Jeg tænker meget over, om jeg mon skulle donere mine æg væk.
Det er så nemt for mig at være egoistisk og tænke nej selvfølgelig, vil jeg ikke donere dem væk. Men altså for fanden i panden, det er da lidt pinligt, for jeg ville jo gerne have taget imod donorsæd!
Jeg ved, der er nogle i blogland, der har valgt at gøre det, og hvor jeg mange gange har tænkt, det er stort at kunne gøre.
For det er stort, og jeg ville ønske, at jeg selv var mere afklaret omkring det.
Det sværeste for mig er at forene mig med tanken om, at der på en eller anden måde, ville være "noget af mig" gående rundt derude, hvis en anden kvinde brugte mine æg.
På den andn side, forenklede vi det meget, da vi selv talte om donoræg dengang.
Jeg ved det sgu ikke helt, hvad jeg vil.....................
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
4 comments:
Jeg tror, at hvis man ikke er afklaret, så skal man lade være. Det er jo ikke en beslutning, som man kan gøre om igen. Derfor skal man være helt sikker på, at det er det rigtige. At man virkelig VIL det.
Selv ved jeg ret sikkert, at det ville jeg ikke kunne. Synes det er fantastisk, at andre kan og vil. Men må selv melde pas.
Så må de til gengæld gerne bruge alle mine organer, når jeg engang er død. Men det er jo en helt anden sag...
Jeg har det fuldstændigt som Frk. Hat. Noget andet er at jeg jo er alt for gammel til den slags og mine æg for rådne, så det ville aldrig komme på tale alligevel.
Jeg håber at du kun gør det, hvis du føler dig helt sikker.
Hej M.S
Jeg kan kun give de andre ret i at man kun skal donere sine æg hvis man er 100% afklaret med det. Man kommer også til en samtale og skal gå hjem inden man sætter sin underskrift på papiret og alligevel kan man vælge at stoppe helt frem til befrugtningstidspunktet, hvis man bliver i tvivl. Men hvem vil være så ond overfor et andet barnløst par – altså at sige fra i allersidste øjeblik. Vær afklaret. Det er dejligt at du tænker over det, men det er også ok at blive enig med sig selv at man ikke vil.
For mig har valget ikke været svært, ud over at jeg har været i tvivl om hvorvidt jeg var egnet som ægdonor. Det har jeg så ladet lægerne afgøre. Jeg føler jeg gør en forskel for nogle andre mennesker, og det er vigtig for mig. Jeg føler mig ikke knyttet til mine gener, og jeg ville jo gerne selv have modtaget æg i hvis det havde været relevant.
Jeg vil lyve, hvis jeg siger jeg ikke har gjort mig overvejelser om det par som modtager mine æg. Det eneste jeg ved er at de brændende ønsker et barn og ikke kan få et 100% biologisk barn. Men jeg tænker da over, hvem de er og hvordan et eventuelt barn vil se ud. Vil det mon ligne mig? Jeg håber det vil være som snydt ud af næsen af sin far, men det vil jo blive præget af sine forældre, så mon ikke også moren kan se sig afspejlet i barnet. Jeg har en forestilling om en lykkelig lille familie, så måske er det meget godt man ikke engang vil få af vide om moren bliver gravid.
Det blev en lang smøre.
Knus Monja
Ja det er ikke lige nu, jeg skal igang med det, når jeg mærker rigtig efter, så kan jeg bare ikke blive afklaret med det.
Post a Comment