Rikke spørger om vi er kommet på højkant igen. Jo tak det er vi vist ved at være. D.D nappede lige en lungebetændelse oveni. Vi har nu kørt rundt i det her sygdom i tre ugers tid, og jeg føler, at jeg er kronisk træt. Jeg/vi er gået rigtig tidligt i seng mange dage i de sidste tre uger, men hold op hvor jeg synes, det er svært at komme oven på igen. Men mon ikke det hjælper med tiden, det tror jeg på, at det gør.
Så har vi droppet planen i forhold til lilletroldens putning om aftenen. Vi havde ellers klædt os på med godt mod, men altså den gråd, som det ender med i sidste ende, den vil vi ikke byde vores lille dreng, og frem for alt føles det fuldstændig forkert, at han skal ende op med at græde og blive så ulykkelig.
Første aften klynkede han i en lille time, herefter blev han fuldstændig ulykkelig, og vi tog ham selvfølgelig op med det samme og sad med ham i armene, hvor han faldt i søvn meget hurtigt. Anden aften tog det to timer med frem og tilbage, og endte til sidst som første aften. Den ulykkelige gråd har det endt med hver aften, og efter fem dage var vi mere end enige om, at det ikke var en måde, trolden skulle lære at falde i søvn på.
Vi holder dog stadig fast i, at jeg ammer i stuen, og så skiftes vi til at putte ham. Ritualet er det samme hver aften, vi går ind med ham, hvor han sover og synger en lille sang, og så falder han istedet i søvn i sin dyne i armene på os.
Det tager to minutter, så sover han. Han vågner gerne en gang efter en lille times tid, der tager vi ham også op i armene, og han falder hurtigt i søvn igen.
Efter vi er begyndt med putteritualet, er han blevet meget mere rolig, og jeg går ikke rundt med ham mere som før. Han vågner også kun op en gang efterfølgende.
Jeg ved, det er det rigtige, det vi gør nu, og han skal nok lære selv at falde i søvn på et eller andet tidspunkt, det er jeg slet ikke i tvivl om. Men lige nu skal han bare have lov til at mærke sin tryghed hos os ved at falde i søvn på den måde, og så er jeg egentlig ligeglad med, hvornår han selv lærer at falde i søvn. Det skal altid være rart for ham at komme i seng, og det følte vi ikke, det var, de føromtalte dage.
Sojvt nok er han også begyndt at sove 2-3 timer i barnevognen igen om formidaggen og 1-2 timer om eftermiddagen og stadigvæk de 12 om natten fra 19.30 til 8 stykker med mad ved 3 tiden og igen lidt ved 7 tiden.
6 comments:
Kære MS
Ja, sygdom kan tage tid! Håber snart at I er helt ovenpå...
Er det da ikke fuldstændig ligemeget hvordan den lille dreng falder i søvn - bare I og han er tryg?!! Det lyder som en rigtig god måde I gør det på!
Da vi kom hjem med Johanna, gik vi også med hende på armen i flere måneder, senere faldt hun selv i søvn i sin seng, så var der en periode hvor hun villehave os til at sidde ved siden af hende - først tog det 2 minutter, så 5 minutter til sidst 20-20 minutter førend hun fladt i søvn. Sidstnævnte var lige i overkanten for os som forældre og vores voksentid og så måtte vi arbejde på at få hende til at falde i søvn igen selv!
Sådan går livet hele tiden op og ned - også hos jer!
Knus og rigtig god bedring til jer alle!
Synes det lyder rigtig godt og fornuftigt, at I gør tingene ud fra mavefornemmelsen. Der er masser af teorier og bøger og religioner om den slags - men det vigtigste må da være at gøre det sådan, som man selv har det godt med. Lyder som om han sover trygt og godt.
Sikke en elendighed I har været igennem, håber I snart er på toppen igen. Synes det er død spændende at I skal til og igang med behandling igen. Jeg tænker nogle gange på at hvis jeg er så heldig at få et barn ud af de om jeg så vil orke det hele én gang til !!! Men man glemmer sikkert en stor del af det når man først har vidunderet. Jeg har altid selv drømt om en stor familie med masser af liv i huset, nu har jeg reduceret mine ønsker til bare at få et barn !!! Jeg ved du var igennem en vildt hård graviditet, men at du allerede er frisk på at skabe et nyt vidunder viser jo at graviditeten skal ses som en investering for resten af ens liv.
Al mulig held og lykke. Jeg vil følge med i spænding. Knus
PS: Du skrev du havde sendt mig en mail, men jeg har ikke fået den - kan jeg mon lokke dig til at prøve igen ?
Daniel faldt også i søvn i armene i rigtigt mange måneder. Nu sover han af sig selv.
Alting er en fase med småbørn. Intet varer for evigt. I skal gøre som I føler er bedst og som fungerer i jeres familie.
Ritualet er en god ting og med tiden vil han forbinde det med at sove. Også hvis I indfører et bestemt mantra som I siger mens han falder i søvn i armene (shyyys, sov sødt eller hvad du nu kan finde på), det kan hjælpe jer senere.
Du gør det rigtigt godt!
Jeg tror også, at børn i langt de fleste tilfælde viser os vejen - og det er ofte kun i perioder, at de har brug for noget frem for noget andet. Sådan faldt Gustav også i søvn og nu bliver han puttet med sang og kram omkring kl. 19 og falder i søvn på egen hånd. Erfaringen fortæller mig, at hvis bare man slapper af, så kommer det helt af sig selv :)
Tak for Jers imput søde tøser....
Post a Comment