Friday, December 09, 2005

4 scanning

Der var en 4-5 folikker at tælle i hver æggestok. Ja det er jo lidt langt fra den sidste scanning.
Men jeg har fået lav dosis af hormoner i forhold til sidste gang, og derfor modnes mange jo selvfølgelig ikke.

Det hun sagde, var rigtig godt var, at de stort set alle havde samme størrelse. De var omkring 15 mm. store.
Hun regnede med ægløsningssprøjte mandag, æg ud onsdag og tilbage fredag.
Hun var dog ikke 100 % sikker og ville derfor scanne mig igen mandag.

Egentlig burde jeg være glad, alt er som det skal være. Som hun sagde, vi vil ikke have 20 æg ud af dig igen.

Men jeg kunne ikke lade være med at mærke skuffelsen alligevel, da hun fortalte, hvor mange der var.
Jeg er sgu så bange for, at ingen bliver til noget.
Sidste gang var 2 brugbare ud af 19 æg.
Denne gang er der 8-10 æg at gøre godt med!

9 comments:

Freudika said...

Jeg tror det er en kæmpefordel at folliklerne er lige store - det har ihvertfald betydet bedre æg, ved mine forsøg ... og bedre befrugtnings%

Solsikke said...

Kære M.S.

Jeg vil give freudika ret, og så vil jeg tilføje at det ikke er sjovt at blive aflyst pga. overstimulering. At der kun var få brugbare æg sidst kan også være en indikator på at hormonniveauet var forkert sidst, mens det nu er tilpasset dig, og du måske får 100 % befrugtede æg denne gang.

Jeg krydser fingre for dig!

Knus,
Solsikke

Unknown said...

Jeg håber alt det bedste, krydser og hepper!
PUK

Mira said...

Jeg synes det lyder lovende :-) Håber det bedste for jer!!!!

HBT said...

Det er jo bedre hvis dem der er der så er af bedre kvalitet så bliver befrugtnings raten sikkert også bedre.

Håber de kan komme ud onsdag.

Knus

MariaG said...

Jeg synes det lyder positivt!!!
Jeg håber og hepper på det bedste :0)

QVINDEN said...

Krydser fingre for dig!

Anonymous said...

Hellere eet godt æg i hånden end 10 på taget. Held & lykke

Amocca said...

enig med freud. Dette forsøg havde jeg 11 æg, men kun 6 af dem var modne og deraf lod kun 2 sig befrugte ...

men i begge scanninger havde der også været op til 6 mm forskel på dem i størrelse ...

de andre forsøg har vi haft henholdsvis 4 og 11 æg - men de har været ens i str. og der har vi haft befrugtning på henholdsvis 3 og 7 æg...