker en dag. I virkelighededen er det jo nok i mig selv jeg skl finde roen - den kommer jo ikke af sig selv, den skal tages!<br /><br />Anyway så har jeg haft trolden med, efter en god og intens snak med manden først, og fået lavet en irisanalyse. Han har mælkeallergi, hvilket ikke kommer bag på mig. Derfor er det nu kost uden mælk eller mælkeprodukter, og stadig uden sukker i håb om at kunne holde bakterierne væk.<br /><br />Når jeg ser lyst på det, så er trolden kommet med i forhold til at spise og væk fra pincilinen, det er jo dejligt.<br />Så er der den asmatiske bronchitis, hvor han nu efter sidste indlæggelse er kommet på spirocot. Det har mange bivirkninger og indeholder bl.a. bibarkenyrehormonet. Lægerne siger min. 2 år, før de overhovedet vil tage det fra ham for at se om han har brug for det. Jeg undrer mig over den lange periode, og svaret er, at to år ikke er mange, hvis han vil have astma hele livet! Det er selvfølgelig rigtigt men et noget skævt udgangspunkt. Ydeligere er han ikke undersøgt i forhold til sin asmatiske bronchitis, men sat på spirocot udelukkende på baggrund af, at han har været indlagt to gange med det på 3 uger!<br />Lægerne er ikke til at snakke alternative med, det har jeg for længst fundet ud af. Men det giver hverken min mand eller mig mening at proppe medicin i vores barn, hvis ikke han har brug for det. Det har han lige nu, derfor for han det selvfølgelig også. Men målet er at han skal væk fra det. Vi har to muligheder lige nu. Den ene er at fortsætte min. 2 år endnu med medicin og dermed symptombehandle vores barn, eller at undersøge hvorfor han bliver syg og dermed fjerne årsagen til det, så han ikke behøver at være syg mere....<br />Vi har for længst valgt det sidste......Spirrenhttp://www.blogger.com/profile/10580822265140773342noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-12356251.post-81678611660568482072008-05-18T13:54:00.005+02:002008-05-20T08:42:56.433+02:00Efter succesen kommer nedturen og endnu en indlæggelseJeg er ved at ryge ned i et stort hul, desværre er det et af de store, og jeg har det ikke godt.<br /><br />Trolden har igen været ramt af en virus, og denne gang endte vi på sygehuset. Han havde været småforkølet et par dage, og on natten kom han over til os. Jeg vågnede nogle gange alene på grund af hans vejrtrækning, der var meget stødende. Jeg tog på arbejde, og manden kunne arbejde, når jeg kom hjem. Han havde imellemtiden fået en tid hos lægen. Jeg tog derop, og troldens vejtrækning, var pludselig blevet meget dårligere. Lægen undersøgte ham hhurtigt og sendte os videre til sygehuset med beskeden om, at jeg ikke skulle vente lang tid med at køre derop. Da vi kom derop, blev vi straks henvist til en stus, hvor han fik en maske. Det fik han mange gange, og da de ikke synes, ahn tog godt nok imod det, ville de have vi blev natten over, så han kunne få maske hver tredje time. Han blev heldigvis klar til, at vi igen kunne tage hjem dgen efter. Jeg tog fri om fredagen, og efter en uge var han kommet godt oven på igen.<br /><br />Fredagen efter igen blev jeg ringet op af dagplejemoderen, om at vi skulle komme hjem til ham, da han var blevet meget syg (sådan var hendes ord), og jeg brød sammen. Jeg mistede totalt overblikket. Manden var i anden uge i træk hjemme på grund af en voldsom lungebetændelse. Jeg havde i to uger kun fået meget afbrudt søvn om natten og haft en syg søn og mand og en indlæggelse. Samtidig stod en formentlig aflyst pinse i sommerhus for døren. Jeg nåede min grænse.<br /><br />Manden fik sig på benene, og jeg kom hjem efterfølgende. Trolden havde høj feber, ville kun være hos os, og sagde av av hele tiden. Jeg panikke rent følelsesmæssigt en smule. Han fik noget panodil og, det lykkedes ham at få sovet lidt i sin barnevogn. Han svingede meget, og vi besluttede at tage til lægen, hvis det blev værere. Lørdag morgen var feberen væk, og han var noget friskere. I løbet af formiddagen kom skoldkopperne så. Vi var løvbet ind i en omgang skoldkopper. Det er nu en uge siden, og de er ved at være meget på retur. Manden er tæt på at være ovenpå igen, men jeg mærker pludselig en ansgten for at miste min søn og mit ægteskab.<br /><br />Jeg står midt i et kaos af følser, og jeg har mest lyst til at græde og bare blive ved med at græde.<br /><br /><br /><br />Vi er kommet langt med Troldens immunforsvar, og vi er kommet ud af pincilinlivet. Samtidig arbejder Troldens fordøjelsessystem rigtig godt, det kan vi se på vægten, der nu siger + 2 kilo. Han har ydeligere spist rugbrød nu den sidste måneds tid, og har udvidet menukortet med 5 slags pålæg.<br />Biopaten fortæller os, at vi skal regne med, at han kan få de viruser et stykke tid endnu, eftersom han har haft et immunforsvar, der har været fuldstændig nede. Jeg ved det går den rigitge vej, og det kræver tid at opbygge hans imunforsvar igen.<br /><br />Men jeg mærker bare lige nu trætheden og angsten for at miste min søn. Jeg har helt klart været forgangsmanden for, at vores søn ikke skulle have komælk. Manden var ikke enig i det i starten, men gik med til at prøve. Han har siden hen erkendt han tog fejl og givet udtryk for glæden over, jeg holdt fast. Han var ok for at kontakte biopaten, og kunne godt holde ud, at ingen sukker i tre måneder. Nu oplever jeg, at jeg igen står alene. Jeg ved, han vil sin søn det bedste, og vil gøre alt for ham, men jeg tror ikke, han kan holde ud, at han ikke fx. kan få en is i øjeblikket. Han synes, det er synd. Jeg synes, det er mere synd, at vores søn risikerer en indlæggelse endnu en gang, ihvertfald har han idag svært ved vejtrækningen. Han har fået hvidt brød 4 dage i træk, og det giver næring til bakterierne i hans lille krop. Jeg nævnte for min mand, at jeg synes vi skulle tage det alvorligt, at hvidt brød ikke er godt for ham, og det undrer mig, han giver ham det. Vi blev selvfølgelig uvenner.<br /><br />I løbet af en time blev Troldens vejtrækning forværret imorges. Nu har han fået maske 3 gange på 1½ time, som vi kan give ham akut. Det kan vi gøre endnu en gang i dag, og så hedder det vagtlægen igen. Så nåede jeg ikke at skrive mere i Søndags, for lillemanden vågnede fra middagsluren med en anstrængende vejrtrækning, og vi røg derfor endnu en gang til vagtlægen. Han sendte os videre til sygehuset. Vi blev endnu en gang indlagt. Jeg kæmpede for at holde ud og være der for min søn. Men jeg græd mig i søvn. Vi kom hjem igen efter et døgn, og han er nu på spirocot 2 gange morgen og aften i tre uger, herefter skal vi halvere dosis.<br />Jeg er brugt og har ikke mere i mig. Jeg har fået fortalt min mand, hvordan jeg har det, det gør mig godt. Jeg har sygemeldt mig idag og gør det ugen ud.Spirrenhttp://www.blogger.com/profile/10580822265140773342noreply@blogger.com6tag:blogger.com,1999:blog-12356251.post-55080140713767575882008-03-24T13:33:00.006+01:002009-03-06T21:59:53.944+01:00SuccesDet går rigtig godt med Troldens helbred.<br />Der er nu 7 uger siden, vi var hos biopaten, og han har ikke været på pincilin siden. Han har som det eneste haft RS-virusen for et par uger siden, men den satte sig heldigvis ikke til lungebtændelse. Han stråler af livsglæde og sundhed.<br /><br />Den gang, da han konstant havde lungebetændelse, havde han ikke særlig meget appetit, og det var mindre og mindre slags mad vi kunne få ham til at spise. Faktisk levede han i perioder af frugt, havregrød og frikadeller ikke ligefrem noget, der fik hans immunforsvar på toppen igen. Hans vægt forblev på de 10,5 kg i mange måneder.<br />Det var enormt frustrende at have et barn, der spiste mindre og mindre og kunne lide mindre og mindre. Vi kunne faktisk ikke forstå, hvorfor han pludselig fravlagte alt det, som han før i tiden var glad for, og hvis maden blev kold, eller hvis vi tilbød ham fx. en kold frikadelle, så lavede han sådan en slags opkast. Han nægtede ligeledes at smage på nye ting, hvis vi satte det foran ham, skubbede han tallerken væk. Hvor har vi haft mange frustrede samtaler om vores søns helbred og kost, og vi har følt os virkelige dårlige til at sørge for, at vores søn fik en sund kost.<br />Ved sidste lægebesøg i forbindelse med den sidste lungebetændelse, forslog lægen ,at vi skulle til at begynde at medicinere Trolden dagligt med bricanyl via spacer grundet de mange lungebetændelser og den asmatiske bronkitis. Jeg ville som det sidste i verden gå den vej, og kun når jeg havde afprøvet alle andre alternativer. Jeg er af den opfattelse, at jeg tror på, at "sygdom" kommer indefra og ud, og skal derfor også behandles indefra og ud og ikke udefra og ind via medicin, hvis man skal kunne fjerne det.<br />Derfor blev det næste en biopat, og det er noget af det bedste vi nogensinde har gjort for vores barn og os selv.<br /><br /><strong>Vi fik bl.a. denne forklaring:</strong><br />Meget pincilin svækker immunforsvaret og ikke mindst fordøjelsessystemet. Det giver mening med opkastfornemmelsen, da meget af maden vil være som mursten at spise for Trolden grundet det dårlige fordøjelsessystem. Præcis af samme grund, kunne vi også kun få ham til at spise let mad som havregrød, der ikke skulle tygges meget i.<br />Immunforsvaret var allerede i bund og blev ikke styrket, da han havde stor mangel af vitaminer og mineraler grundet den knap så gode kost. Vi vidste så heller ikke, at sukker, som han bl.a fik på sin havregrød, var næring til alle de bakterier, der levede i hans lille krop.<br />Den dårlige næring og fordøjelse betød også, at han sov dårligt om natten.<br /><br /><strong>Løsningen blev:</strong> INGEN sukker, undtaget frugtsukker og det allerede eksisterende i maden, i tre måneder. Urtemix 2 gange dagligt sammen med eskimo-3 kids, som er de nødvendige olier og 2 stk. omni mini vitaminpille dagligt. Selvfølgelig heller intet hvidt brød, da det kun bliver til sukker i tarmene.<br /><br /><strong>Hvad skete der:</strong> Vi så hurtigt forandringer.<br />Fx. kunne vi på 2.dagen blot ligge ham i hans seng, og så gav han sig selv til at sove. Den første uge sov han alle nætter i træk non stop. Når man blander olie og urter har det indvirkning på nervesystemet, som har betydning for, hvordan du sover om natten.<br />Efter den første uge begyndte han at spiste grovkernet toastbrød og senere hen fuldkornspasta. Han er nu også begyndt at dyppe sin mad lidt i sovsen, og igår spiste han det med lidt sovs på. Han er også begyndt SELV at ville smage på nye ting som fx. et æg. Det virker lidt som om, hans smagsløg er fornyet eller også er lysten til mad bare anderledes, nu det hele er begyndt at fungere i hans lille mave.<br />Madindtaget er ved at være nogen lunde stabil igen, men de første 14 dage spiste han vildt med mad. Derfor har han på den sidste 1½ måned også taget ca. 1½ kg på, og vi kan mærke på hans tøj, at han også er vokset.<br />Hans lille næse løber heller aldig mere og hosteriet er også væk. Fedt at vi nu kan være udenfor i over en time, uden næsen begynder at løbe og uden en efterfølgende forkølelse.<br /><br />Jeg er så glad for, at vi er nået hertil. Vi har en utrolig veltilpas dreng, der indtager livet med fuld fart og en lystig glæde. Vi som forældre har også fået mere overskud. 3-4 måneder med sygdom kom til at betyde, at vi begyndte at overleve både individuelt men også som par, og det er drænede for parfoholdet. Det er rart at kunne begynde at mærke overskudet igen.<br />Jeg er begyndt at slappe lidt mere af og begyndt at stole på, at vi kommer over på den anden side, vi er jo allerede godt på vej.<br />Jeg har tit tænkt, hvor fjollet livet også kan være, når vi som mennesker begyder at lede efter fejlene hos os selv, som vi gjorde, da vi spekulerde på, hvad vi gjorde forkert, når nu der er en fysisk årsag til alle lungebetændelserne, mellemørebetændelserne og den asmatiske bronkitis.....Spirrenhttp://www.blogger.com/profile/10580822265140773342noreply@blogger.com10tag:blogger.com,1999:blog-12356251.post-9329326376831574272008-03-09T13:56:00.002+01:002008-03-09T14:00:10.025+01:00GravidNu har jeg indenfor den sidste uge blevet spurgt af to "profeesionelle" indenfor kroppen og psykens funktioner, om jeg er sikker på, at jeg ikke er gravid. Den første tænkte jeg bare, fjollede dig selvfølgelig er jeg ikke gravid, men altså den næste her tænkte jeg ja det er jeg ret sikker på jeg ikke er, for jeg har jo lige haft min menstartion. Jeg tror nu bare, at alle symptomerne skyldes de omstændigheder, jeg befinder mig i lige nu...<br />Men altså det kunne da være dejligt, hvis det var tilfældet, det gav mig ihvertfald nogle få minutters dejolig drømmeri....Spirrenhttp://www.blogger.com/profile/10580822265140773342noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-12356251.post-43414213679183266952008-03-07T13:58:00.003+01:002008-03-07T14:03:10.811+01:00Hotelophold og kærestehyggeEr der nogen af Jer derude, der kender og kan anbefale et dejligt hotel. Jeg inviterer manden min på kærestehygge næste weekend igen.<br />Det skal ligge i nærheden af centrum, dog ikke midt i hjertet af centrum, max koste ca. 1000 kr for selve overnatningen og må meget gerne have badekar...Spirrenhttp://www.blogger.com/profile/10580822265140773342noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-12356251.post-36833187922643012282008-03-03T13:37:00.002+01:002008-03-03T14:03:11.514+01:00RSvirusIdag er det 1 måned siden, vi startede med alternativ behandling i forhold til Troldens mange gange lungebetændelser. Det har gået rigtig godt. Men i sidste uge lagde manden herhjemme sig med en ond forkølse og hosteri. Så blev trolden smittet med forkølse, som heldigvis ikke satte sig til lungebetændelse eller melleørebetændelse. Vi åndede lettet op og glædede os over, at hans immunforsvar nu kunne klare en omgang forkølese uden det skulle sætte sig til lungebet. Forkølsen varede to dage, og så var den væk. Så var mødregruppen her igår, og den ene fortalte om at de lige havde været indlagt grundet datteren havde fået RSvirus <a href="http://http//www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/rs.htm">http://http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/rs.htm</a> ups tænkte jeg, bare hun ikke har den mere, det mente moren altså ikke hun havde. Det havde hun måske heller ikke, men trolden begyndte at hoste sidst på eftermiddagen og hans vejrtrækning blev forværret. Vi brugte spaceren, som er medicin, der udvidder brokierne. Den hjalp lidt men ikke meget. Så derfor kørte vi til lægen idag, bare for at sikre os, at han ikke have fået lungebetændelse endnu en gang. Jeg var ret sikker på, han ikke havde, da han ikke har feber. Det havde han heller ikke, men han har istedet fået RSvirusen. Lægen synes hans vejrtrækning var meget slem og ville gerne indlægge ham. Vi fik en lang snak om, at vi jo kunne give ham samme behandling herhjemme, som de kunne på sygehuset med spaceren, og at vi meget gerne ville undgå at udsætte ham for sygehuset, hvis det var muligt. Aftalen blev at vi kunjne være herhjemme, men hvis feberen blev over 38, eller hvis hans vejrtrækning blev det mindste forværret, skulle vi kontakte hende eller lægevagten og lade os indlægge.<br />Lige nu sover min lille dreng en velfortjent lur i barnevognen, da det koster mange kræfter at skulle trække vejret. Temperaturen var 37,8, da han kom ud.<br />Jeg er glad for, at det ikke er en lungebetændelse, det fortæller mig, at hans immunforsvar er blevet styrket på den sidste måneds tid. Men det er klart, at han stadig er lidt sårbar og det er derfor ikke nogen ovveraskelse, at han har fået virusen. Jeg tror, vi klarer den udenom sygehuset.Spirrenhttp://www.blogger.com/profile/10580822265140773342noreply@blogger.com9tag:blogger.com,1999:blog-12356251.post-78075720724505746212008-02-17T19:46:00.003+01:002008-02-18T20:23:11.535+01:00Give slipJeg kan mærke begejstningen og en kæmpe glæde hos min søn på vej ned i vandet. Jeg har op til flere gang, mens vi tog badetøjet på, at tænke, hvor klogt det nu var, for tænk nu hvis, det ville gøre ham kold og syg. Jeg når helt sygeligt og på ganske kort tid at tænke alt igennem, hvodan og hvornår, vi ender hos vagtlægen igen.<br />Vi er i vandet og har kun været det i fem minutter, han begynder at nyse, og jeg er på vej op, mens jeg fortryder, at jeg tog ham med i vandet. Jeg går tilbage og tænker, det er for dumt at gå op nu, bare fordi han har nyst en gang. Jeg tvinger mig selv til at tro på, at det ikke behøver at betyde, at han er ved at blive syg.<br /><br />Han sover en lang lur i barnevognen, vågner fordi han hoster. Han hoster 3 gange, jeg går ud til ham. Han har sparket dynen af, og nu knækker filmen bare for mig. Jeg tager mig selv i at blive ireteret på ham, trods jeg ved, det handler om, at jeg er bange for, at han er blevet syg.<br />Resten af dagen tager jeg hans temperetur tre gange og ånder lettet op hver gang, den viser 37.<br />Jeg ligger mærke til, hvordan han trækker vejret i detaljer, hvor mange gange han nyser og hoster. Jeg holder vejret rent fysisk hver morgen, indtil jeg har haft ham tæt på og lyttet til hans åndredreg mærker ham utallige gange min. en gang i timen på brystet, for at mærke om han ræller.<br />Alt hvad han spiser, bliver målt og vejet i mit hoved. Derfor bliver det ekstra svært, når han som igår og idag spiser ganske lidt. Jeg prøver at adskille mine egne føleser fra hele tiden, og prøver at give slip og slappe lidt af omkring alt det her. Men jeg ved faktisk slet ikke, hvordan jeg skal gøre det.Spirrenhttp://www.blogger.com/profile/10580822265140773342noreply@blogger.com9tag:blogger.com,1999:blog-12356251.post-14262198623246537332008-02-11T21:39:00.000+01:002008-02-11T21:49:20.970+01:00Den alternative vejVi har som førnævnt haft et vellykket besøg af en biopat i forholdtil troldens sygdomsforløb og mange pencilinkure på kort tid.<br />Det er nu 1 uge siden, han sidst blev færdig med pincilinen, og det går stadig fantastisk. Jeg holder dog stadig vejret, for det er nu her en uge efter, han får tilsnappet sig en bakterie.<br />Please håb med mig, jeg har brug for det - det her skal lykkes. Vi vil have ham ud af det voldsomme pencilinforbrug, og jeg tror, vi er rigtig godt på vej med biopatens anvisninger og kostforslag.<br />Han sover igennem, puttes uden brok overhovedet, en merkant forøget appetit gennem hele dagen, spiser eksempelvis også gulerødder og grovtoast, hvad han ikke har gjort i over et halvt år. Bedst af alt, han er ikke syg......... Mere af alt det en anden gang og om kostomlægningen og kosttilskud.......<br />Åh jeg holder vejret til weekenden, så er vi altså oppe på to uger uden sygdom.Spirrenhttp://www.blogger.com/profile/10580822265140773342noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-12356251.post-60254898968226333812008-01-31T12:23:00.000+01:002008-01-31T12:40:17.740+01:00Lægen vores "trofaste" venJa faktisk har vi nået at være afsted til læge og lægevagt to gange, siden jeg sidst har opdateret herinde! Forige søndag hos venner og afsted til lægevagten om aftenen pga. troldens vejrtrækning. Det var asmatisk bronkitis, som han jo desværre har fået konstateret en gang før, og som Frøkenhat var inde på, at han kunne have. Tirsdag var han lidt varm, da vi puttede ham og igår har han haft omkring 40 i eber hele dagen. Så afsted til lægen, der kunne konstatere mellemørebetændelse endnu en gang. Jeg har opgivet at tælle alle de gange lillemanden har måtte på pencilin siden November. Jeg ved bare, at det er mange gange nu.<br /><br />Jeg ved, at komælk er slimdannende, og derfor tilbyder vi ham nu soyamælk istedet for. Det har vi faktisk gjort siden lige efter jul. Måske derfor satte bakterien sig ikke på lungerne denne gang? Vi har kunne høre klar forskel på hans vejrtrækning, han hvæser og piver aldrig mere, som han ofte gjore tidligere.<br />Det næste skridt er en aftale med en biopat imorgen eftermiddag allered. Hun vil teste ham og se, om han muligvis mangler noget eks. vitaminer. Hun vil også tale kost med os.<br /><br />Nattesøvnen er ok men langt fra god, det giver sig selv med så meget sygdom. Nogen gange føler jeg også, at vi/jeg overlever istedet for at leve i mit parforhold. S(e)x husker jeg snart ikke, hvad er og overskudet til at give lidt tilbage til den anden er meget lidt hos os begge. Det slider på forholdet og det mærkes i form af unødvendige dikustioner. Jeg savner spontaniteten og nærværet med min mand.<br />Jeg har planer om, en hotelovernatning med manden i Februar men barn bliver passet. Så håber jeg, vi begge vil kunne finde overskudet til hinanden, for det trænger vores ægteskab godt nok til.Spirrenhttp://www.blogger.com/profile/10580822265140773342noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-12356251.post-77232147339960988622008-01-15T20:03:00.000+01:002008-01-15T20:45:39.133+01:00Hvordan går det egnetligJeg læser ofte alle blogne her i blogland, samtidig med at det snart hører mere til sjældenhederne, at jeg selv skriver på bloggen. Sådan er livet nu engang for mig. Jeg har en masse tanker at skrive om, men på en eller anden måde når de bare aldrig til bloggeni øjeblikket ihvertfald.<br /><br />Trolden er for alvor begyndt at sove igennem om natten nu. Eller den sidste uge har han ikke været vågen om natten. Det er mærkeligt for mig, hvor langt væk oplevelsen om at amme om natten, dengang han var spæd, den pludselig kan føles så forfærdentlig lang væk.<br />Han vejer vist stadigvæk omkring de 10 kilo, og det har han gjort i rigtig mange måneder, til gængæld har han lige haft et tigerspring i længden, så nu er vi i str. 86 i bukser.<br /><br />Så har vi lige overstået en lungebetændelse for 4 gang. Nytåret blev heldigvis fejret herhjemme, det var en god ting for sidst på eftermiddagen og aften begyndte han at hoste voldsomt meget og fik 40 i feber. Så vidste vi godt hvad klokken havde slået. Lægen kunne bekræfte ores mistanke om lungebetændelse endnu en gang. Vi GLÆDER os til forårets kommen.<br /><br />Han kopier alt, hvad vi laver. Det er ret sjovt at se. Fx. er hittet i øjeblikket at lave mad, ved det hjemmelavede komfur på stolen, mens vi også laver mad.<br />Han ved fx. også hvor sutterne står, uden vi nogen sinde har vist ham dem og fortalt ham, at det er hans sutter!<br />Han forstår alt, og der kommer flere og flere ord på.<br />Han elsker sine tumledyrsmøbler. Elefanten er et meget stort hit og trappen han fik i julegave nyder han også at gå op på og ikke mindst hoppe ned af. Så har han ti kasser, som han kan stable. De r også et kæmpe hit. Han fik en bondegård i julegave, og den er han så småt begyndt at tage dyrene ud og ind på plads igen. Ellers har han hidtil siddet i den:-)<br /><br />Så er der det med maden, det bliver vist aldrig et hit herhjemme, eller også fokuserer jeg bare på det forkerte. Alt i alt har det ihvertfald givet mig rigtig meget tankespind, og ør det stadig i perioder.<br />Det gik almindeligt med at gå fra amning til mad dengang, og han spiste stort set alt. Men så da han blev 10 måneder og fik tænder, begyndte det at halte med rugbrødet. Vi mente selvfølgelig at det var en periode og på grund af tænderne, men den periode er i så fald endnu ikke slut.<br />Jeg synes vi har prøvet det meste. Vi har ihvertfald prøvet at tilbyde ham stort set al slags rugbrød og alt pålæg. Men ak han vil bare IKKE spise det rugbrød. I en periode ville han, hvis vi puttede nutella på, men det gik han selv hurtigt væk fra igen. Jeg ved ikke hvorfor jeg lader det fylde så meget? Måske fordi det nogen gange kræver kreativitet til frokost, for at få ham til at spise noget der. Morgen spiser han gerne en dobbeltportion havregrød, frokost gene friadelle eller pølser. Til aften har vi også lige haft en periode over en-to måneder, hvor han ikke har ville spise det vi spiser. Han vil stadig ikke spise kartofler eller ris for den sags skyld eller sovs, men er nu begyndt at spise kødet. Han vil også rigtig gerne øse de andre ting op på sin tallerken og en gang imellem putte det im munden, men det ryger meget hurtigt ud igen. En gang sank han noget kartoffel og han lavede sådan en opkastfornemmelse bagefter mærkeligt! Han spiser også gerne grønt for tiden er ærter hittet. Frugt elsker han heldigvis også.<br />For at sikre os, at han fik noget mad i løbet af dagen, har vi til aften også tilbudt ham havregrød, som han meget gerne spiser. Men altså jeg/vi bliver jo lidt bekymret for om han nu får dækket sit vitaminbehov.<br /><br />Når jov så er det da vist også lige værd at nævne, at han skriger som en besat, hver gang han bliver lagt på puslebordet, men jeg regner med, at det også er en periode:-) Jeg synes at huske at have læst noget om det hos Jer andre?<br /><br />Alt i alt er det en dejlig dreng med en vidunderlig vifte af personlighed. Jeg elsker at være sammen med ham og iagttage ham. Han gør mig så lykkelig sammen med sin far. Jeg er mere en taknemlig og havde aldrig forstillet mig, at jeg kunne være så beruset af taknemlighed og varme oplevelser dagen lang. Men det er heldigvis min virkelighed, hvor er jeg heldig.Spirrenhttp://www.blogger.com/profile/10580822265140773342noreply@blogger.com5tag:blogger.com,1999:blog-12356251.post-60858398281834161872007-12-21T13:24:00.000+01:002007-12-21T13:44:49.480+01:0015 månederTrolden er virkelig ved at komme efter sine to måneder med diverse sygdom. Det er dejligt at se og opleve. han har netop afsluttet 14 dage med naturmedicin, der skulle være med til at genoprette hans immunforsvar. Sjovt nok har han ikke været syg eller snottet siden den dag, han afsluttede perioden med naturmedicinen, jeg håber,det holder ved.<br />Så er den lille fyr på 15 måneder også ved at viderudvikle sit temperement, for temperement det har han uden tvivl. Vi har en del konflikter i øjeblikket, når vi siger nej, han bliver tosset, skriger og smider sig ofte på gulvet eller bgynder at slå ud efter os. Det tager tit flere minutter, inden han vil acceptere, at det er os der bestemmer.<br />Han er en dejlig eventyrer og elsker at udforske ALT, han sidder meget sjældent stille på sin numse, kravler gerne op og balancer på kanten, hvor det er muligt. Han elsker vand og udeliv.<br />Han er også meget kærlig og omsorsgfuld og vil også meget gerne nusse. Vi er dog ved at lære ham, hvordan man aer, for ofte for hånden så meget fart på, så det bliver til at slå selvom udgangspunktet var at ae.<br />Han siger omkring 10 forståelige ord.<br />Det går ok med at putte i egen seng. Vi gør det stadig men i disse dage er det dog ikke uden meget brok, før han falder i søvn. Ligeledes vågner han typisk ved 1 tiden og er svær at ligge i egen seng igen, så der ryger han ofte over til os.<br />Mad er et helt kapitel for sig selv. Men morgenmåltidet er klart det bedste. Frokost meget svingende og aftensmad begrænset. Hmn det størte problem er rugbrødet, vi kan ikke få ham til at spise det, jo men kun hvis der er nutella på! Ydeligere kan noget han spiste igår være noget han bestemt ikke vil have idag. Er der andre af Jer der oplever det med maden?<br /><br />Nok for denne gang, nu skal jeg have hentet lillemanden og vi skal pynte juletræ.<br />Jeg håber, I alle derude får en dejlig jul med dejlige stunder. Desværre ved jeg også, at der er mange af Jer, der sidder uden det længe ønsket barn, eller har Jeres barn i himlen. Jeg håber, i finder styrken til at komme gennem disse juledage, og at der er nogen om Jer, der passer rigtig godt på Jer.<br /><br />Glædelig Jul til Jer alle sammenSpirrenhttp://www.blogger.com/profile/10580822265140773342noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-12356251.post-220778707117995682007-12-07T20:23:00.000+01:002007-12-07T20:32:27.835+01:00God dagVi har haft en dejlig dag hjemme Trolden og mig. Jeg tror, han har nydt rigtig godt af det. Han har siden, undersøgelserne og blodprøvetagningen igår, grædt hver gang han ikke kunne se os mere. Men tiden har hjulpet lidt på det idag.<br /><br />Det er Fredag aften, julepynten hængt op, advendtskransen lavet, huset gjort rent, barn badet og for længst puttet, vasketøjet hængt op og næsten i bund, eftermiddagslur mens barn sov i barnevogn, manden efter pizza og bordet dækket, udsigt til en slappeaften foran fjernsynet - overskudet er ved at finde mig igen eller omvendt :-)<br /><br />Rigtig dejlig weekend til Jer alle derude.Spirrenhttp://www.blogger.com/profile/10580822265140773342noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-12356251.post-26232422131103962012007-12-06T20:32:00.000+01:002007-12-06T20:48:23.328+01:00Hjemme igenVores læge sendte os videre til børneafdelingen, da han var bekymret for så mang dage med diarre og manglende væske.<br />De var rigtig søde på sygehuset, og vi blev modtaget godt.<br />Han kvikkede selvfølgelig endnu en gang op, da vi ankom. Så følte jeg/vi os lidt dumme og at vi spildte deres tid, sådan så de heldigvis ikke på det. Lægen undersøgte ham, men sygeplejesken pustede sæbebobler for trolden.<br />Han brokkede sig højlydt og gad bare ikke mere, det værste var, da de skulle tage blodprøver. Der skulle jeg ligge med ham i sengen og holde ham, mens han skreg og kæmpede imod. Vi fik lov at tage hjem, og de ville kontakte os i forhold til blodprøverne, hvis .han skulle i behandling endnu en gang med pecilin. Vi skulle kontakte dem, hvis han blev dårligere indenfor de næste 24 timer.<br />På sygehuset fik han flødeis, og han var vild med det. Sygeplejesken gav os de sidste to med hjem - sød tanke. Når men han var temmelig afkræftet, da vi tog hjem og sov hele vejen hjem. Desværre vågnede han, da vi stoppede bilen, og han ville ikke sove videre i barnevognen.<br />Men det har været en rigtig god aften. Han har virkelig taget drejnig og er livet fantastisk meget op. Så nu håber og beder vi til, at han har været helt ned, for igen nu snart efter to måneder igen kan komme på toppen 100 %.<br /><br />Moderes humør er meget bedre, energien dog stadig i bund. Jeg har taget en barn sygedag imorgen og håber, at vi alle får lidt energi igen.<br /><br />Mit humør røg i top, da et rigtig dejligt menneske, fortalte mig om hendes graviditet. Jeg er så glad på hendes vegne :-)Spirrenhttp://www.blogger.com/profile/10580822265140773342noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-12356251.post-11017638825438194192007-12-06T10:45:00.000+01:002007-12-06T10:59:03.277+01:00Brugt opEr lige ringet hjem fra arbejde. Trolden endte op med opkast og diare her i weekenden. Jeg varm hjemme mandag og vi havde begge fri igår. Men nu havde han 3 gange haft diare her til morgen og han er svimmel og falder hele tiden når han går. Han har jo heller ikke spist ydeligere eller drukket meget gennem den sidste uge.<br />Jeg er bange og ked af det. Jeg er på vej til lægen nu...Spirrenhttp://www.blogger.com/profile/10580822265140773342noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-12356251.post-63734161062098633432007-12-02T10:16:00.000+01:002007-12-02T11:18:45.312+01:00Så megetKender I det, så meget i hovedet så man ikke ved, hvor man skal starte.<br />Sådan er det her lige nu.<br /><br />Jeg har haft gang i rigtig mange ting de sidste måneder, og har de sidste uger godt kunne mærke energien totalt i bund. Jeg kan overskue rigtig mange ting på en gang uden at miste overblikket, men i sidste uge kunne jeg mærke, at tårene pressede sig på på arbejdet, og at jeg allermest bare havde lyst til at skrige og hoppe hjem i seng, hvor <strong>INGEN</strong> lige skulle tale mig på den ene eller anden måde.<br />Gennem de sidste 4 måneder har der været en del møder også om aftenen i forbindelse med mit arbjede. En del af mine kollegaer jeg arbejder sammen med har været syge i en længere periode. Det betød, at jeg skulle bære hele ansvaret i min afdeling, samtidig med at jeg var forholdsvis ny. Oven i det har jeg sideløbende haft nogle projekter kørende. Ydeligere har jeg altid fri tidligt om tirsdagen, men de sidte 7 uger har jeg været på et kursus så ingen tidlig dag.<br />Heldigvis er et af projekterne afsluttet i fredags, og tirsdag er sidste gang hvor jeg skal på kursus, og så for jeg min tidlige dag tilbage. Ydeligere har jeg sagt fra til nogle arbejdesopgaver, som min leder gerne ville have, jeg involverede mig i.<br /><br />Vi har også været i kontakt med fertilitetsklinikken og er afsluttetderfra, stadigvæk en mærkelig følelse for mig men vist mest lettet.<br /><br />Så er der jo trolden, som bare vokser og stortrives. Jeg elsker ham og min lille familie, og jeg elsker at være mor for det lille menneske. Desværre har han jo haft lungebetændelse to gange gennem den sidste 1½ måned og i mandags måtte vi afsted endnu en gang, da han var begyndt at hoste og tage sig til ørene. Mellemøresbetændelse og asmatisk bronkitis var resulstatet, så endnu en gang er han på pincilin oghar haft brugt masken igen.<br />Så er det også snart to måneder siden, vi begyndte at putte ham i hans egen seng, når han skulle sove. Vi har kæmpet, og han har kæmpet, og det har drænet os for energi. Det har selvfølgelig ikke gjort det bedre, at han har været så meget syg, for så skulle vi igen starte forfra. Men vi har holdt fast i det og selvfølgelig været afbrudt af gange, hvor jeg har faldet i søvn med ham og sovet med ham i den store seng, når han havde det skidt.<br />Men ved I, igår skete det, vi har ventet på og arbejdet for i lang tid. Trolden blev puttet som sædvanligt, rejste sig op en gang og kaldte, farmand gik ind til ham, og sagde han skulle sove. Trolden tog sit sovedyr op på sin kind, vendte sig om på siden og faldt selv i søvn efter 4 minutter. Det var en fed oplevelse, og det har givet rigtig meget energi til os alle tre vist.....<br /><br />Den lille pige, jeg fortalte om i sidste indlæg, er nu startet i kemo,behandling. Heldigvis har de fået af vide, at overlevelsesrpocenterne er store. Jeg håber for dem, at de snart få lov at få lidt ro ind i deres familie igen.<br /><br />Så har jeg opdaget en af mine svære sider. Eller noget som er svært for mig. Jeg havde en masse ferie til gode, og de feriedage har jeg lagt, så jeg vil have fri 1 gang ca. hver 3 uge. Dengang jeg havde planlagt fridagene, x jeg med det samme trolden fri fra dagpleje.<br />Men problemet for mig er faktisk at give mig selv lov til at kunne sende ham i dagpleje, og så bruge en halv dag eller nogle timer herhjemme og ALENE. Jeg for dårlig samvittighed, og ønsket om lidt alenetid bliver sidestillet med en dårlig mor, hvis jeg holder fri og så ikke holder ham hjemme. Det er forkert inde i mig at kunne side her og lave ingenting og hygge mig, mens han så skulle være i dagpleje.<br />Men selv om det er så svært for mig, har jeg besluttet mig for at tage en afspadseringsdag den 10, og jeg har bestemt, at han kommer afsted ihvertfald i nogle timer, og så er der dømt alenetid for mig selv. Jeg skal og vil gennemføre det, men jeg ved, det bliver ekstremt svært for mig at holde fast i.<br /><br />Så er det jo blevet december. Jeg håber I alle er kommer godt ind i julemåneden. Nu vil jeg stoppe med at skrive og hive julekassen frem.<br /><br />Glædelig jul til Jer alle.Spirrenhttp://www.blogger.com/profile/10580822265140773342noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-12356251.post-60921691104520021652007-11-13T21:05:00.000+01:002007-11-13T21:12:17.778+01:00UretfærdigtVores nære venner har igår fortalt os, om deres andet vennepar, som vi også kender, netop har fået konstateret, at deres 5 årige pige har fået ,kræft i maven. Hun er blevet scannet idag, og på fire dage har knuden bredt sig 2 cm. Hun skal hasteopereres på Fredag. Det har nu spredt sig til hendes underliv.<br />Jeg græder, mens jeg skriver det. Det er så urtfærdigt og pludselig alt for tæt på.<br />Alle mine tanker går til deres lille pige og hendes mor og far.Spirrenhttp://www.blogger.com/profile/10580822265140773342noreply@blogger.com6tag:blogger.com,1999:blog-12356251.post-88013506341642704552007-11-11T11:14:00.000+01:002007-11-11T15:48:09.446+01:00LægevagtenHar lige ringet til lægevagten og kører derind om lidt.<br />Tror desværre at trolden har fået lungebetændelse igen.<br />Øv hvor er det altså synd for ham.<br /><br />Øv han har desværre lungebetændels igen nu. Pincelin og barns første sygedag imorgen.Spirrenhttp://www.blogger.com/profile/10580822265140773342noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-12356251.post-58301788562700516532007-11-04T21:54:00.000+01:002007-11-04T22:09:35.271+01:00Egen seng okDet går ganske godt nu her to uger efter, vi igen har startet med at putte trolden i hans egen seng.<br />Altid samme ritualer. Nattøj på, børste tænder, vand, godnathistorie, vand og så i seng.<br />De første 5 dage var seje, han græd meget, men han sov hele natten med en eller ingen gange, hvor han vågnede. Det var som om, at han efter den første uge fandt ud af, at det var ok at ligge i sengen og falde i søvn. Han faldt i søvn efter ½ times tid, og vi endte altid med at nuse ham på ryggen de sidste 5 minutter, inden han faldt i søvn.<br />Efter den første uge, begyndte han at sove ekstremt dårligt og vågnede en del gange i løbet af natten. Ydeligere vågnede han altid midt om natten og græd. Så tog vi ham over i vores seng. Nogen gange sov han der hele natten og andre gange lagde vi ham tilbage i egen seng igen. Han havde også nætter med maridt, han drømte ihvertfald og vågnede meget ulykkelig. I dagtimerne ville han ikke lade os være ude af syne og var i nogle få dage pyldret.<br />Nu har han taget et spring igen her to uger efter. Han brokker sig stadig kort, inden vi ligger ham i hans seng, men herefter kan han godt begynde at snakke løs og grine derinde. For første gang i aften han han også accepteret, at vi ligger ham ned og siger godnat, og han blev liggende i et lille stykke tid uden at brokke sig. De sidste to nætter har været gode. Han har været vågen en gang, hvor han fik sutten og vågner først ved 5 tiden, hvorefter han kom over til os og sov videre til 7 tiden.<br />Så jeg synes, det går rigtig godt, og en dag falder han i søvn helt af sig selv, det ved jeg. Han skal jo bare have tiden til at finde ud af det.<br /><br />Håber I har haft en god weekend derude...Spirrenhttp://www.blogger.com/profile/10580822265140773342noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-12356251.post-13607350085552384622007-10-25T21:06:00.000+02:002007-10-25T21:18:52.821+02:00Tredje aftener overstået med det nye putteritual, og det er jeg rigtig glad for.<br />Aftenen igår var bestemt ikke bedre end den første, men sådan var det vist også sidste gang, formentlig fordi, han vidste hvad der skulle ske. Faktisk synes jeg, han græd flere tåre end gråd.<br />Vi har en dreng, der ikke giver op så let, og det er vel i grunden slet ikke dårligt! 50 minutter tog det. Til gengæld har han igen sovet hele natten.<br /><br />Her til aften har gråden ændret sig mere brok end gråd og med mange pauser uden gråd eller brok. Det er en enorm lettelse. Ydeligere kunne vi også ligge ham ned her til aften, og han blev liggende og stoppede hurtigere med at græde. Enkelte gange, når jeg kom derind for at ligge ham ned, lagde han sig selv ned sødt og rigtig godt gået af min dejlige trold og hans mor og far:-)<br />½ time tog det idag, jeg er vist blevet bedre til at holde gråden ud, men det gør ikke mindrte ondt at skulle gennemføre...Spirrenhttp://www.blogger.com/profile/10580822265140773342noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-12356251.post-78172627021221071272007-10-23T21:55:00.000+02:002007-10-23T22:02:48.579+02:00Falde i søvn i egen seng del 2Så er trolden kommet ovenpå igen efter sin lungebetændelse, og vi har puttet ham i egen seng her til aften.<br />Det var præcis lige så hårdt omend ikke mere, som det var sidate gang. Endnu en gang græd han bare hjerteskærende i en halv time og rejste sig op hurtigere, end vi kunne nå ud af døren. Vi sad i sofaen og holdte hænder, mens vi talte om, hvor hårdt det var at høre ham være så ulykkelig. Vi var MEGET tæt på at tage ham op og gå rundt med ham. Men holdte det istedet ud og mindede hinanden om, at sidste gang tod det 1½ time den første dag. Efter den første halve time, begyndte han så småt at have sekundpauser uden gråd, men rejste sig stadig op hver gang, vi lagde ham ned. Til sidst var han meget træt og virkede udmattet eller ihvertfald træt.<br />Jeg prøvede mange gange at ae ham på ryggen, efter jeg havde lagt ham ned men uden held. Efter 50 minutter lykkedes det mig at lægge ham ned og ae ham på ryggen, hvorefter han blev liggende. Der gik 1 minut, så snorkede den stakkels lille fyr.<br /><br />Puha nu er den første aften heldigvis overstået.Spirrenhttp://www.blogger.com/profile/10580822265140773342noreply@blogger.com10tag:blogger.com,1999:blog-12356251.post-56711339960345429072007-10-14T16:56:00.000+02:002007-10-14T16:56:38.861+02:00Hva nu !Når men indslaget her idag skulle faktisk handle om barn nummer to. Eller ihvertfald om start af behandling med barn nummer to. For vores aftale med klinikken var, at vi skulle starte op med blodprøverne efter sommerferie i starten af September, og nu er vi i Oktober. Vi har endnu ikke kontaktet dem, og vi har ej heller hørt fra dem.<br /><br /><br />For tre måneder siden ville jeg ikke igang så hurtigt, og det vil jeg vel heller ikke nu og alligevel gerne. Når jeg mærker efter helt derinde, så kan jeg mærker behovet for tid til mig selv. Gennem de sidste to år har jeg været i behandling og sidenhen gravid, hvor meget af tiden blev tilbragt på sofaen. Ydeligere har det sidste år stået i troldens tegn, og det ville jeg aldrig bytte væk. Men nu er han blevet et år og sover bla. igennem. Jeg ammer ikke mere, hvilket giver mig mulighed for at tage afsted og mødes til brunch med veninderne. Eller en ugentlig fritidinteresse. Vi har også fundet os selv som familie. Ydeligere har vi begge skiftet job i løbt af sommeren, DD for nylig, og lillemanden har fået en ny hverdag.<br /><br /><br />Oven i alt det, så føles det som om, at vi begge har fundet vores plads i vores lille familie og rollen som forældre. Vi er vel det man kan kalde for vokset med opgaven, og nu har vi fundet et godt ståsted sammen. Jeg det jo rigtig godt, sådan som det er nu, og derfor vil jeg egentlig bare gerne mærke og nyde det hele, som det er lige nu.<br /><br />Jeg ville have svært ved at finde energien til endnu en omgang behandling, og jeg vil også gerne kunne give trolden lidt mere tid, for ham selv inden han skal dele sin mor og far med en søster eller bror.<br /><br /><br /><strong>Og når nu jeg har det sådan, så burde det jo ikke være så svært at ringe vel?</strong> Men det er det altså alligevel. For det er modstridende for mig at fravælge hjælpen til noget, der har givet mig så meget her i mit liv. Der har været dage, hvor tanken faktisk har været følt som noget forbudt at gøre. Underligt måske, men sådan er det bare lige nu. Jeg ved godt, at vi til hver en tid kan købe os til endnu en mulighed, men det er slet ikke det, det er den følelse jeg får, når jeg skal fravælge noget, jeg har skullet bruge for at få trolden.<br /><br />Det er som om, jeg skal have overbevidst mig selv om, at det at fravælge behandlingen nu, jo ikke er afgørende for, om vi senere hen får et barn til.Spirrenhttp://www.blogger.com/profile/10580822265140773342noreply@blogger.com4