Når man lider af voldsom opkastning og kvalme i sin graviditet, hedder det hyperemesis.
Jeg har selvfølgelig ikke fået det bedre af, at der nu er kommet navn på, "hvordan jeg har det". Men det gør alligevel en stor forskel for mig, ihvertfald i forhold til, hvordan jeg opfatter mig selv i øjeblikket.
Faktum er, at min sygemelding nu er forlænget med en måned, og det har været MEGET svært for mig at acceptere tingenes tilstand.
Det var ikke svært i de første tre måneder, fordi jeg ved, at mange lider af kvalme og opkast i den tid. Jeg vidste, at det ikke var "unormalt", og jeg havde nogen at sammenligne mig med.
Men mit stoppede bare ikke efter de tre måneder. Det var hårdt for mig, for nu havde jeg ingen at sammenligne mig med mere. Jeg følte mig så forkert og dårlig til at være gravid.
Værst af alt så begyndte tankerne at tage overhånd. Jeg begyndte at tænke, at det var mig, der var noget galt med. At jeg ikke var stærk nok, og derfor reagerede min krop stadigvæk kraftigt på graviditeten.
Jeg prøvede at trodse, hvordan jeg havde det, og kørte med 110 gennem dagen, bare for at overbevise mig selv om, at jeg godt kunne styre opkasten og kvalmen, det bare var et spørgsmål om, hvordan jeg greb tingene an. Men hver gang jeg gjorde det, betalte jeg prisen om aftenen, kroppen sagde fra.
De oplevelser var med til at forstærke min tanke om, at der virkelig var noget galt med mig, og at jeg måske ligefrem skulle udsættes for det her, fordi det lykkedes for os at blive gravid allerede i nummer to forsøg. Jeg skulle jo på ingen måde have lov til at nyde min graviditet. Når det gik så hurtigt, så skulle jeg nok få noget andet og kæmpe med. Det var logisk i mit lille hoved.
D.D sagde til mig flere gange, at det var min krop, der reagerede, og at det ikke havde noget med noget andet at gøre.
Lægen, jodermoderen, min arbejdsplads, familie og venner bakker mig alle op. For dem er det nemlig logisk, at jeg ikke kan gå på arbejde, når jeg har det som jeg har det.
Men trods al opbakningen og min egen bevidsthed om, at jeg ikke kan ændre tingenes tilstand, er det alligevel en kamp for mig i øjeblikket at holde fast i virkeligheden.
Jeg ved godt, at den eneste løsning for mig lige nu, er at erkende, hvordan jeg har det, og så minde mig selv om, at det er min krop, der reagerer, og at det ikke er noget psykisk eller andet, der udløser det.
Jeg sætter ikke mere tid på, hvornår det holder op. Det gjorde jeg til jeg nåede 12 uge. Men jeg lærte af det, da de viste sig at være det modsatte for mig, og nu tager jeg bare en dag ad gangen igen igen.
Det er også blevet "kun" 2-3 gange nu istedet for 7-8 gange. Så egentlig er det vel blevet bedre, og går fremad. Problemet er bare, at jeg føler mig ligeså brugt og syg, trods det mindre antal gange. For mig opleves det desværre ikke, som den store forskel, men det er også ok.
Jeg siger ofte til mig selv, at den her tid er med til at "uddanne" mig som forældre og mor.
Så er der også et dejligt lyspunkt idag. Jeg var til jodermoder den anden dag, og i det amt, hvor jeg skal føde, er der tilbud om akupunktur til dem med svære graviditetsgener. Jeg var heldig at få et afbud i dag.
Det er dejligt, og jeg håber selvfølgelig, at det kan hjælpe lige netop mig!
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
13 comments:
Altså M: "dårlig til at være gravid"??? Det er ikke min mening, at grine af dig, men jeg kan alligevel ikke lade være. Hvem pokker har nu sagt, at man også skal være "god" til at være gravid og hvordan er man lige det? Når man ikke kaster op og drøner rundt med super overskud... Vi kvinder skal dælendylme til at tage os selv i nakken og lade være med at stille helt urimelige krav til os selv og hinanden. Vi skal lade være med at stille de her firkantede idealer op for, hvordan man skal være når man er "god nok"!! Hvad kan du gøre? Din krop reagerer og det er ikke noget du har nogen som helst indflydelse på - du kan ikke "stræbe" dig til ikke at kaste op. Det eneste du kan gøre er at lytte til, hvad din krop fortæller dig er rigtigst og lige nu er det at slappe af. Jeg beklager denne lille opsang - men jeg er bare så træt af kvinders evindelige perfektionisme på områder, hvor det bare er så tåbeligt at være perfektionist. Pas nu godt på dig selv og lillegut/inde... Ellers skal jeg komme efter dig skal jeg:-)
Søs: en opsang er nu ikke altid dårlig og slet ikke den her:-)
Jeg ved jo også godt virkeligheden og bliver endnu en gang bare bekræftet i, at jeg er ganske normal.
Du har så meget ret i det hele, du skriver, men for fanden i panden hvor er det svært for mig at holde fast kun i de tanker, når jeg bare er der, hvor jeg har lyst til at give slip på det hele!
Giv ikke op nu - tænk på, hvad du har været igennem indtil nu og hvor stærkt du har klaret det!
Jeg håber sådan for dig, at det snart bliver bedre for jeg ved - og du ved, at du ikke fortjener andet end at få lov at nyde denne her graviditet! Hæng i søster... jeg giver dig fuld back up i tankerne;-)
Du er IKKE dårlig til at være gravid søde. Kan lige fortælle dig om et par veninder. Den ene har haft hyperemesis i BEGGE hendes graviditeter. Første gang kom der en skøn pige ud af det og her anden gang en dejlig dreng. Hun var begge gange sygemeldt ret tidligt og helt frem til termin.
En anden veninde havde også en slags hyperemisis vil jeg tro hun var sygemeldt til omkring uge 15 mener jeg.
Der er vist desværre bare nogen som skal have det sådan. Og man kan som det positive jo sige at du da i hvert fald ikke er i tvivl om hvorvidt du er gravid eller ej.
Sååå pas på dig selv og lyt til kroppen.
Knus
Søde M.S, det er vist en skrøne, at det er let at være gravid. En veninde af mig, led af kvalme det meste af graviditeten og havde god gavn af akupunktur.
Pas godt på dig selv og dit mirakel i maven.
Knus!
Søde, hvor gør det mig trist at du stadig lider sådan af opkast! Der er (næsten) intet værre end at ligge der og ulke... Been there myself! Det er rædselsfuldt!
Men ingen har sagt at det er en dans på roser at være gravid - og tag din nu den tid det vil tage for din krop ikke at kaste op - du har heldigvis dit bagland og arbejde med!
Knus og mange tanker
Mette
Hej søde MS!
NEJ du er ikke dårlig til at være gravid. Jeg havde det lissom dig da jeg ventede Elias.
Denne gang har jeg det fint.
Første gang tog jeg i al min godhed og angst for babyens helbred, en masse Gravitamin. Jeg kastede op helt frem til uge 37! Fra uge 10! Og nej, det er IKKE en skid sjovt. Det lyserøde man har ventet så længe på, er lissom ikke så lyserødt mere, når man har det så skidt. Minus overskud til bare at nyde det.
Hvis du tager ovennævnte tilskud vil jeg anbefale dig at stoppe straks, og se om ikke det bedres endnu lidt i løbet af et par dage - for her anden gang har jeg fået at vide (og det er bekræftet af producenten) at kvalme faktisk kan være en bivirkning til Gravitamin! Jeg tog dem for folinsyrens skyld de første 12 uger og er nu stoppet helt, tager kun jern. Skal jeg have folin igen vil jeg tage dem rent. Nu er jeg nede på 2-3 gange om ugen og jeg føler at jeg har det forrygende - jeg er jo ikke invalideret denne gang.
Det er jo slet ikke sikkert at det er det, men hvis det nu var, så er det nok rart for dig at få det at vide - hvis det kan hjælpe...
Og derudover, gør som du gør, slap af og tillad dig selv at være dér hvor du nu en gang er med din krop. Du venter vidst en meget stærk baby!
Håber på bedring for dig!
Kh Stina
og lige en indskudt til SØS: Din kommentar hamrer hovedet på sømmet for så mange ting, hvor graviditet og fødsel er nogle af dem!!!!!
Og tak for det!
Kan kun hyle med i koret - jeg er enig!
:-) STINA
Kære M.S
SUPER STORT TILLYKKE MED DIN LILLE SPIRE!!
det er vist ved at være FOR lang tid siden jeg har kigget ind hmm blir helt flov!
Ang dine opkastninger og kvalme og "dårlig til at være gravid" syndrom, kan jeg fortælle dig at min veninde gik i 8 mdr med det samme så du er bestemt IKKE dårlig til at være gravid, og det er IKKE fordi du ikke fortjener det. der er bare nogen der må trækkes med det og lur mig om ikke du kommer til at nyde den bette 10 gange mere når du nu ser hvad du har måtte lide for :-)
Jeg håber bare du inderst inde KAN se du fortjener denne bebs mere end nogen anden og at du ikke var blevet gravid med mindre det var det rigtige :-)
Knus og en masse antikvalme støv herfra... en mor med to astma syge børn... hm som den vinter tager lang tid!!
Tine S. (min-mave)
Øhm... mere end nogen anden? tilgiv mig, hvis det ramte lige midt i mit ømme, hormonelle punkt... Vil det så sige, at det er "rigtigt", at visse andre ikke bliver gravide? Ej... tag dig ikke af mig, jeg er som sagt bare hormonel og nærtagende;-)
Helloooo M.S.
Sender dig lige en stur, stur krammer her på bloggen.
That was all :o)
/Snowie
Kære M.S
Jeg håber, at du er ved at komme over din kvalme, så du kan nyde din graviditet.
Hvis du har tid og lyst og overskud, har jeg lagt en invitation til "4 meme" på min blog.
Mange varme kram.
Hej igen!
Nå, hvor er jeg ked af at høre, at du bliver ved med at døje med kvalme. Går det bedre nu?
Kan godt forstå, at det kan være svært at overskue dagen, men tænk på det der venter om 5-6 måneder...Så er det måske lidt nemmere.
glæder mig til at høre nærmere.
Post a Comment