Et nyt år

År 2006 har uden tvivl været et af de bedste år for mig nogen sinde.
Jeg fik lov at tage fat på glæderne allerede inden årskiftet til 2006. Den 28 december skulle jeg arbejde og testede derfor om morgenen, for at kunne forberede mig på en eventuel blødning via en negativ graviditetstest. Men virkeligheden skulle vise sig at være en helt anden. For testen var positiv, og jeg fattede ingenting. Jeg var overbevist om, at det ikke stemte overens med virkeligheden. Jeg kunne ikke forstå, at jeg virkelig var gravid.
To dage efter ringede de fra klinikken og ønskede tillykke.
Imorgen er det så et år siden, jeg for alvor begyndte at mærke graviditeten, og alt det den havde med sig. Det var også i de dage, hvor min verden væltede for mig følsesmæssigt. For en stund mistede jeg pludselig evnen til at navigere og endte istedet med et kaos i mit hoved.
Det sværeste at holde ud var alle de andres glæde, for jeg kunne ikke forbinde graviditeten med mig selv. Ydeligere var der de, som nok ingen kunne have forberedt mig på: lykken fuglte ikke med som en pakkeløsning, da jeg var blevet gravid. I så lang tid havde jeg drømt og fantaseret om denne graviditet, og da jeg så var gravid, blev virkeligheden fuldstændig anderledes i forhold til den romantiske graviditet.
Jeg nåede aldrig at opleve den romantiske del af en graviditet, for hyperemesisen satte hurtigt ind. Vi så et vennepar en gang i løbet af de første 20 uger, ellers var vi herhjemme.
Herefter begyndte jeg at bevæge mig ud, jeg lærte at være ligeglad med alle andre, når jeg skulle kaste op her og der!
I påsken gik det helt galt , kroppen kunne ikke holde til mere, og D.D besluttede, at vi skulle ringe til sygehuset. Jeg var selv fuldstændig ligeglad med det hele på det tidspunkt og indviligede. Jeg blev indlagt og fik forskellige drop. Det gode var, at jeg efterfølgnde fik et par dage uden opkast. Det var også her de besluttede at give mig drop hver 14 dag, så jeg ikke nåede at blive så syg.
Så var der også al problematikken med hende koen fra kommunen. Hun var en ren heks. Jeg kan stadig blive gal på hende! Tænk at udsætte andre mennesker for en sådan behandling.
Det var også svært for mig at erkende, at en sygemelding var nødvendig, at jeg ikke ville komme på arbejde igen før endt barsel. Jeg kom aldrig på arbejde igen i graviditeten, og i lørdags var det faktisk et år siden, jeg sidst var på arbejde.
Så kom plukveerne, og vi var afsted for at få tjekket spirren, det var vi vist et par gange.
Datoen for min termin nærmede sig, og vi nåede også at opleve de såkaldte "drilleopstart"
Fjerde gang blev lykkens gang, og Spirren meldt sin ankomst den 15 September 2006 :-)
Så var der den første tid, hvor alt var ren lykke, og D.D, Spirren og jeg selv levede i vores helt eget lille univers fuldstændig blogget af fra omverdenen og alle dens begivenheder.
Derfor var det enormt overvældende for mig at opdage en helt anden dimention i vores forhold og livet som familie. Der var øjeblikke, hvor jeg var bange for at miste mit ægteskab. Der var tonsvis af gange, hvor jeg tvivlede på, om vores forhold ville kunne holde til det nye liv som familie.
Idag 3 måneder senere er vi igen kommet over på den anden side. Idag ved jeg også, at perioden var en helt ny oplevelse for os begge, og ingen af os havde løsningen. Så løsningen blev alvorlige snakke mellem os, og så lod vi tiden arbejde for os. Det er næsten som om, at vi startede med at være teenagere i forældreskabet og er nu langsomt begge vokset med opgaven
mellem os og er begge blevet voksne forældre i et ægteskab.
Vi ender selvfølgelig stadig i sittuationer, hvor vi støder sammen. Men forskellen på den måde vi løste det på, dengang og så nu, er stor. Vi forholde os voksenet til situationen. Vi har begge fundet vores rolle som forældre og som mor og far for Spiren, og det giver overskud. Et overskud der er med til at skabe en god og varm hverdag for os alle tre.

Det overrasker mig endnu en gang, hvor god kroppen er til at glemme. Når jeg læser tilbage i min blog, bliver der igen pustet liv i de omtalt følelser. Jeg husker pludseligt, hvor dårligt jeg egentlig havde det i meget lang tid, og dagene der bare snøvlede sig afsted på sofaen med brækspanden ved min side. Eller de gange hvor jeg bare lå afkræftet på badeværelsesgulvet, og D.D måtte hjælpe mig ind igen.
Jeg kan godt huske det, men alligevel får jeg næsten en følelse af, at jeg vist overgjorde det lidt, for så slemt var det vel ikke. Men samtidig ved jeg jo godt, hvordan det var, og det var som jeg beskrev det. Lige nu i et splitsekund kan jeg godt tænke, at det vil jeg aldrig vil kunne gennemføre sådan en gaviditet igen og slet ikke med lillemanden i mit liv. Men heldigvis er der også en følels af ubetinget kærlighed til sådan et lille menneske, og det er den der fylder mest. Det er selvfølgelig også den der gør, at jeg vælger ønsket om endnu et barn til.
Heldigvis ved jeg ikke på forhånd, hvordan en eventuel graviditet vil forløbe næste gang - mon den næste gang bliver i 2007?- måske:-)

3 måneder

Dengang jeg lige havde født min lille trold, ville jeg gøre alt for at kunne sætte tiden i står. Jeg troede ikke, at jeg ville kunne elske min søn højere, end jeg gjorde på barselsgangen.
Men virkeligheden er en helt anden. For hver dag der går jo mere elsker jeg mit lille barn. Tænk at man kan elske så betingningsløst, det er i sig selv fantastisk at opleve.

Han er nu blevet de tre måneder, og er blevet et lillle selvstændigt menneske, der kan give feedback i en relation. han er ved at lære sin egen stemme at kende, som forgå gennem meget høje lyde og grne skrig i et højt toneleje:-)
Så tager han nu ud efter tingne og vil gerne holde dem i hånden.
Han er også meget glad for at stå på sine små ben.
Han er også ved at finde ud af, at han selv kan få os til at komme hen til ham ved for eksempel gråd.

Efter små 14 dage på hvidtøl går det godt med amningen, og vi har heller ikke de stressede situationer mere om aftenen. Måske er jeg også bare blevet bedre til at lukke af, hvis han starter skrigeriet!

Jeg er så glad i år, og det er mange år siden, jeg har glædet mig så intenst til at skulle holde juleaften, der er en dejlig ro inden i mig.

Samtidig ved jeg, at der er en del derude, der sidder med en sorg og et stort hul i maven og det store ønske om et barn at holde jul for. Selvom julen er anderledes for mig i år, kan jeg godt huske smerten, og jeg tænker meget på Jer og ville ønske, at jeg kunne opfylde Jeres ønsker.
Jeg håber, I finder noget godt at kunne holde fast i her i den sværre tid.


Til sidst vil jeg egentlig bare ønske Jer alle en glædelig Jul.

Egenbetaling

Er der nogen, der kender til de nye lovændringer.

Er der nu egenbetaling til behandling for barnløshed med barn nummer to over hele landet ?????

Gymnastik og zoneterapi

Jeg er startet til i form efter fødslen gymnastik, tror jeg nok det hedder.
Jeg har været afsted en gang, og jeg må indrømme, at jeg ikke havde de helt store forventninger til det. Men jeg blev meget overrasket, jeg fik faktisk meget sved på panden, og jeg er glad for, at jeg fik tilmeldt mig.
Jeg har selvfølgelig slet ikke slankekur i tankerne. Mit udgangspunkt er ikke kilomæssigt, men at jeg kan komme tilbage i mine gamle bukser. Jeg kan også være i et par af dem igen, men slet ikke alle sammen. Det der irreterer mig mest er, at jeg helle ikke kan være i mine bluser, fra før jeg blev gravid. Mine (bryster) er simpelthen vokset rigtig meget.
Hvad faen gør man, når man ikke en gang kan passe en L ? Vælger jeg xl bliver den for stor på resten af overkroppen.

Jeg kan ikke helt huske, om jeg har nævnt det før. Men trolden har haft lidt svært ved at komme af med afføring. Forrige gang gik der 15 dage, og der havde vi enda givet ham laktulose i tre dage! Sundhedsplejesken siger det er ok, da der ikke re affaldsstoffer i modermælken, så han har ikke behov for at komme af med noget. Men altså det må jo for pokker da ophobe sig et eller andet sted i kroppen på ham???
Når men ihvertfald valgt vi herhjemme at bruge noget zoneterapi på ham. Og nu har han efter 4 gange behandling haft afføring efter en uge helt af sig selv.
Ja tænk at en lorteble kan skabe så meget bejestring i det lille hjem. Men når man har haft en lille dreng, der ligner en, der har ondt efter mange dage uden afføring, så kommer begejstringen altså helt af sig selv :-)
Ydeligere har jeg faktisk også talt med zoneterapeuten om min kost, og om han får det fedt, han skal have. Det gjorde ham umiddelbart ikke, da jeg stort set ikke spiste noget fedt åbenbart. Så nu indtager jeg daglig en spiseskefuld olie Udo`s choice. Den indeholder alle de fedtsyrer, man har brug for. Den skulle efter sigende også have stor effekt på de børn, der vågner meget eller er meget urolige!
Er der nogen af Jer, der kender den eller har efaring med den???

Guldbleen

Tak for jeres forslag og gode råd.

Efter at have prøvet de omtalte bleer, dog med undtagelse af minirisk`, prøvede jeg til sidst Pampers Active Fit, og den har bestået testen herhjemme. I morges var der ingen våd natdragt. Ydeligere bestod den også lige lorteprøven, ja grimt sprog jeg ved det godt, men altså alt blev inde i bleen, istedet for at være op ad ryggen og ned af benene.

Jeg var gået en blestørelse op i Libero`, men det havde ingen effekt med sig her, og Rikke det var med tissetrolden nedad :-)

Nu har det også fungeret med mælken her til aften. Vi havde som føromtalt nogle hæslige aftener med skrål. Jeg drak meget i løbet af dagen, jeg ved ikke, om det er det, der har gjort en forskel. Samtidig fik han mad lidt før, end han plejer for at undgå, at han blev så sulten.

Måske er han bare ved at øge min mælkeproduktion, som frederikke beskriver det?