Thursday, June 08, 2006

Femte bro

Jeg er nu 27+1 og endnu et mål er nået for mig.
Jeg ved, at spirren har gode chancer for at overleve i uge 27, hvis jeg skulle gå i fødsel nu.
Den ville dog stadig have brug for meget lægehjælp, hvis det skulle ske.

Men den bliver der også til lige omkring termin, det er jeg ganske sikker på.
Jeg har hele tiden tænkt Spirren som en dreng. Men de tre gange jeg har drømt om den, har den været en mørkehåret pige endda med meget hår på hovedet.
Den anden dag kom jeg for første gang til at omtale Spirren for hende! Jeg har ellers bare altid kaldt den for Spirren, så nu er jeg kommet i tvivl. Måske er det en lille pige, der ligger i min mave:-)og måske ikke!

Sjette bro er lige om hjørnet, når jeg går ind i tredje trimester.
Tænk engang første, anden, tredje, fjerde og femte bro er nu nået.

Jeg forstår det ikke helt. Nogen gange er jeg vildt klar til at blive mor og til fremtiden som familie og forældre for vores lille væsen, og andre gange er jeg skræmt ved tanken og føler, at jeg har brug for meget mere tid, end de tre måneder der er tilbage.
Det er lidt underligt, som man kan ryge frem og tilbage!

9 comments:

Mette said...

Tillykke med de 27 - tænk bare 13 +/- 2-3 stykker igen... VILDT!!!

Jeg var sikker på at Amalie var en pige, det var bare en fornemmelse som jeg havde fra start og hun var altid en hun i mine tanker!
Et par måneder før fødsel gik jeg i panik - tænk nu hvis det alligevel var en dreng - jeg ville bliev DYBT skuffet fordi jeg ønskede mig bare en pige SÅ meget - så i en periode tænkte jeg på at det var en dreng - for ligesom at være på forkant! Men ud kom Amalie - uden tab og med et temperament som kun er en pige værdig...

Solsikke said...

Det ER vildt. Du skal være mor om ganske få måneder!

Det er skønt at høre at du glæder dig som du gør, og jeg tror kun at det er naturligt at være lidt bekymret for den store opgave som forældrerollen er. Jeg veksler selv mellem at synes at 5-6 måneder er en EVIGHED og med at synes at der da egentlig godt må godt lidt tid endnu.

God weekend søde!

MariaG said...

Tillykke med de 27 uger...så er dr ikke langt til mål :0)

Jeg blev utrolig glad for, at du havde rykket mig over i kategorien "kvinder der venter"...selvom det stadig er lidt surrealistisk :0)

Spirren said...

@Maria: ja for du venter dig jo, du skal være mor:-)
Jeg rykker dig selvfølgelig bare tilbage, hvis du skulle få brug for det.

Majer said...

Først og fremmest tillykke med din graviditet, selvom du nu er 27 uger henne. Det er dejlig at læse at det lykkes for nogen.

Det må være lidt vildt at tænke på, at om 12-14 uger så har du din baby i hænderne. Håber at det også bliver mig engang!

Weekendhilsner fra Majer
PS. Må jeg linke til din blog??

Spirren said...

@Majer: ja en gang imellem så er det for vildt at tænke på, at jeg i det hele taget skal være mor!
Du linker bare løs:-)

Amocca said...

hu hej hvor det går----

27 uger - wow! tillykke med det...

krammer
amocca

Snowie said...

Hej dejlige dig!

Et stort kram i sommervarmen :o)

Snowie

Freudika said...

Hvor er det vildt ... tiden er godt nok gået stærkt ... og lige om lidt skal du være mor :)

Jeg kan huske den sidste tid, da jeg ventede Mathias ... jeg skiftede mellem at være helt klar til at tage imod ham - og til at panikke fuldstændigt over, at jeg skulle til at være nogens mor ... jeg tror det er ret almindeligt at have det sådan :)