Ingenting er sket og alligevel

Så er der sket så meget.
Doptonen kom med posten torsdag, og vi lyttede til Spirrens hjertelyd. Det var en dejlig lyd, dog var den ikke, som jeg havde forstillet mig. Jeg havde troet, at den var mere fiskekutteragtig, men pulsen var fin, og vi hyggede os med lyden.

Så har jeg været på kommunen til opfølningssamtale i henhold til sygedagpengeloven. Det er lang tid siden, jeg har været udsat for noget så ubehageligt et menneske og en oplevelse. Det var om formiddagen, hvor jeg ikke har det specilt godt. Konen, eller skulle jeg kalde hende for koen, præsenterede sig hverken eller gav hånd. Hun havde slet ikke alle papiree på mig, for de lå lige i den anden afdeling. Hun var mangelfuld, respektløs og nedgørende. Hun gik kun op i, hvornår jeg startede på arbejde igen, og mente at jeg selvfølgelig måtte have det megt bedre nu, fordi jeg ikke kastede op lige så meget som i starten.
Hn sørgede om noget for at sparke til en, der i forvejen lå ned, og jeg stortuede på vej hjem. Tarvelige ko er de ord, jeg har tilovers for hende!
Hun har sendt nye papir, som min læge skulle udfylde.
Så jeg har lige været ved lægen.

Vi fik en lang og god snak om hele min situation.
Kvalmen er stadig intens, og opkastene er her stadig. Jeg har ondt i underlivet, og min mave var meget hård at trykke på! Min krop er drænet, og jeg er bare så træt nu både fysisk og psykisk. Jeg har aldrig været i nærheden af den dejlige graviditet, som bare skulle nydes, jeg må indrømme, at jeg bare nu er begyndt at længes efter, at graviditeten er overstået.
Jeg har endelig taget de tre kilo på, som jeg har tabt, men jeg er stadig svimmel og en voldsom hovedpine.
Han synes, at det vigtigste nu er at give mig ro. Han har derfor sygemeldt mig resten af min graviditet, og så ville han gerne indlægge mig, for at give mig mulighed for at komme til hægterne igen via drop og aflastning, ydeligere har han arrangeret en tid til scanning imorgen for at se spirrens vægt og længde.
Sygehuset mente også, at jeg skulle indlægges. Eentlig er jeg bare ligeglad med det hele nu, og de kan gøre med mig, hvad de vil. Men inderst inde vil jeg helst gerne undgå indlæggelsen, og jeg er om noget bange for, at de beholder mig imorgen.
Måske er det også det bedste, jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at jeg er ked af det, og jeg har mistet overblikket og snoren, jeg hele tiden har holdt så godt fast i.

D.D og min læge er guld værd, og måske skulle jeg bare give slip for en stund, og lade alle de andre tage over?


-------------------------------------------------------------------

Er kommet hjem igen efter en lang dag på sygehuset med diverse undersøgelser.
Blodprøverne var ok, og jeg fik derfor lov til at tage hjem, da det var det, jeg helst ville.
Spirren har den størrelse, den skal have, og jeg har fået mulighed for at ringe, hvis jeg får det "værre" og/eller har brug for noget aflastning.
Nu er D.D hjemme en masse dage, og mon ikke det hjælper lidt hos mig!
Hvis ikke det har ændret sig her i påsken, ja så tager jeg stilling igen på Mandag!
Lige nu vil jeg bare sove og have lov til at være ligeglad!

Jeg håber I alle får en dejlig påske...