Sprunget ud af skabet som nygravid

Underlig overskrift men det er egentlig sådan jeg har det.
Jeg føler for alvor min graviditet er begyndt, og jeg har ikke længere brug for at føle mig snydt for de første 20 uger i min graviditet.

Det går stadig forrygende med opkasten og kvalmen, jeg mærker stort set intet til den mere. Bedst af alt er, at når den dukker frem en gang imellem, så hiver den mig ikke mere ned, som før i tiden, den får bare lov at være der.
Det er så befriende og dejligt at være sluppet af med den. At kunne tage steder hen helt almindeligt uden at skulle brække mig. At ligge fem minutter længere i sengen om morgen og nyde Spirrens opvårning istedet for at drøne ud på toilettet. Eller bare det at kunne spise siddende ved køkkenbordet og herefter bare at kunne blive siddende istedet for hastigt at skulle ligge mig ned på sofaen.
Jeg kunne blive ved, for der er sket så mange forandringer i min hverdag, og hvor er det bare for godt at mærke.

Jeg nyder tiden herhjemme i mit helt eget tempo, hvor Spirren ind i mellem sparker fra sig, og jeg stopper op og fantaserer om, hvordan "den" mon ser ud:-)
Eller når jeg for eksempel vasker regnslag til barnevognen eller lige falder for noget tøj i en butik.
Jeg glæder mig om noget til September, og nogen gange kan jeg bare ikke vente, og andre gange synes jeg, det er rart, at der alligevel er 3½ måned til terminen endnu.

Så er jeg gået ind i et forløb hos en terapeut.
Det er noget af det bedste, jeg har gjort for mig selv længe, og det var tiltrængt at få muligheed for at snakke tingene igennem.
At blive beroliget i alt det jeg har holdt til, først behandling, så indlæggelse og sidenhen perioden med hypermesis.

Jeg kan slet ikke forstå, at jeg er så heldig, at jeg lige præcis mig er gravid og skal være mor.
I dag på vej ud til bilen efter indkøb, passerede jeg to andre gravide. De smilede til mig, og jeg smilede tilbage til dem og beundrede deres dejlige runde maver.
Da jeg var kommet forbi dem kikkede jeg på min egen mave og tænkte "jammen jeg er jo også gravid"!
Inden den positive blodprøve, var jeg ganske sikker på, at det med at føle sig gravid selvfølgelig kom helst automatisk, når blodprøven viste sig positiv.
Jeg er siden hen blevet meget klogere:-).