Endelig

Efter at være gået i spåner flere gange, har min menstration alligevel indfundet sig.
Det må være alle Jeres tanker:-)

Jeg ringede derfor til klinikken, og jeg har fået en tid ved ettiden.
Jeg ved dog ikke, om jeg skal starte på hormoner iaften???
Endnu en gang er det bare at spænde selen og følge med.

Humøret er steget en smule, kan jeg mærke.
Jeg har dog stadig svært ved at overskue tingene på længere sigt og løser derfor det meste, når jeg kommer til det.

D.D for lov at beholde ansvaret for overblikket lidt endnu:-), og han er super til det. Han forenkler alt for mig, og det beroliger mig i den grad.
Imorges da jeg fortalte ham, at menstrationen var kommet, blev han selvfølgelig glad. Min hjerne gik straks igang, og jeg sagde, "men den er slet ikke, som den plejer". "Nej" sagde D.D, "men det er der jo ikke noget der er i dette forsøg vel". "Der er som det skal være, og det er godt nok".

Hvor jeg dog elsker den mand på så mange måder.