Jeg har før følt mig i vildrede, men jeg har aldrig givet op.
Et af mine triufkort har altid været min stærke vilje til at ville frem på godt og ondt.
Før i tiden gjorde jeg det bare. Jeg kom frem, og jeg tænkte aldrig over vejen.
Det gør jeg nu, og det er som om, at de tunge tider føles som mere end bare en udfordring for mig.
Måske bliver man bare mere såbar med alderen.
Eller også er udfordringen netop ikke at tænke for meget over tingene.
Jeg har det som om, at noget omfattende er ved at ændre sig i mig.
Jeg kan ikke gøre noget ved det, bare vente på at jeg selv kan følge med igen.
Jeg er blevet moster til to sunde og skønne tøser, og jeg har spist dem op til flere gange.
Om to dage skyder vi ICI #2 igang, og mit mod er så langt væk.
Jeg føler mig ikke kun som en nitte mere, men jeg føler mig om noget overhalet og hægtet af livet.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
5 comments:
Tillykke med den nye titel. Der er ikke noget at sige til at du føler som du gør lige nu hvor de er kommet til verdenen.
Håber du får håbet tilbage på et tidspunkt i forløbet.
Knus
Sådan havde jeg det også, at min søster fødte. Det eneste jeg kan love dig, er at det går over. Jeg ved ikke hvornår, men det går over.
Knus Rikke
M. det kan godt være jeg går for tæt på nu, men jeg kan simplethen ikke forstå, at du ikke deler det her med din søster - hun har jo så vidt jeg kan forstå oplevet det på egen krop??? Fra en "dum" Søs;-)
Søs det er hverken for tæt på eller for dumt spurgt af dig.
Jeg/vi har overvejet det mere end en gang, men af en eller anden grund, ender jeg med ikke at ville fortælle det.
Jeg ved heller ikke, hvor meget det vil ændre for mig, og slet ikke nu hvor de er født.
Nu er de jo mine niecer, som jeg kan tilbringe tid sammen med.
Men ja hun ville om noget både forstå mig og støtte mig.
Allermest er det nok fordi, jeg tænker, at det sværre er noget jeg skal have løst i mig selv, og ikke hos min søster.
I bund og grund tror jeg ikke, jeg får det nemmere, hvis jeg fortalte hende det!
balancen er svær...
jeg har sådan halvvejs fortalt noget, til tider plapret meget og andre tider trukket i land og holdt kortene ultratæt på kroppen....
Hvad der har føltes bedst kan jeg desværre ikke svare på :o(
Men du er ikke en nitte! Du er stærk og kæmperomend det er svært hen mod dit mål....
-måske er livet gået en smule i stå! -men husk på at når du er klar er livet helt sikkert også klar til dig!
De varmeste tanker og de bedste ønsker til dig
Gitte *nu med NY blog*
Post a Comment