Jeg ved ikke, om nogle af jer derude så DR2 igår aftes? Men jeg gjorde, da de sendte det fantastiske program om det lille fosters rejse.
Jeg blev kastet tilbage i tiden, da trolden stadig lå i min mave og ikke mindst, da han blev født.
Det var så fantastisk, og igår var jeg klar igen til at opleve dette ubeskrivelige endnu en gang.
For pokker hvor var jeg, og er det stadig, vild med den fødsel. Underligt som jeg helt har glemt graviditetens udfordringer:-)
Det jeg egentlig ville skrive om, var de tanker udsendelsen satte igang hos mig. For kort tid siden blev jeg i mødregruppen spurgt, om vi stadig beskyttede os. Nej selvfølgelig ikke var mit svar tydeligt. Det gør vi nu stadigvæk ikke, og har aldrig haft planerne om at begynde. For hvis det skete, at jeg på naturligvis blev gravid, så ville vi jo bare være oven ud lykkelige for det.
Men nu er det bare sådan, at jeg har fået nyt arbejde og starter op pr. 1 juni.
Tænk nu hvis jeg rent faktisk blev gravid i den nærmeste fremtid, tænk hvis det var inden prøvetiden på de første tre måneder var udløbet.
hvad ville jeg så lige gøre????????????????????????????
jeg ville selvfølgelig stadig være lykkelig for at være blevet gravid.
men hvordan ville jeg mon have det med situationen i nyt arbejde??????
Underligt at tænke den tanke, når det altafgørende har været en graviditet i de sidste 4 år af mit liv!
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
6 comments:
Jeg har haft ikke mindre end 5 forskellige arbejdsgivere i løbet af de år, hvor jeg forsøgte mig at blive gravid. Til at begynde med panikkede jeg ved tanken om graviditet og jobstart, senere blev jeg mere cool.
Sker det, så sker det, og så er det sådan. Det ville jo være skønt. Heldigvis er man ikke forpligtiget til at fortælle på jobbet om en graviditet før man er 6 måneder henne, så du kan sagtens skjule det så længe.
Tillykke med det nye job!
@Rikke Tak skal du have, det er mærkeligt at have fået nyt job og så ingen gang glæde sig til at starte!
jeg kunne blive herhjemme hos trolden i al evighed, eller ihvertfald til han skulle starte i børnehave suk
Hvis du skulle gå hen og blive gravid i løbet af de første måneder på det nye job, så må det for alvor være fordi, det er meningen - for det ville da være ironisk. Men kan godt følge tanken. Tænker selv, at det ville være synd for Bettemusen, hvis jeg ved et eller andet mirakel blev gravid, mens hun er helt lillebitte - men sker det, så håber jeg, at jeg vil se det som netop det: et mirakel. Og glæde mig over at blive velsignet med endnu et barn.
Så også udsendelsen, som var vældig fin, men lidt for mange sekvenser af de samme computersimulationer.
Jeg tænker også tit på det her med nyt job og graviditet. Jeg er i perioder ret træt af mit arbejde, men orker ikke at søge et nyt, udfordrende job midt i behandlingscirkus. På den anden side ved man aldrig hvor længe det varer.
En af mine tidligere kolleger havde en fin oplevelse med at fortælle sin nye chef at hun var blevet gravid indenfor prøveperioden. Chefen havde været i fertilitetsbehandling i mange år, så hun så det bare som en skøn ting!
@Frøkenhat: har det på samme måde, hvis jeg blev gravid nu, ville jeg måske nok føle, at jeg tog lidt fra trolden, men ville selvfølgeli være over vild alligevel:-)
@totrange:godt at høre tænker også, at hvis vedkommende ville reagere negativt hvor glad ville jeg så lige være for at være ansat der!
Når alt kommer til alt, ville det også være det kommende barn der var det vigtigste:-)
Men altså der er jeg jo slet ikke, men meget sjovt at lege med tanken, for chancen er der vel et eller andet sted derude......
Det er pudsigt, du skulle skrive det, men jeg blev selv gravid lige midt i et jobskifte i august 2006 (og har termin på mandag :-) Jeg har været ufrivilligt barnløs siden starten af 1998, fravalgte behandlinger af nogen art og affandt mig egentlig bare med situationen, så jeg havde ikke de store betænkeligheder ved at søge og skifte job sidste sommer. Mærkeligt var det derfor, da jeg efter kun få ugers ansættelse måtte trække min chef til side og starte den berømte "ja, øhm, så er det lige, at jeg må fortælle..." - også selv om min mand og jeg var ellevilde. Chefen tog det i øvrigt flot, og jeg har ikke haft de store skrupler over denne utroligt heldige ups'er. Et barn varer forhåbentlig livet ud, hvorimod et job måske kun er for nogle år. Du ved garanteret, hvad du også ville prioritere allerhøjest, ikke?
Post a Comment