Succes

Det går rigtig godt med Troldens helbred.
Der er nu 7 uger siden, vi var hos biopaten, og han har ikke været på pincilin siden. Han har som det eneste haft RS-virusen for et par uger siden, men den satte sig heldigvis ikke til lungebtændelse. Han stråler af livsglæde og sundhed.

Den gang, da han konstant havde lungebetændelse, havde han ikke særlig meget appetit, og det var mindre og mindre slags mad vi kunne få ham til at spise. Faktisk levede han i perioder af frugt, havregrød og frikadeller ikke ligefrem noget, der fik hans immunforsvar på toppen igen. Hans vægt forblev på de 10,5 kg i mange måneder.
Det var enormt frustrende at have et barn, der spiste mindre og mindre og kunne lide mindre og mindre. Vi kunne faktisk ikke forstå, hvorfor han pludselig fravlagte alt det, som han før i tiden var glad for, og hvis maden blev kold, eller hvis vi tilbød ham fx. en kold frikadelle, så lavede han sådan en slags opkast. Han nægtede ligeledes at smage på nye ting, hvis vi satte det foran ham, skubbede han tallerken væk. Hvor har vi haft mange frustrede samtaler om vores søns helbred og kost, og vi har følt os virkelige dårlige til at sørge for, at vores søn fik en sund kost.
Ved sidste lægebesøg i forbindelse med den sidste lungebetændelse, forslog lægen ,at vi skulle til at begynde at medicinere Trolden dagligt med bricanyl via spacer grundet de mange lungebetændelser og den asmatiske bronkitis. Jeg ville som det sidste i verden gå den vej, og kun når jeg havde afprøvet alle andre alternativer. Jeg er af den opfattelse, at jeg tror på, at "sygdom" kommer indefra og ud, og skal derfor også behandles indefra og ud og ikke udefra og ind via medicin, hvis man skal kunne fjerne det.
Derfor blev det næste en biopat, og det er noget af det bedste vi nogensinde har gjort for vores barn og os selv.

Vi fik bl.a. denne forklaring:
Meget pincilin svækker immunforsvaret og ikke mindst fordøjelsessystemet. Det giver mening med opkastfornemmelsen, da meget af maden vil være som mursten at spise for Trolden grundet det dårlige fordøjelsessystem. Præcis af samme grund, kunne vi også kun få ham til at spise let mad som havregrød, der ikke skulle tygges meget i.
Immunforsvaret var allerede i bund og blev ikke styrket, da han havde stor mangel af vitaminer og mineraler grundet den knap så gode kost. Vi vidste så heller ikke, at sukker, som han bl.a fik på sin havregrød, var næring til alle de bakterier, der levede i hans lille krop.
Den dårlige næring og fordøjelse betød også, at han sov dårligt om natten.

Løsningen blev: INGEN sukker, undtaget frugtsukker og det allerede eksisterende i maden, i tre måneder. Urtemix 2 gange dagligt sammen med eskimo-3 kids, som er de nødvendige olier og 2 stk. omni mini vitaminpille dagligt. Selvfølgelig heller intet hvidt brød, da det kun bliver til sukker i tarmene.

Hvad skete der: Vi så hurtigt forandringer.
Fx. kunne vi på 2.dagen blot ligge ham i hans seng, og så gav han sig selv til at sove. Den første uge sov han alle nætter i træk non stop. Når man blander olie og urter har det indvirkning på nervesystemet, som har betydning for, hvordan du sover om natten.
Efter den første uge begyndte han at spiste grovkernet toastbrød og senere hen fuldkornspasta. Han er nu også begyndt at dyppe sin mad lidt i sovsen, og igår spiste han det med lidt sovs på. Han er også begyndt SELV at ville smage på nye ting som fx. et æg. Det virker lidt som om, hans smagsløg er fornyet eller også er lysten til mad bare anderledes, nu det hele er begyndt at fungere i hans lille mave.
Madindtaget er ved at være nogen lunde stabil igen, men de første 14 dage spiste han vildt med mad. Derfor har han på den sidste 1½ måned også taget ca. 1½ kg på, og vi kan mærke på hans tøj, at han også er vokset.
Hans lille næse løber heller aldig mere og hosteriet er også væk. Fedt at vi nu kan være udenfor i over en time, uden næsen begynder at løbe og uden en efterfølgende forkølelse.

Jeg er så glad for, at vi er nået hertil. Vi har en utrolig veltilpas dreng, der indtager livet med fuld fart og en lystig glæde. Vi som forældre har også fået mere overskud. 3-4 måneder med sygdom kom til at betyde, at vi begyndte at overleve både individuelt men også som par, og det er drænede for parfoholdet. Det er rart at kunne begynde at mærke overskudet igen.
Jeg er begyndt at slappe lidt mere af og begyndt at stole på, at vi kommer over på den anden side, vi er jo allerede godt på vej.
Jeg har tit tænkt, hvor fjollet livet også kan være, når vi som mennesker begyder at lede efter fejlene hos os selv, som vi gjorde, da vi spekulerde på, hvad vi gjorde forkert, når nu der er en fysisk årsag til alle lungebetændelserne, mellemørebetændelserne og den asmatiske bronkitis.....