Saturday, May 07, 2005

Fire dage med nedregulering

er nu gået.
Nu tænker jeg ikke så meget over, at "vi er igang". Næsesprayen er bare blevet en del af hverdagen.
Dog er jeg ikke glad ved tanken om at skulle stikke mig på et tidspunkt. Men egentlig tror jeg, at meget af det foregår i mit hoved, og det når næsten at blive dramatisk og farligt, inden jeg overhovedet kommer igang.
Så derfor er jeg begyndt at glæde mig til den tiltænkte kæmpe store og meget lækker æske chokolade istedet for. Jeg har lyttet til rådet her i blogland om, at belønne sig selv med et lækkert stykke chokolade, når man har stukket.
Uhm har tænkt lidt på Toms guldæske, har I andre forslag.

Så håber jeg selvfølgelig, at jeg snart for min menstration. Jeg blev ved scanningen forberedt på muligvis at skulle fortsætte nedreguleringen i tre uger.
Igår da jeg læste på HBT blog, blev jeg overrasket over, at hun skal fortsætte med nedreguleringen i fire uger formentlig.
Slå gerne et smut forbi, hun har brug for et kram.
Jeg vidste ikke, at en nedregulering kunne strække sig over så lang tid.
Hvad er Jer andres erfaringer, hvor lang tid har I været på nedregulering.
Og hvor lang tid,har I været på hormonerne 7-9 dage ????

Jeg skal til Bruxells første weekend i Juni, så der skal helst ikke gå ged i den.
Ægudtagning og oplægning skulle gerne være omkring i starten af den uge.
Jeg håber virkelig ikke, at det kommer til at lappe ind over hinanden OVERHOVEDET, for så er jeg lidt på r....

7 comments:

HBT said...

Hejsa

Tak fordi du nævner mig her.

Man plejer at sige man starter med 8 dages stimulering men ofte skal man have minimum 4 dage mere det er vist normen.

Håber dit kører efter en snor.

Knus

Mira said...

Håber planlægningen kommer til at falde i hak for dig. Det er sgu ikke altid nemt. Man kan jo ikke altid aflyse resten af sit liv fordi man er i behandlind
Mht chokolade så prøv med Valrhona, det er virkelig lækkert!!! Eller gå ind til Emmerys i Kbh eller Århus og køb sydamerikanske chokolade.

Amocca said...

hej med dig - håber din planlægning kommer til at gå som den skal.

Jeg blev nedreguleret i 17 dage, og derefter opreguleret i 23 så det kan altså sagtens gå ud over de tiltænke 10-12 dage nedtur og 10-12 dages optur, som der vist står i skejbys patientfolder.

og med hensyn til at stikke - det er langt slemmere i dit hoved end det er i virkeligheden... når du først har gjort det een gang er det ingenting...

kram
amocca

soesterlystig said...

Min nedregulering samt stimulering gik beggebgange lige efter bogen - så det forekommer altså også:-)

soesterlystig said...

begge gange (ligger ned og skriver med én hånd - dovenskaben længe leve);-)

Anonymous said...

Jeg har prøvet at blive stimulleret alt immellem 8 og 17 dage, så det afhænger fuldstændigt af hvordan man reagerer på den aktuelle hormonmængde og sikkert også en masse andre tilfældige ting.

Fertilitetsbehandling er en lang række af usikkerheder. Du må bare aflyse de ting der kommer i vejen undervejs og lade være med at spekulere over det (sagde hende der ryster hver gang hun skal på toilettet)

Knus

Mette said...

Jeg kender ikke noget til nedregulering men begge gange jeg blev gravid tog det 28 dage hvor jeg hver dag fik et skud hormon:( Det var laaaaaaaaaang tid og jeg endte da også begge gange op med en lettere nålefobi...
Håber ikke at der skal gå så længe for dig!

Knus Mette