Vi er snart i marts og dermed også meget tættere på vores aftale med klinikken. Jeg har ikke tænkt videre over det i det sidste stykke tid. Men det gør jeg nu.
Jeg er vist ikke helt afklaret og svinger mellem at gerne vil igang her i foråret og så alligevel ikke.
Lige nu hælder jeg mest til det sidste. Det er der mange grunde til. Men mit største fokus er selvfølgelig på den lille trold vi har nu. For det første må jeg ikke amme, hvis jeg er "på hormoner". Bare det i sig selv gør, at jeg vælger det fra her og nu. Jeg ville aldrig stoppe med at amme ham alene af den grund, at jeg skulle igang med hormonerne igen. Han får stadig kun mælk hos mig, og vi higer ikke efter at introducerer ham får andet, før han er et halvt år.
Oven i det er det gået op for mig, at jeg er god til at bruge tid på at tænke på det jeg gerne vil have og dermed ikke har her og nu. Åndsvag enerrgi jeg istedet kunne investere andre steder som for ekesempel på min lille mand, jeg har her i mit liv.
Her går jeg og drømmer om barn nummer to og familielivet med to børn, og imens suser tiden forbi med min dejlige unge som bare aldrig bliver 5 måneder igen! Jeg vil meget gerne have et barn til, men jeg vil også meget gerne bruge min dyrbare tid på mit lille barn her og nu, mens jeg har muligheden. Jeg føler ikke, at jeg vil kunne gøre begge dele optimalt. Derfor vælger jeg behandlingen fra her og nu.
Efter fødslen var jeg helt vild for at gøre det igen og i de første måneder af lillemandens liv. Det der gør, at jeg gerne , og måske en gang imellem lige frem higer efter en til, er den her enorme følelse af kærlighed og lykke. Den er så ubetinget stor kærligheden om og til mit lille barn, så jeg hellere end gerne ville opleve det igen.
Lige nu kan jeg slet ikke forstille mig, at man kan blive fyldt op af hele to børn, så må man da sprænge til sidst:-) Men det ved jeg, at man kan. Jeg ved også, at jeg kan det, selvom der kommer til at gå længere tid med nummer to, end jeg umiddelbart havde forstillet mig førhen.
Så planen er vist, uden egentlig at være en plan, at vi ser hvor lang tid, de kan trække den på klinikken, og så tager vi det derfra!
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
5 comments:
Fornuftig plan! Vi har vist lidt samme problem os to - med at arbejde på det som vi ikke har istedet for at nyde hvad vi faktisk har. Tankevækkende indlæg!
For at fortsæte hvor Rikke lige slap... gad vide om det bare er blevet så stor en del af vores liv at hie efter noget andet, at vi nu slet ikke kan lade være?? Jeg gør det nemlig selv ret meget.. higer... hele tiden. Hvis det ikke er det ene er det det andet.
Jeg tror at det ligger i tiden. Vi er "opdraget" til at skaffe resultater - uddannelse, job, hus, mand...børn... Hele tiden er der planer om hvad den næste erobring skal være. Jeg kan slet ikke finde ud af at hvile i nuet, men jeg øver mig på det.
Kan kun bakke op om de andre to - fornuftig plan. Giv dig selv lov til og tid til at nyde dit lille mirakel, og tag så den anden kamp senere.
hmmmmm ja!
yderst tankevækkende!
-Håber alt flasker sig for jer!
GitteK
Post a Comment