I hi vol. 2

Hmn er netop hjemvendt fra klinikken, og det satte altså flere tanker i gang, end jeg åbenbrat havde forstillet mig!
Vi havde lillemanden med. Først synes jeg ikke om ideen på grund evt. andre i venteværelset, men på den anden side havde vi ikke så mange valg, da vi begge skulle møde op.
Dengang trolden blev født, ville vi have været forbi med kage, men den dag vi var der, var der lukket og slukket. Så derfor havde vi masse af kage med i dag, og tro mig, der var mange der blev glade på den konto:-)
Så var det den vildelste følelse at kunne vise guldægget frem live. Lykken stormede ind over mig, her stod jeg med min egen lille baby, hvor situationen var helt anderledes for bare15 måneder siden. Det har gidet mig et helt kiuck af overskud den tur:-)
Oven i det var de som altid vildt søde og hjælpsomme deroppe. De kunne sagtens forstå vores situation omvendt har de også nogle restriktioner at skulle følge. men udfaldet blev til vores fordel, og aftalen er, at vi kontakter dem igen efter sommerferien. Så kunne vi jo selv starte med at få taget bldprøver hos egen læge, og så henvende os igen en gang, når der var svar på dem.

Fedt det bringer os frem til efteråret:-)

Rigtig god weeknd til Jer alle derude bag skærmen...

Min blog går vist i hi

Det er lang tid siden, jeg har skrevet på bloggen sidst. Behovet for at skrive bliver mindre og mindre. Jeg oprettede i sin tid bloggen for at skrive om alle tankerne i forhold til behandlingen, og nu hvor vi ikke er i behandling, melder trangen for at skrive om mine tanker og følelser sig sjældent.

Jeg har ofte lyst til at fortælle om min lille trold, som nu er blevet ½ år. Vildt for nu er han et lille menneske, der for alvor er en del af en relation nu. Han sidder nogen gange og kikker på mig, og smilier så snart jeg får øje på det :-) Han er forsat meget mild og har let ved at grine og smile. Han har også en stærk vilje den lille mand.
Han bruger tiden på hans opmærksomhed - derfor bliver næsten alt og alle studeret kraftigt. Han kikker også altid længe, når der for eksempel er flyttet rundt på en ting herhjemme, eller hvis noget nyt er kommet indenfor i hans hjem. Han elsker også at nusse de små merkater på diverse bamser og lignede. Han har trillet rundt en eller to gange, men det er ellers ikke det, han øver i :-) og vist heller ikke moren! Han er begyndt at kunne sidde lidt selv, det er han ganske tilfreds med.
Han får stadig udelukkende modermælk og ellers vand i kop. Egentlig ville jeg stadig bare gerne blive ved med at amme ham, da han jo trives i bedste velgående, men på den anden side skal vi vel også snart have intruduceret fast føde for ham, da farmand jo tager over med barsel i juni.

Så er det i dag, vi skal på fertilitetsklinikken igen, det bliver lidt anderledes fordi jeg nu har ham i tankerne, og fordi ham min lille trold blev lavet der i et regensglas!
Vi vel ikke igang nu, så det vigtige idag må være, hvor længe vores henvisning vil gælde.
Det fylder ikke meget, og jeg tror heller ikke, at det kommer til at fylde mere med barn nummer to lige nu.
For lige nu har jeg min dejlige søn og hans dejlige far i mit liv, og det er det der gælder for mig nu. Lillemandens bror eller søster skal nok komme til at fylde igen, det er jeg sikker på:-)

Tilbage til indledningen af denne post, så vil her nok være lidt stille for en stund, selvfølgelig en opdatering fra dagens møde senere, men ellers ikke så mange ord.
Jeg bliver dog stadig i blogland her og der, det kan jeg jo slet ikke lade være med.......

I gang igen!

Vi er snart i marts og dermed også meget tættere på vores aftale med klinikken. Jeg har ikke tænkt videre over det i det sidste stykke tid. Men det gør jeg nu.
Jeg er vist ikke helt afklaret og svinger mellem at gerne vil igang her i foråret og så alligevel ikke.

Lige nu hælder jeg mest til det sidste. Det er der mange grunde til. Men mit største fokus er selvfølgelig på den lille trold vi har nu. For det første må jeg ikke amme, hvis jeg er "på hormoner". Bare det i sig selv gør, at jeg vælger det fra her og nu. Jeg ville aldrig stoppe med at amme ham alene af den grund, at jeg skulle igang med hormonerne igen. Han får stadig kun mælk hos mig, og vi higer ikke efter at introducerer ham får andet, før han er et halvt år.
Oven i det er det gået op for mig, at jeg er god til at bruge tid på at tænke på det jeg gerne vil have og dermed ikke har her og nu. Åndsvag enerrgi jeg istedet kunne investere andre steder som for ekesempel på min lille mand, jeg har her i mit liv.
Her går jeg og drømmer om barn nummer to og familielivet med to børn, og imens suser tiden forbi med min dejlige unge som bare aldrig bliver 5 måneder igen! Jeg vil meget gerne have et barn til, men jeg vil også meget gerne bruge min dyrbare tid på mit lille barn her og nu, mens jeg har muligheden. Jeg føler ikke, at jeg vil kunne gøre begge dele optimalt. Derfor vælger jeg behandlingen fra her og nu.

Efter fødslen var jeg helt vild for at gøre det igen og i de første måneder af lillemandens liv. Det der gør, at jeg gerne , og måske en gang imellem lige frem higer efter en til, er den her enorme følelse af kærlighed og lykke. Den er så ubetinget stor kærligheden om og til mit lille barn, så jeg hellere end gerne ville opleve det igen.
Lige nu kan jeg slet ikke forstille mig, at man kan blive fyldt op af hele to børn, så må man da sprænge til sidst:-) Men det ved jeg, at man kan. Jeg ved også, at jeg kan det, selvom der kommer til at gå længere tid med nummer to, end jeg umiddelbart havde forstillet mig førhen.

Så planen er vist, uden egentlig at være en plan, at vi ser hvor lang tid, de kan trække den på klinikken, og så tager vi det derfra!

Så meget at fortælle

Jeg har så meget at fortælle om og så mange tanker i mit hoved.
Alt om min lille trold, det at være mor, usikkerheden i min rolle som mor, behandling igen og barn nummer to, på den anden side i mit parforhold nyt job/eller ikke nyt job, ny bolig hvis vi bliver fire.
Jeg har så stort et behov for at kunne planlægge det hele, men det kan jeg jo ikke. Så derfor har jeg besluttet at tage en ting ad gangen, og i den rækkefølge, som tingene melder sig, så en ting ad gangen, det må være min nye vej her i livet.

At blive mor, er det bedste, der er sket for mig nogen sinde. Jeg elsker min søn fuldstændigt betingelsesløst, og min kærlighed til ham vokser hver dag. Nogen gange kan jeg slet ikke forstille mig, hvor stor den kan vokse sig til. For den kærlighed jeg mærker nu er så intens, og tanken om at den virkelig kan og vil vokse hver dag, giver mig en følelse af at springe som en ballon. Men altså det er jo bare dejligt men også overvældende at opleve. Jeg elsker at sætte al tid og andre gøremål udenfor min verden for at gå ind i hans verden, og følge den vej han viser. Vi bruger meget tid på gulvet og i sofaen, og han vokser så dejligt, når jeg er der 100 % sammen med ham og ikke lige skal nå noget praktisk ind imellem.
Det er så vildt at sådan en lille 5 måneders baby kan give igen. Jeg nyder det, for jeg ved, at han er ved at udvikle sin bevidsthed i verdenen, der forgår rundt om ham.
Jeg ammer stadig fuldt ud, og lige præcis den kontakt har jeg altid kunnet mærke, som at han havde brug for mig 100 %, og ingeneting kunne forstyrre ham (og mig i vores lille symbiose), når han lå der helt koncentreret og spiste. Jeg var i de situationer hans omdrejende punkt. Men altså, det er jo ved at ændre sig nu. Godt fordi det er tegn på hans færdigheder og udvikling, men hårdt for moderen, som ind imellem kan føle sig lidt forladt eller ihvertfald tilovers, når han for eksempel ikke lige gider at spise mere, fordi han fik øje på en mere interesant lyd omkring ham.
Jeg ved jo godt, at det er det, der skal ske, og at det bliver "værre endnu", men altså jeg havde bare ikke lige troet, at jeg ville kunne føle mig tilovers. Jeg troede egnelig at glæden og oplevelsen over, at han "kunne mere" ville fylde mere hos mig. Men det gør den altså ikke lige nu. Min lille spædbarn, der ikke kunne undvære sin mor, han er jo ved at være en baby med så mange færdigheder og fyldt med så meget tillid, så mor godt kan komme i anden række!