Det slog mig lige, tænk hvor mange unger vi kender her i blogland, som er produceret i et regensglas:-)
Og hvor mange der står og venter.......
Har nogle af Jer nogen sinde overvejet at fortælle det til Jeres børn en dag??????? Eller haft tanker omkring det emmne???
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
7 comments:
Vi har været meget åbne omkring det og jeg synes bestemt også vores barn skal vide det - men det kræver selvfølgelig en vis alder før det overhovedet giver mening!
Og jeg vil aldrig bruge ordet "reagensglasbarn" - dels fordi man faktisk ikke bruger reagensglas og dels fordi det giver nogle underlige associationer. Jeg tror bare jeg vil sige at vi fik hjælp på hospitalet... og så kan historien udvides efterhånden som barnet bliver ældre.
Havde vi fået barn via reagensglas, ville vi helt klart have fortalt barnet det. Har stadig røntgen billederne af mine fine æggelder, og scannings billede af folikkeler, som ville have været en del af barnets bog. Se her var du kun halvdelen af dig:-)
Selvfølgelig skal Bettemusen vide, hvordan hun er blevet til. Alle andre ved det jo. Og hvis vi IKKE fortæller det, så bliver det vel pludselig en stor og mystisk ting i stedet for noget helt "naturligt", tænker jeg. Men når det så er sagt, så gør jeg mig mange tanker om, hvordan man fortæller det. Jeg mener - i forvejen fjumrer de fleste jo rundt i det, når de skal fortælle børnene, hvordan børn bliver til. Og hvis vi så skal til at forklare om sædceller og æg og petriskåle... Faktisk har jeg flere gange tænkt på, at hvis jeg engang får for megen tid og energi, så burde jeg prøve at skrive en børnebog, som forklarer det hele. Men det bliver sgu nok aldrig til noget...
Vil I ikke fortælle Trolden om det?
@:Frøkenhat jo eller vi har aldrig snakket om det, men det er vist bare en inforstået holdning mellem os.
Vi var også eninge om, at barnet skulle have at vide donor, hvis vi var endt ud i den situation dengang!
@:Totrange Hedder det ikke stadig regensglasbørn???
Jo, mange kalder det stadig "reagensglasbørn", men jeg mener nu at ligesom "kunstig befrugtning" bør erstattes af "assisteret befrugtning" (der er intet kunstigt ved befrugtningen, man får bare hjælp til det), så bør "reagensglasbørn" erstattes af noget mindre teknologiforskrækket, fx IVF-børn. Jeg har været ude for nogen som troede at hele barnets udvikling foregik i laboratoriet...
Vi vil helt sikkert sige det. Stort set alle jeg kender, ved at Junior er et ivf-barn, så det ville være mærkeligt, hvis han ikke selv vidste det.
Min indgangsvinkel bliver helt klart, at vi savnede ham så meget/ønskede ham så højt, at vi fik nogle læger til at hjælpe os med at skabe ham.
Det er meget bevidst, at vi har fortalt andre om det. Jeg vil gerne have at nogle af myterne og fordommene om assisteret befrugtning kan blive aflivet. Og også gøre problemet synligt for at hjælpe de der stadig kæmper til ikke at føle sig så alene i verden.
Vi vil ikke holde det hemmeligt, men det skal heller ikke være i fokus. Tror det bliver noget med at forklare dem, at de var meget ønsket i mange år, men, at vi måtte have lidt hjælp for at bringe dem i verden....
Vi kender da en del efterhånden, der har IVF børn (bryder mig heller ikke om ordet reagensglasbørn eller kunstig for den sags skyld - mine børn er sakm ikke spor kunstige:-)) og vi tænker jo aldrig over det, når vi er sammen med dem...
Søs
Post a Comment