Mandag: trolden blev lagt til som altid, men første gang han vente sig om efter sin sut, stoppede jeg. Det accepterde han men dog ikke uden brok og søgen efter brystet efterfølgende.
Tirsdag: Lagde ham til, men han suttede kun enkelte gange, og så stoppede jeg igen. Han faldt meget hurtigt i søvn
Onsdag: Lagde ham slet ikke til, men han fik istedet en godnat historie i stuen, og blev puttet i den store seng, som altid. Overraskende brokkede han sig slet ikke. Hmn det tog dog en time at falde i søvn, men ingen gråd. Han er god:-), og det er moren vel egentlig også:-)
Torsdag: Godnathistorie i stuen og puttet med mor i den store seng. Jubii nu er vi nede på 45 minutter :-) Heller ingen gråd idag.
Fredag: Samme måde som igår og stadigvæk de 45 minutter. Da vi havde ligget i 10 minutter, og efter han et par gange havde vendt sig fra side til side, begyndte han at klappe og grine samtidig med, han tog sine fødder op under sig for at kilde dem og derefter grine endnu højere. Alt imens han selvfølgelig stadig holder øje med moderen for at se, om hun måske også skulle grine lidt:-)
Lørdag: Det har hele tiden været den samme historie vi har læst i ugens løb, og nu griner han over hele hovedet, når vi tager bogen frem. Jeg tror faktisk godt, han kan genkende den.
Idag sov han efter en halv time. Det går den rigtige vej....
Trolden er forbløffende hurtigt vænnet af med bryst, og imellemtiden er moren faktisk også blevet klar til at putte ham i hans egen seng. Det gik op for mig, hvad det er jeg synes er synd for ham. Det er fordi, at vi jo på ingen måde kan forberede ham på det. Det kunne vi selvfølgelig heller ikke med at stoppe amningen, men der lå jeg jo efterfølgende ved siden af ham, der havde han jo mig istedet.
Det kan vi ikke i hans egen seng, så på et eller andet plan føler jeg, at han bliver efterladt inde i sin seng, til han også finder ud af at det kan være dejligt at falde i søvn i sin egen seng. Vi er der selvfølgelig stadivæk for ham og hos ham, når han får brug for det. Men det er alligevel ikke helt på samme måde.
Imorgen er det mandag og kursustid for mit vedkommende. Jeg har glædet mig en del faktisk også til den der egen omsorg. Men nu glæder jeg mig altså ikke, jeg får helt ondt i maven og kan slet ikke finde den glæde....
Mion den når at dukke op ? eller vil savnet overskygge det hele???
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
3 comments:
Det er osse dejligt at savne!
Jeg håber du får så travlt med kurset og eentid at det ikke blivver slemt!
Rigtig god tur!
og hey! rigtig godt gået!!!
Det er hårdt at ændre rutiner. Men ofte er det jo snarere vores behov end børnenes, der gør det svært at ændre rutinerne. Jeg synes, du er sej, at du gør det så blidt og velovervejet - det gør det med garanti til en bedre oplevelse for både dig og Trolden.
Håber det bliver et godt kursus.
Håber at du har haft et godt kursus - og kunne nyde bare lidt at være væk!!!
Det er nogen gange sådan, at det er laaaaaaaaangt værre for mor end for barn, når noget skal stoppe. Jeg måtte også tage beslutningen om at stoppe med at amme Amalie - men hun var bare 6 mrd og på det tidspunkt ammede jeg hende bare om morgenen - fordi hun i følge SP'en tog for lidt på og derfor fik både grød og vælling (hun fulgte bare sin egen kurve og det gør hun stadig - sikkert som jeres lille trut gør!)
Men hun lå bare der og tog en lille tår og jeg andede ikke hvad hun fik - og så måtte jeg stoppe - men det var godt nok HÅRDT for mig!!!
Ang. sovevaner - måske bliver det nemmere for ham at falde i søvn hvis/når han ligger i egen seng og I ikke er der???
Held og lykke...
Knus
Post a Comment