Tuesday, January 17, 2006

En dag ad gangen

Tusind tak for alle jeres hilsner, det varmer i den grad hos mig.
Det sidste dørgn har været et helvede. Jeg var syg fra 6 morgen til klokken 3 i nat.
Desværre fortsatte det, da jeg stod op.
Det eneste jeg med kamp kan holde i mig er sodavandsis, dem man selv fryser, så frysseren er fyldt op med dem.
Jeg har den sidste halve time været opkastfri. det er guld værd, og jeg er så, for det er en enorm befrielse at mærke.
Jeg er holdt op med at drømme om, at det forsvinder igen lige om lidt.
Jeg har forberedt mig på endnu små to måneder denne vej.
Hvis jeg er heldig, forsvinder det måske inden.

Om alt er, så er det bare som det er, og jeg ved, at jeg ikke kan lave det om. Min eneste mulighed er at tage en dag ad gangen. Når det er rigtig slemt tænker jeg på spirren, som jeg vil gøre dette for, lige så lang tid den har brug for det.
Jeg er så taknemlig for, at vi overhovedet er her.

Jeg var ved lægen idag. Han kunne som alternativ give mig noget mod kvalmen, men han vil helst ikke de første tre måneder. jeg vil også kun i allersidste nødløsning, så hellere være så syg, som jeg er end at risikere noget. Jeg ved det stopper en dag.
Forløblig har han sygemeldt mig i et par måneder, og så skal jeg til vægtkontrol på fredag.


Den første bro vi skulle over var, da jeg stoppede med progesteronpillerne. Jeg var hundeangst for, at jeg skulle begynde at bløde. Men det gjorde jeg jo ikke.

Anden bro er torsdag, hvor vi skal scannes på klinikken. Jeg er, selvom jeg prøver at lade være, begyndt at være nervøs for, at der ikke er noget hjerteblink. Jeg trækker vejret dybt og kaster tanken væk igen.
Vi ved med ret stor sandsynlighed, at der kun er en og ikke to. Dels på grund af hcgtallet, men også fordi jeg ville være ramt "hårde" med overstimuleringen, hvis der var to.
Igen er jeg ubeskrivelig taknemlig for overhovedet at være gravid, men med risiko for at blive misforstået vil jeg sige, det skal ingen hemmelighed være, at jeg ville blive glad, hvis der var to.
Så vidste jeg med garenti, at jeg aldrig skulle igennem dette igen.

8 comments:

Solsikke said...

Kære M.

Hvor er det godt at høre, at du er ved at få dit humør tilbage (det virker i hvert fald sådan) selvom du stadig er hårdt plaget. Men hvad gør vi ikke for de små pus?

Held og lykke med scanningen på torsdag. Det bliver spændende at få et kig til den eller dem.

Kærlig hilsen
Solsikke

QVINDEN said...

Godt du er blevet sygemeldt, så du ikke skal stresse med job, kvalme, graviditet på en gang.
Det bliver spændende med scanningen - og hvor er det bare dejligt, at spirren endelig er der ... Nu er det bare med at være tålmodig de næste ca. ni måneder
:-)
Pøj-pøj med det hele ... Og god bedring mht. kvalmen (tvebakker skulle være gode, har jeg hørt).

HBT said...

Håber at din kvalme snart aftager. Men alt i alt er det jo et godt tegn - jeg er sikker på der er fint hjerteblink på torsdag.

Knus

Amocca said...

træls at du skal have det så skidt - men som du selv siger - det holder op igen og tænk på hvorfor du har det sådan... så håber jeg det er til at holde ud...

KEd af at jeg ikke har været forbi i den sidste tid - men har været ret navlebeskuende og en eller anden uretfærdig lov har sagt at jeg samtidiog skal gå til eksamen...

Krammer
Amocca

soesterlystig said...

Pøj pøj med det i dag søde - vi glæder os til at høre om det! :-)

Anonymous said...

Jeg krydser også fingre for scanningen i dag og glæder mig til at høre nyhederne.

Håber din kvalme snart klinger af.

Knus

Monja said...

Hej M.S

Jeg håber det bedste for dig/jer i dag.

Det er ærgerligt at du lider sådan af kvalme, men det er jo af den bedste grund i verden, ikk’? Det er nu meget godt at have beviser på at man er gravid, det behøvede måske bare ikke være helt så slemt.

Jeg tænker på dig..

Knus Monja

soesterlystig said...

Hvordan gik skanningen M.? Sidder her og bliver helt bekymret!