Nogen gange er det bare bedst og mest givende at føle sit hjerte end følge en køreplan.
Det var den rigtige beslutning, jeg tog.
Det har lige præcis givet mig det pusterum, jeg havde brug for. Nu bruger jeg bare tiden herhjemme, og den er givet godt ud.
Vi er så småt ved at være klar rent pratisk og meget tæt på psykisk.
Psykisk er vi ihvertfald klar til at byde vores lille Spirre velkommen. Et eller andet sted forbereder vi os ikke på noget bestemt, for det kan vi jo ikke alligevel. Vi er indstillet på at tage tingene, som de kommer.
Vi ved det bliver en omvæltning, og vi glæder os til den.
Jeg var til den sidste lægeundersøgelse igår. Det hele var og er, som det skal være. Han er en ener, og spurgte om vi havde brug for endnu en undersøgelse/konsultation hos ham. Jeg mente ikke umiddelbart, at vi havde brug for noget, skal jo til jordermoder i uge 38. Men tilbuddet står åbent, og hvis vi ville det, ville han også hive hele min journal hjem, når jeg havde født. Ydeligere tog han blodprøver på mine væsketal.
Han skø Spirren til at veje 2500g., hmn jeg tror dog at det var et par hundrede under hendes vægt :-). Hun er jo ikke nogen lille baby:-)
Vi er så småt begyndt at tale om fødslen, smeertestillende osv. Vi har lavet en masse punkter, som vi gerne vil tale med jodermoderen om.
Så er der vel også snart en taske, der skal pakkes! Hvad skal der egentlig pakkes ned i den???
Er der nogen, der har prøvet at føde i vand?????
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
8 comments:
Hvor er det godt at høre, at du kan mærke efter og gøre det rigtige for dig. God tøs!
Hvor spændende, at kulminationen på de ni måneder nu nærmer sig med raske skridt...
Jeg ved godt, at du ikke spurgte om det, men jeg fortæller alligevel: Jeg fik epidural begge gange og hold da helt fast hvor var det en lettelse. Den tager toppen af smerterne, men så snart presseveerne går i gang, så virker den ikke mere og du er mere end med hele vejen. Jeg ved, at Ulrik er rigtig glad for, at jeg fik en epidural. Han så mig begge gange inden epiduralen og jeg var rædselsfuld at være sammen med. Derudover kan en fødsel også meget vel være en traumatisk oplevelse for manden. Da jeg fik epiduralen kunne jeg meget bedre deltage i fødslen, være til stede på en fornuftig måde og arbejde med i stedet for imod. Det gør ikke ondt at få lagt en epidural.
Tasken:
Sutsko
Skiftetøj (afslappet slags)
Skiftetøj (hjemturen)
Tøj til Spirren
Toilettaske med indhold
Bog
Evt. kladdehæfte hvis du vil føre dagbog
Lidt slik
Hvidtøl?
Mobiltelefon (opladet)
Kamera
Autostol til hjemturen?
Kram
Jeg har ikke prøvet at føde i vand, men kender mange som siger at det er dejligt, og tager toppen af smerterne. Selv står øverst på min ønskesedel Epidural blokade, så jeg kommer ikke i vand.
Inde på f.eks www.min-mave.dk kan du finde en pakkeliste til sygehuset.
Selv kan jeg ikke pakke endnu, da jeg har et minium af tøj jeg kan passe nu, og det går ikke at pakke ned.
Lidt et dilemma, for får jeg vandafgang inden for de næste 14 dage skal jeg ligge mig ned og ringe til fødegangen, som så sender en ambulance, for den lille babys hovede står og rokker i mit bækken, og vil ikke sætte sig fast, så hvornår mon jeg får pakket, jeg må få manden til det, hvis det sku ske.
VH Lone 37+0
Jeg har aldrig født i vand :-D
Ihh nu kommer Spirren snart - det bliver så stort!
Krammer fra Snowie
Frederikke: Hvidtøl????
Frøkenhat: Det er et gammelt husmoderråd. En enkelt en om dagen er godt for mælkestimuleringen. Det hjalp hos mig.
Dejligt at høre at du/I har det godt! Vildt at "det" bare er lige om hjørnet nu...
Desværre har jeg ikke prøvet vand - havde ønsket det med Amalie, men fik jo kejsersnit.
Det er så længe siden, at jeg fik Amalie, men jeg kan da huske, at jeg havde store gavn af amme-bh (også en du kan holde ud at sove med) og ammeindlæg - for hold da op hvor man lækker:)
Jeg havde forestillet mig at jeg skulle føde i vand, men endte jo med alverdens overvågning og så gik den jo ikke. Mit bedste råd er at du indstiller dig på at fødslen kan gå hen blive meget anderledes end det du går og drømmer om. Men derfor kan det godt blive en god fødsel alligevel. Gå ind med åbent sind.
Jeg havde iøvrigt min ammepude med på hospitalet. Det var jeg enormt glad for. Man sidder af helvede til og ammer i hospitalssengene.
Held og lykke - jeg ville ønske det var mig (igen :-))
Knus
Post a Comment