I gang igen!

Vi er snart i marts og dermed også meget tættere på vores aftale med klinikken. Jeg har ikke tænkt videre over det i det sidste stykke tid. Men det gør jeg nu.
Jeg er vist ikke helt afklaret og svinger mellem at gerne vil igang her i foråret og så alligevel ikke.

Lige nu hælder jeg mest til det sidste. Det er der mange grunde til. Men mit største fokus er selvfølgelig på den lille trold vi har nu. For det første må jeg ikke amme, hvis jeg er "på hormoner". Bare det i sig selv gør, at jeg vælger det fra her og nu. Jeg ville aldrig stoppe med at amme ham alene af den grund, at jeg skulle igang med hormonerne igen. Han får stadig kun mælk hos mig, og vi higer ikke efter at introducerer ham får andet, før han er et halvt år.
Oven i det er det gået op for mig, at jeg er god til at bruge tid på at tænke på det jeg gerne vil have og dermed ikke har her og nu. Åndsvag enerrgi jeg istedet kunne investere andre steder som for ekesempel på min lille mand, jeg har her i mit liv.
Her går jeg og drømmer om barn nummer to og familielivet med to børn, og imens suser tiden forbi med min dejlige unge som bare aldrig bliver 5 måneder igen! Jeg vil meget gerne have et barn til, men jeg vil også meget gerne bruge min dyrbare tid på mit lille barn her og nu, mens jeg har muligheden. Jeg føler ikke, at jeg vil kunne gøre begge dele optimalt. Derfor vælger jeg behandlingen fra her og nu.

Efter fødslen var jeg helt vild for at gøre det igen og i de første måneder af lillemandens liv. Det der gør, at jeg gerne , og måske en gang imellem lige frem higer efter en til, er den her enorme følelse af kærlighed og lykke. Den er så ubetinget stor kærligheden om og til mit lille barn, så jeg hellere end gerne ville opleve det igen.
Lige nu kan jeg slet ikke forstille mig, at man kan blive fyldt op af hele to børn, så må man da sprænge til sidst:-) Men det ved jeg, at man kan. Jeg ved også, at jeg kan det, selvom der kommer til at gå længere tid med nummer to, end jeg umiddelbart havde forstillet mig førhen.

Så planen er vist, uden egentlig at være en plan, at vi ser hvor lang tid, de kan trække den på klinikken, og så tager vi det derfra!

Så meget at fortælle

Jeg har så meget at fortælle om og så mange tanker i mit hoved.
Alt om min lille trold, det at være mor, usikkerheden i min rolle som mor, behandling igen og barn nummer to, på den anden side i mit parforhold nyt job/eller ikke nyt job, ny bolig hvis vi bliver fire.
Jeg har så stort et behov for at kunne planlægge det hele, men det kan jeg jo ikke. Så derfor har jeg besluttet at tage en ting ad gangen, og i den rækkefølge, som tingene melder sig, så en ting ad gangen, det må være min nye vej her i livet.

At blive mor, er det bedste, der er sket for mig nogen sinde. Jeg elsker min søn fuldstændigt betingelsesløst, og min kærlighed til ham vokser hver dag. Nogen gange kan jeg slet ikke forstille mig, hvor stor den kan vokse sig til. For den kærlighed jeg mærker nu er så intens, og tanken om at den virkelig kan og vil vokse hver dag, giver mig en følelse af at springe som en ballon. Men altså det er jo bare dejligt men også overvældende at opleve. Jeg elsker at sætte al tid og andre gøremål udenfor min verden for at gå ind i hans verden, og følge den vej han viser. Vi bruger meget tid på gulvet og i sofaen, og han vokser så dejligt, når jeg er der 100 % sammen med ham og ikke lige skal nå noget praktisk ind imellem.
Det er så vildt at sådan en lille 5 måneders baby kan give igen. Jeg nyder det, for jeg ved, at han er ved at udvikle sin bevidsthed i verdenen, der forgår rundt om ham.
Jeg ammer stadig fuldt ud, og lige præcis den kontakt har jeg altid kunnet mærke, som at han havde brug for mig 100 %, og ingeneting kunne forstyrre ham (og mig i vores lille symbiose), når han lå der helt koncentreret og spiste. Jeg var i de situationer hans omdrejende punkt. Men altså, det er jo ved at ændre sig nu. Godt fordi det er tegn på hans færdigheder og udvikling, men hårdt for moderen, som ind imellem kan føle sig lidt forladt eller ihvertfald tilovers, når han for eksempel ikke lige gider at spise mere, fordi han fik øje på en mere interesant lyd omkring ham.
Jeg ved jo godt, at det er det, der skal ske, og at det bliver "værre endnu", men altså jeg havde bare ikke lige troet, at jeg ville kunne føle mig tilovers. Jeg troede egnelig at glæden og oplevelsen over, at han "kunne mere" ville fylde mere hos mig. Men det gør den altså ikke lige nu. Min lille spædbarn, der ikke kunne undvære sin mor, han er jo ved at være en baby med så mange færdigheder og fyldt med så meget tillid, så mor godt kan komme i anden række!

God nat !

Rikke spørger om vi er kommet på højkant igen. Jo tak det er vi vist ved at være. D.D nappede lige en lungebetændelse oveni. Vi har nu kørt rundt i det her sygdom i tre ugers tid, og jeg føler, at jeg er kronisk træt. Jeg/vi er gået rigtig tidligt i seng mange dage i de sidste tre uger, men hold op hvor jeg synes, det er svært at komme oven på igen. Men mon ikke det hjælper med tiden, det tror jeg på, at det gør.

Så har vi droppet planen i forhold til lilletroldens putning om aftenen. Vi havde ellers klædt os på med godt mod, men altså den gråd, som det ender med i sidste ende, den vil vi ikke byde vores lille dreng, og frem for alt føles det fuldstændig forkert, at han skal ende op med at græde og blive så ulykkelig.
Første aften klynkede han i en lille time, herefter blev han fuldstændig ulykkelig, og vi tog ham selvfølgelig op med det samme og sad med ham i armene, hvor han faldt i søvn meget hurtigt. Anden aften tog det to timer med frem og tilbage, og endte til sidst som første aften. Den ulykkelige gråd har det endt med hver aften, og efter fem dage var vi mere end enige om, at det ikke var en måde, trolden skulle lære at falde i søvn på.
Vi holder dog stadig fast i, at jeg ammer i stuen, og så skiftes vi til at putte ham. Ritualet er det samme hver aften, vi går ind med ham, hvor han sover og synger en lille sang, og så falder han istedet i søvn i sin dyne i armene på os.
Det tager to minutter, så sover han. Han vågner gerne en gang efter en lille times tid, der tager vi ham også op i armene, og han falder hurtigt i søvn igen.
Efter vi er begyndt med putteritualet, er han blevet meget mere rolig, og jeg går ikke rundt med ham mere som før. Han vågner også kun op en gang efterfølgende.
Jeg ved, det er det rigtige, det vi gør nu, og han skal nok lære selv at falde i søvn på et eller andet tidspunkt, det er jeg slet ikke i tvivl om. Men lige nu skal han bare have lov til at mærke sin tryghed hos os ved at falde i søvn på den måde, og så er jeg egentlig ligeglad med, hvornår han selv lærer at falde i søvn. Det skal altid være rart for ham at komme i seng, og det følte vi ikke, det var, de føromtalte dage.
Sojvt nok er han også begyndt at sove 2-3 timer i barnevognen igen om formidaggen og 1-2 timer om eftermiddagen og stadigvæk de 12 om natten fra 19.30 til 8 stykker med mad ved 3 tiden og igen lidt ved 7 tiden.

Virus og meget andet godt fra havet

Herhjemme er vi syge.
Jeg blev det med 40 i feber for en uge siden og om lørdagen, måtte vi ringe til vagtlægen. Hun vurderede, at jeg var så syg, så hun ville have mig indlagt og undersøgt ydeligere. Hvad gør man lige der, når man skal holde barnedåb dagen efter!!!! Jeg/vi tog afsted og kunne heldigvis få lillemanden passet hele dagen.
Det var en virus, og det kan man ikke gøre meget ved. Jeg fik slæbt mig gennem barnedåben. Men hvor er livet bare unfair ik, nu har jeg sgu glædet mig så meget til den barnedåb i så mange år, og så var jeg bare syg syg syg.
Det har også medført, at vi begyndte at give flaske istedet for nogle af måltiderne til lillemanden, da jeg bare var så syg. Jeg har været så tæt på at slå helt over i flaske men samtidig kunne jeg også mærke, at jeg gerne ville amme ham fuldt ud, som planlagt, til han er et ½ år.
Jeg er stædig, og derfor har jeg taget kampen op med flasken. Det vil sige nu herpå 2 dagen, ammer jeg igen fuldt ud, og det tog kortere tid for mig at få produktionenen op igen, end jeg umiddelbart havde regnet med. Det er dejligt.

Jeg er vist ikke så god til at få opdateret med hensyn til troldens udvikling, men altså det går stadig rigtig godt med ham. Han er nu 68 cm lang og vejer 7,750 g. Med al den fløde i mine bryster, ville det da næsten være ærgeligt at gå over på flaske:-)
Vi havde igår besøg af sundhedsplejesken, og hun er rigtig godt tilfreds med ham.
Han samler ting op nu og alt ryger i munden selv hans fødder :-) Han er så småt begyndt at vise interesse for at vende sig, og for at kunne nå og række ud efter tingene rundt om ham.

Det går stadig ikke så godt med putningnen om aftenen, og al den sygdom her har ikke gjort det bedre. Tak for jeres responds.
Vi har lagt en plan. Nu amme jeg ham i stuen, og så putter vi ham, og så giver vi sut og synger en sang. Vi skal kun tage ham op, hvis han bliver "rigtig" ked af det. Det vigtigste er, at det bliver det samme, vi begge gør hver aften.
Sundhedsplejesken mente, at det ville kunne tage op til en uge, før han har fundet ud af det nye system. Jeg er godt nok spændt på, hvordan det vil gå, og hvor lang tid, det vil tage - opdatering følger senere på ugen.....

Tænk engang. Dengang han blev født, ville jeg så gerne stoppe tiden og bare blive stående der midt i hele universet med min nyfødte unge. Jeg troede, at jeg havde mødt toppen for ubetinget kærlighed.
Men virkeligheden er ganske anderledes, det var kun starten dengang. Jeg elsker ham jo højere for hver dag der går, og jeg glæder mig sådan til næste morgen, når vi putter ham. Jeg glæder mig til at møde hans glade dejæige lille ansigt i hans vugge, der bare stråler til mig hver morgen, og jeg glæder mig til at have endnu en dag med ham, oh alt det han giver mig og sin far.
Hvor jeg dog elsker den lille unge.

Søvnmønster

Indtil trolden var 3 måneder ca., sov han fire timer om formiddagen og gerne en times tid igen om eftermiddagen. Han har også altid sovet meget om natten, og vi kunne som regl lægge ham over i vuggen, hvor han faldt i søvn umiddelbart efter.
Det har så ændret sig meget, her hvor han er fyldt de 4 måneder.
De sidste små 14 dage har der været meget klynkeri, når han skulle puttes. Ligeledes sover han nu kun en lille time om formidden og en igen om eftermiddagen generelt.
Når klokken slår syv, er han færdig og meget klar til at sove. Jeg ammer stadig fuldt ud. Putningen forgår på den måde, at jeg ammer ham i soveværelset med kun vågelampen tændt og synger en sang. Så bliver han puttet i vuggen, når han er færdig og får sutten og sit sovedyr. Som regl accepterer han det og ligger gerne og pludre lidt. Så begynder han at kalde på os med sin gråd. De første mange gange går vi ind til ham, og giver ham sutten. Men det varer ikke lang tid, så starter han igen. Det er dog aldrig rigtig gråd, og tager vi ham op, griner han lystigt og begynder at pludre.
Men på et tidspunkt ender det jo selvfølgelig med gråd, og så tager vi ham op og svøber ham ind i sin dyne. Så falder han hurtigt i søvn og kan ligges ned i vuggen og sove videre. Herefter kan han vågne et par gange for at skal have sutten, inden han for alvor sover fast. Det vil sige, at der sagtens kan gå mellem en time til halvanden herhjemme med putning!
Han sover godt, når han først er faldet i søvn, og vågner gerne efter 7-8 timer for at få mad. Det giver jeg ham i vores seng, og han falder uden problemer selv i søvn efterfølgende, når jeg putter ham ned i hans vugge igen. Herefter kan han godt sove fire timer igen, hvor han så får mad igen.

Vi synes at have prøvet alt, og jeg aner ikke hvordan, vi knækker den her kode.
Det er dog som om, at han mangler at lære, hvordan han selv falder i søvn, altså overgangen fra før, hvor han bare faldt i søvn, fordi han var så lille, og så nu er blevet bevidst om sig selv.
Men hvordan pokker kan vi hjælpe ham, og hvad kan vi måske gøre anderledes???????
Jeg håber, er er nogle af Jer lærsere, der har nogle gode råd!