Mit humør eller sindet er stadig meget op og ned.
Det er ok, når jeg er sammen med andre, så formår jeg at holde på mig selv ihvertfald ud af til.
Men når jeg er alene, så bliver jeg ked af det.
Nogen gange græder jeg også af bar glæde. Jeg kan føle mig helt beruset af kærlighed til min kat for eksmepel. Jeg sidder og kikker på den, og pludselig græder jeg, fordi jeg bare er så glad for den.
Vi har besluttet at tilmelde os ved næste menstration. Beslutningen tog vi for en uges tid siden, og systemet er så småt ved at være gået igang hos mig igen.
Angsten tonser igen ind i mit liv, og den er desværre så magtfuld.
Lige nu er jeg allermest bange for at blive den anden M.S, hende der ikke har hold i følelserne.
Jeg er bange for at følelserne tager styringen fra mig.
Jeg har det som om, at det her bare skal overstås.
Jeg kan ikke lide det men skal bare gøre det.
Jeg glæder mig til, at det igen er overstået. Til at hormonerne igen er kommet ud af mig, så jeg kan blive mig selv igen og vende tilbage til mit ellers normale liv.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
4 comments:
Så prøv at forestille dig, hvordan det er at have TO katte, som man skal tude over ;o)
Håber det bedste - i alle henseender - for jeres næste forsøg.
Knus Snowie
Been there fone that ven! Det er mystisk med den før-vi-starter-op-igen-periode....
Et eller andet sted vil man gerne igang igen og på den anden side vil man bare at det var ovre så man kan komme tilbage til sit "eget" liv...
Pyha
Amocca
fone = done ups
Åh nej MS. Det lyder så utroligt hårdt. Jeg ved at det har været en hård beslutning for dig at skulle til at starte behandlingen igen. Jeg håber du får stor opbakning derhjemme – det tror jeg også du gør. Jeg kender godt til det med op- og nedture. Det er vist ret almindeligt, når man er i så sårbar en situation som den vi er i. Jeg tænker på dig.
Knus Monja
Post a Comment