Ja altså tænke en gang, nu er jeg ved at skrive mit indlæg nummer 200.
Samtidig er trolden nu fyldt sine 10 måneder. Det er så vildt, at den dejlig unger er et år lige om lidt.
Han er begyndt at kravle, faktisk gjorde han det på sin 10 måneders dag. Nu er han stort set alle steder, selv dørtrinene kravler han over, det er sgu skønt at have sådan en lille trold i hælene, eller bedst af alt, når jeg kommer hjem fra arbejde, og han storkravler mig i møde.
Så har han i et stykke tid også rejst sig op på knæerne, indtil imorges, hvor han rejste sig op i sin seng i fuld højde.
Han har i et par måneder haft de nederste fortænder og den øvrste fortand er også kommet frem nu. Faktisk have han 40 i feber i tre dage, da den sidste tand banede sig frem. Ydelige levede han næsten af grød til frokost, fordi han ikke vill have rugbrød eller noget andet. Kartofflerne blev vi også nødt til at blænde igen, hvis vi skulle have ham til at spise det. Det har selvfølgelig været fordi, at det har gjort ondt i hans gummer.
Men nu er vi tilbage igen, og han har igen fået en dejlig appetit. Han spiser mest om morgen, hvor hans hovedmåltid klart ligger.
Så har faderen jo stadig en god måneds barsel med trolden herhjemme, og så er det ud i den store verden og blive passet. Han skal passes samme sted som sine to kusiner, der er de 10 måneder ældre, så det bliver der ingen ben i for ham ihvertfald.
Men for mig er det stadigvæk menigsløst for mig at gå på arbejde, når jeg har et lille barn derhjemme. Jeg synes, at et lille barn hører sammen med sin mor eller far også om dagen, til det bliver to år gammelt.
Jeg forlagde for et stykke tid siden, ideen om orlov til D.D. Han kunne ikke overskue det økonomisk, men jeg har stadi ikke givet slip på tanken om det. Jeg skal bare finde den rigtige løsning. Der er nogen der har fortalt mig, at man kan få tilskud til at passe sit eget barn. Har nogen af Jer derude erfaring med det eller kendskab til de regler, så tager jeg meget gerne imod dem.
Han sover stadig klokken 7 om aftenen, og til 5/6 stykker, og vågener nogen gange for at få sutten. Jeg ammer stadig, når han bliver puttet, og vi nyder begge denne stund.
Han pludrer ganke meget og nuanceret.Han er meget bevidst om tingene. Fx. er det nye påfund kun at spise pålæget på sin rugbrødsmad!
Så har han vist stadigvæk lopper i sin body, for han sidder aldrig stille. Måske derfor er han også kun lige sneget sig op på de 10 kg og sine 74 cm lang. Da han blev født, var han faktik den største i mødregruppen, og nu er han den mindste.
Han er en dejlig og meget kærlig skrubbe, der uden problemer holder sine forældre beskæftiget stort set hele tiden i sine vågne timer.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
5 comments:
Skønne dreng. Hvor er det hyggeligt at læse om ham. Kan ikke lade være med at sammenligne med min Bettemus og regner frem, hvornår hun mon kan tænkes at kravle og sådan. Men gisp - gad vide, hvad hun vejer, når hun bliver 10 måneder (om fem måneder). Hun er allerede 70 cm og vejer 8-9 kilo - hun bliver jo kæmpe... ;-)
Passe ham hjemme til han er 2 år?
Hvordan så rent socialt i forhold til andre børn - når udgangspunktet er, at de fleste rent faktisk går i institution?
Ærligt? Personligt synes jeg ikke, at det virker særligt hensigtsmæssigt for lillemanden, men alene er fordi du p.t. står overfor endnu en løsrivelseperiode i dit liv i forhold til ham og det er svært at give slip.
Gustav var 10 mdr., da han startede i institution og jeg har ikke fortrudt det et eneste sekund. Rent socialt lærer han en masse ting, ligesom hans udvikling også tager fat. De lærer bare nogle ting ude "i det virkelige liv", som de ikke får med sig "i den beskyttede verden".
For lillemandens skyld håber jeg rent faktisk ikke, at du holder ham hjemme til han er 2 år.
@Fererikke: Jeg er klar over betydningen af, om det er for lillemandes eller min skyld/behov at fx. være hjemme med ham, til han var to år. Men det har jeg selvfølgelig gennemtænkt!
Her hvor vi bor, er der andre børn på hans alder, som ikke er i instution. Så egentlig bekymrer tanken mig ikke, at han ikke skulle i institution førend han blev to, tværtimod.
Det sociale samvær med andre børn ville selvfølgelig være mit ansvar også at give ham mulighed for, trods det han var herhjemme til han blev to år.
Og ja du har ret i, at institutionslivet kan give dem meget, omvendt er der også andre ting, som de ikke får i modsætning til at være hjemme. Nærværet vil fx. aldrig kunne blive det samme i en institution!
Og i den sidste ende er det vel også igen noget at gøre med, hvordan man vælger livet for sit barn, hvis og når man fravælger institutionlivet? Resulstatet behøver vel ikke kun at betyde beskyttet og isoleret fra resten af omverden, bare fordi man ikke har gået i institution i de første to år af sit liv?
Hej søde
Jeg aner ingenting om orlovsregler og mulighed for at passe sit eget barn. Måske du kan kontakte din kommune og høre nærmere? Jeg går ud fra at du kan blive en form for dagplejemor for Trolden, og de derfor kan fortælle dig, hvad du så får for det.
Personligt synes jeg at det er en rigtig god idé, fordi jeg kender jer to, og ved at du er en supergod mor som stimulerer og passer Trolden perfekt, uden at pakke ham ind i vat.
Det økonomiske er da desværre en stor del af stort set alles liv, men tiden med din søn får du ikke tilbage senere hen, så hvis det kan hænge sammen, du virkelig ønsker det, og din mand kan gå med på ideen og se fordelene i det, så synes jeg endelig at I skal kaste jer ud i det. Jeg kender familier med hjemmegående mødre, og det kan sagtens fungere rigtig rigtig godt.
Personligt er det ikke det jeg vil. Tror at jeg vil savne at have en karriere lidt for meget, men en del af mig hader tanken om at sende Junior væk, så følelsesmæssigt kan jeg sagtens forstå dig.
Held og lykke med at tage en beslutning!
Nåja, tak for den dejlige beretning. Det lyder som om han stadig bare trives. Skønt!
Åh endnu en dejlig historie fra en ex-BIB'ers hverdag. Det kan slet ikke beskrives hvor dejligt det er at kunne skøjte rundt i blogland og finde sådan nogle historier. INTET kan holde en BIBers mod oppe som sådan en historie. Jeg ÆLSKER blogland! :-)
Post a Comment