Give slip

Jeg kan mærke begejstningen og en kæmpe glæde hos min søn på vej ned i vandet. Jeg har op til flere gang, mens vi tog badetøjet på, at tænke, hvor klogt det nu var, for tænk nu hvis, det ville gøre ham kold og syg. Jeg når helt sygeligt og på ganske kort tid at tænke alt igennem, hvodan og hvornår, vi ender hos vagtlægen igen.
Vi er i vandet og har kun været det i fem minutter, han begynder at nyse, og jeg er på vej op, mens jeg fortryder, at jeg tog ham med i vandet. Jeg går tilbage og tænker, det er for dumt at gå op nu, bare fordi han har nyst en gang. Jeg tvinger mig selv til at tro på, at det ikke behøver at betyde, at han er ved at blive syg.

Han sover en lang lur i barnevognen, vågner fordi han hoster. Han hoster 3 gange, jeg går ud til ham. Han har sparket dynen af, og nu knækker filmen bare for mig. Jeg tager mig selv i at blive ireteret på ham, trods jeg ved, det handler om, at jeg er bange for, at han er blevet syg.
Resten af dagen tager jeg hans temperetur tre gange og ånder lettet op hver gang, den viser 37.
Jeg ligger mærke til, hvordan han trækker vejret i detaljer, hvor mange gange han nyser og hoster. Jeg holder vejret rent fysisk hver morgen, indtil jeg har haft ham tæt på og lyttet til hans åndredreg mærker ham utallige gange min. en gang i timen på brystet, for at mærke om han ræller.
Alt hvad han spiser, bliver målt og vejet i mit hoved. Derfor bliver det ekstra svært, når han som igår og idag spiser ganske lidt. Jeg prøver at adskille mine egne føleser fra hele tiden, og prøver at give slip og slappe lidt af omkring alt det her. Men jeg ved faktisk slet ikke, hvordan jeg skal gøre det.

Den alternative vej

Vi har som førnævnt haft et vellykket besøg af en biopat i forholdtil troldens sygdomsforløb og mange pencilinkure på kort tid.
Det er nu 1 uge siden, han sidst blev færdig med pincilinen, og det går stadig fantastisk. Jeg holder dog stadig vejret, for det er nu her en uge efter, han får tilsnappet sig en bakterie.
Please håb med mig, jeg har brug for det - det her skal lykkes. Vi vil have ham ud af det voldsomme pencilinforbrug, og jeg tror, vi er rigtig godt på vej med biopatens anvisninger og kostforslag.
Han sover igennem, puttes uden brok overhovedet, en merkant forøget appetit gennem hele dagen, spiser eksempelvis også gulerødder og grovtoast, hvad han ikke har gjort i over et halvt år. Bedst af alt, han er ikke syg......... Mere af alt det en anden gang og om kostomlægningen og kosttilskud.......
Åh jeg holder vejret til weekenden, så er vi altså oppe på to uger uden sygdom.