Sunday, August 07, 2005

Idag er det 1 år siden

jeg drog til lægen for at indvie ham i den infertile del af vores liv.

Han var heldigvis meget lydhør. Jeg kan stadig huske hans ord, der klingede megt fint i mine ører, da han sagde, "godt I kommer nu, så I kan få hjælp".

Jeg var mere end optimistisk, og dengang tænkte jeg, at vi jo bare lige skulle have lidt hjælp, og det var jo i grunden ikke så slemt.
Det ville lykkedes for os hurtigt, vi var ikke et af de par, hvor det ville tage lang tid. Vi fejlede jo ikke noget!

Da jeg spurgte ham om, hvor lang tid der ville gå, inden vi kunne tale graviditet, svarede han mig,"der vil nok gå ca. 1½ til 2 år, inden I står med et barn i armene.
Jeg tænkte bare, der tager du fejl, sådan bliver det aldrig for mig/os. Når der er gået 1½ år, så har jeg ihvertfald født.

Nu er der så gået et år, og vi har afsluttet ICSI #1, og jeg er stadig ikke blevet gravid.
Men jeg er til gengæld blevet meget klogere.

6 comments:

Freudika said...

Det kunne være mig der havde skrevet det - selvom det er snart to år siden vi drog til lægen ... men jeg var oz overbevist om at det bare var et spørgsmål om "bare lige lidt hjælp" ... men sådan skulle det ikke gå ... desværre

HBT said...

Ja man må sige man bliver klogere hva. Ved os er det 1½ år siden jeg kontaktede min læge. Pu ha som tiden går hva.

Men nu må der da også snart komme vind i sejlende hos os alle.

Knus

Amocca said...

Ak ja, tiden går...

Jeg kan ikke lade være at tænke på, at i hver sin ende af landet i denne måned sidste år har vi hver især gået den samme gang til lægen...

Og dengang troede man jo at man var så ganske alene - men hvis man ser sig omkring er der sååååå mange af os...

Kram til dig - vi skal nok blive forældre, os alle sammen på den ene eller den anden måde

AMocca

Monja said...

Jeg kan også godt huske den optimisme vi trods usikkerheden havde, da vi første gang kontaktede lægen. Til september er det to år siden eller var det hundrede?

Monja

Mette said...

Kæreste MS.

Og så kan man godt blive lidt harm, når fertile mennesker slynger ud - "Det tog bare SÅ lang tid at bliev gravid - hele 2 måneder!!!"
De skulle bare vide skulle de... (Så må vi håbe at de har noget andet de lider under... Ikke at jeg er sådan en der siger én til dig og én til mig - men nogengange så må der da være bare lidt retfærdighed til!)

Det tog os 2 år førend jeg blev gravid med Amalie, og jeg husker godt at tiden bare gik og gik og der skete bare nul og ingenting...
Men søde - lige pludselig - så er det jer, ikk'?!!

Knus Mette

Mira said...

Yikes det minder mig om at det faktisk også snart er 1 år siden jeg gik til lægen med problemet. Scary!!!