Projekt Baby

Jeg er blevet færdig med rundebogen, og jeg synes, at den fortjener nogle gode ord med på vejen !

Jeg læser ikke mange bøger om året, og jeg må indrømme, at de første fire - fem lidt kedelige kapitler i Projekt Baby også næsten fik mig til at opgive denne bog.
Men stædigheden bragte mig videre og godt for det.
For da jeg først kom gennem de første kapitler i bogen, så begyndte den at fænge mig.

Det gode ved bogen synes jeg, er forfatterens levende og præcise måde at beskrive, den måde graviditet pludselig bliver temaet i dit liv, når du smider p-pillerne. Endvidere beskrivelsen af besættelsen, som det bliver til, jo længere tid der går, og at at den kommer til at gå forud for alt andet i dit liv.
Hun er også inde på behovet for ligestillede og det ændrende samvær med veninder, som har fået børn.
Om oplevelsen af mandens manglende interesse for, at det ikke lykkes hurtig nok, og forskellen i mandens og kvindens måde at forholde sig til den manglende graviditet på.
Hun formår også at beskrive omverdens voldsomme og grænseoverskridende interesse, som kan følels som snagen, for hvornår man planlægger børn.
Få gange er der også flettet lidt faktuel viden fra behandlingsdelen ind.

Det der trækker bogen lidt ned ville være forfatterens lidt overgearet måde at fortælle historien på. Mange ting ville kunne sorteres fra uden at ødelægge budskabet.
Den kan af og til bekræfte mig i mine egene følelser i forhold til infertiliteten, men den kan ikke fortælle mig noget nyt.

Jeg ved ikke om jeg er ening med anmelderen på bagsiden af bogen om, at den er en morsom roman, men den vil formentlig godt kunne være indsigstfuld for de mennesker, der ikke selv kender til behandlingslivet i den infertile verden.

Gode fornøjelse til Jer, der planlægger at læse bogen :-)