Hver morgen når D.D har været inde i soveværelset og kysse mig på gensyn, så har hans deoderant overfaldet mig, og jeg har ofte beskyldt ham for at tage en halv bøtte på.
Men imorges var det meget anderledes. Den duftede næsten i min næse, og jeg var sikker på, at han stort set intet havde taget på.
Det undrede mig i den grad, og jeg begyndte at tænke, at idag er det virkelig vendt, idag bliver dagen den, jeg har ventet på i et par måneder nu.
Jeg er 12+0, og jeg kan virkelig mærke denne merkante ændring i min krop. Jeg har kun kastet op en gang, og kvalmen er i den grad reduceret.
Det er fantastisk, og jeg forundres over denne unikke skabning, som kroppen er.
Ydeligere kom der brev fra sygehuset med indkaldelse til jordmoder.
Det er et fint lille kort, og mit navn står på.
Det fik mig til at tude af glæde, jeg blev overmandet af ren lykke.
Jeg er så taknemlig, og jeg tror, det er ved at gå op for mig, at jeg er gravid, og at vi skal være forældre.
Jeg forstår ikke helt, hvorfor jeg får lov at opleve denne lykke. Kan det virkelig passe alt det her, eller drømmer jeg bare?
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
8 comments:
Nej du drømmer forhåbenligt ikke - om 28 uger er du mor!!!
Hvor er det bare dejligt at der nu er lys forude mht. kvalmen, det må være dejligt for dig, at du kan begynde at lave "normale" ting igen!
Knus
Det var det jeg sagde!
Nu starter foråret!
Hvor er det fedt!!!
Nej du drømmer ikke :-) Det ER virkeligt!! Det er godt at høre at du glæder dig over det, det lyder somom du er lidt ovenpå igen.
Hvor er det dejligt at læse :-)
Ihhh hvor dejligt du nu har fået det bedre. Har du været til NF scanning eller?
Knus
Hvor godt at du har det bedre og er gladere
SKØNT!
Godt at høre, at du kan glæde dig nu.
Stort knus,
Solsikke
Post a Comment