Tuesday, May 17, 2005

En god dag

Jeg har altid haft en indre fornemmelse af, at vi ikke kunne få vores famillie etableret hjemme i sengen. Men jeg har også, siden vi startede med udredningen langt inde bagved følt og tænkt, at det ville lykkes for os i første hug.
Om det er ren ønsketænkning, ved jeg ikke, det kan kun tiden vise mig.

D.D har det på samme måde, og det er enormt dejligt. Det er dejligt, at han også tør at sige det højt til mig, selv på mine sorte dage, hvor det meste bare er noget møj.
Igår havde jeg en dejlig dag, og jeg begyndte at glæde mig til scanningen på onsdag. Jeg har sommerfugle, de gode sommerfugle, i maven. Jeg tror på det her forsøg, og jeg glæder mig.
D.D er overbevist om, at det vil lykkedes for os i første forsøg.

Jeg nyder følelsen af glæde, og jeg prøver at holde fast i den, så lang tid, jeg overhovedet formår.
Jeg holder mig til fakta. De fortæller mig, at chancerne for, at det bliver os i første forsøg, er lige så store, som de er for alle andre i første forsøg.

Kom an behandling, for jeg er igen samlet og klar til at tage mig af dig, og alt det du har med til mig.

4 comments:

Mira said...

Godt at høre at du er lidt mere ovenpå. Det er sjovt at du skriver du har haft på fornemmelsen at i skulle have hjælp til at få børn. Sådan har jeg også haft det før vi overhovedet tænkte på at få børn. Er det ikke underligt?

Anonymous said...

Mærkeligt at I to har det sådan. Jeg vidste også instinktivt at vi skulle have hjælp. Jeg sagde flere gange til MrJ at nu skulle vi igang med at prøve, for det med hjælpen var jo en langvarig process. Hvor ved vi sådan noget fra?

soesterlystig said...

Ditto her - mht til den instiktive følelse - men har talt med flere af min uberfertile veninder og de troede også, at de ikke kunne. Så det er måske bare sådan alle kvinder tænker...
M. godt at høre, at det kører igen! :-)

Amocca said...

Ja, jeg er jo så omvendt - det havde aldrig faldet mig ind - før efter en 7-8 måneders forgæves projekt baby i dobbeltsengen - at jeg ikke skulle kunne få børn....

og selv da vi gik igang med udredning var jeg sikker på at der intet var galt... indtil den forbaskede HSG hvorefter jeg ikke længere kunne lyve overfor mig selv...

men godt at høre at du er ovenpå igen ms

amocca