Thursday, April 19, 2007

7 måneder og en sjat

Lige præcis idag, er det 7 måneder siden, jeg pakkede mig sammen på barselsgangen, og D.D kom og hentede sin familie hjem. Hvor var jeg dog uendelig stolt og lykkelig på samme tid, den dag.

Jeg er stadig lykkelig, og jeg elsker at være mor for min lille trold og at være en del af en lille familie.
Han udvikler sig vildt, eller han følger den almindelige udvikling , det er vist bare moren her, der synes, hans færdigheder bliver så tydelige hele tiden:-)

Endelig vendte han sig på maven. Først da han var 6½ måned, fandt han teknikken. Moren havde øvet med ham intens i en uge i håb om at se det, første gang han trillede rundt. Trolden ville det anderledes og trillede rundt første gang, moren stod på toilettet og børstede tænder:-)
Fik mig til at tænke lidt over, hvorfor den første gang, de små gør noget, er så stor. Jeg mener, det er jo det, at de fortsætter med at kunne færdigheden, der er det store ik, og ikke nødvendigvis første gang, de gør det.
Jeg tror, min lille trold har myrer i bukserne konstant, for han sidder eller ligger aldrig stille. Enten er han i fuld bevægelse med både arme og ben, eller også hopper han eller vrider sig rundt. Der er ikke noget at sige til, at han kun holdr i 2½ time ad gang mellem hans lur i barnevognen.
Hans konstante bevægelse gør også, at han endnu ikke har fornemmelsen af sin egen balance overhovedet, når han sidder op. For han er jo altid i bevægelse og vil helst have fat i det, der er rundt om ham. Den eneste måde, jeg kan få ham til at sidde op, og øve lidt i balancen, er hvis jeg sætter en kasse med legetøj foran ham.
Men mon ikke, det kommer en dag, vi ser det ihvertfald ikke som et problem.

Han bruger meget af sin tid på at udforske nye ting, alt skal undersøges fra top til tå, og han ligger mærke til stort set alt. Hvis vi for eksempel har rykket rundt på en ting, eller hvis noget legetøj ligger på gulvet, og det ikke gjode, før han kom ud at sove for eksempel.
De fleste skygger og lyssprækker går heller ikke fobi hans lille næse:-)

Vi er kommet godt ind i en soverytme. Den sidste 1½ måned har jeg først givet ham bryst og herefter ligget mig ved siden af ham. Han virker meget mere tryg nu, hvor falder i søvn, imodsætningtil dengang, hvor vi prøvede at putte ham i sin egen seng. Han vender sig med det samme om mod mig, nusser lidt i mit hår og sover indenfor få minutter. Senere ligger iv ham hen i sin egen seng. I lang tid har han vågnet ved 1-2 tiden og igen ved godt 5 tiden, og har fået mad begge gang. I lang tid har han dog ikke spist nået den sidste gang, men bare faldet i søvn efter at have suttet lidt.
Så har der lige været en lille periode, hvor han fik sin første tand, hvor han havde brug for at sove mellem os i den store seng.
Men nu er han tilbage i sin egen igen, og for første gang i nat, vågnede han ved 2tiden og fik mad, og igen ved 5tiden, men der tog jeg ham ikke op, men kunne istedet bare nusse ham i søv i sin egen seng. Herfefter sov han til klokken 7 imorges - 12 timer, det er da meget godt gået:-)
Vi begyndte at give ham kartoffelmos, da han var 6½ måned, og det går rigtig godt med det om aftenen, og han spiser got. Han har også fået øllebrød eller havregrød i et lille stykke tid om morgen nu. Det er som om, at han har fundet ud af foorskellen med bryst og så fast føde. Han ved godt, at han skal have noget at spise, når han ser maden.
Han er stadigvæk også glad for bryst, men interessen er dog dalet lidt gennem dagen, og det kan jeg selvfølgelig også mærke på mælkeproduktionen.

Så harjeg fået nyt job og starter den 1 juni, hvorefter farmand tager barsel i 3 måneder.
Jeg glæder mig til, at de to skal have det sammen, men jeg glæder mig ikke til at skulle være væk fra mit lille barn!

3 comments:

Anonymous said...

Godt at høre at det går stille og roligt, og at I i fællesskab får det til at fungere. Det er jo hele fidussen med en lille familie :)

Gustav gad også kun sidde, hvis han der blev pakket en masse ammepuder omkring ham og en kasse med farvestrålende legetøj.

God weekend :o)

Vibstjert said...

Uha, jeg får selv helt kriller i maven ved minderne om job-opstart efter barsel. Jeg gik hjemme i 14 måneder, og både Viggo og jeg trængte til at komme lidt ud, men det er bare et helt nyt kapitel i ens liv, og mærkeligt at skulle slippe den der symbiose.

Viggo sad også først selv, da han var omkring 8 måneder, de drenge der, har skudt krudt i røven, og vil alt muligt andet end at sidde roligt og øve balance!
-Også go weekend herfra

Frøkenhat said...

Ih, hvor lydder det altså hyggeligt, når du beskriver dagligdagen med knægten. Sidder rigtig og tæller frem, hvornår tøsen min er på samme alder og kan nusse i mit hår og tage fat om ting - med vilje. Glæder mig lige så meget som jeg nyder nuet.

I øvrigt har de der myrer altså også fundet vej til tøsens bukser - hun "lider" af samme uro. Kan sparke så meget at hele dobbeltsengen ryster. Men det er godt, at der er krudt i dem, synes jeg.