Tuesday, October 04, 2005

Smil i hele femøren

Jeg står og venter i køen til at betale for mine varer.
Foran mig tripper tre små drenge på 6/7 år.

Den ene siger gentagende gange til den anden "du har ikke penge nok, det har du altså ikke" den anden siger "jo jeg har" mens han viser sin hånd, hvori der ligger mindst 30 kobbermønter.

Kassedamen er i mellemtiden blevet færdig med at slå det hele ind. Drengen med mønterne stivner, da hun siger beløbet. Han mangler 1,25 kr. De siger alle tre øv, da kassedamen sætter sodavanden til side.

Jeg spørger dem, om de gerne vil have resten af pengene til sodavanden.
Den ene dreng smiler over hele hovedet, mens de to andre er lidt mere generte, og siger straks "ja tak"

Jeg giver dem pengene og nyder at se deres uforbeholden måde at udstråle glæden over også at få sodavanden med i købet.

På vej ud af butikken godter jeg mig endnu engang over drengenes smilende kropssprog og tænker, at oplevelsen var alle pengene værd:-)

7 comments:

Anonymous said...
This comment has been removed by a blog administrator.
Anonymous said...
This comment has been removed by a blog administrator.
Amocca said...

sikke du får spam....

Det var da en dejlig oplevelse - det er altid rart at gøre noget der virkeligt og oprigtigt glæder modtageren

Knus
Amocca

Mira said...

Søøøød historie :-)

Unknown said...

Skøn beretning. Det er da vist en af dem der kaldes "livets små glæder" ;)
PUK

soesterlystig said...

Det kunne kassedamen da godt have gjort - god du var der M.

HBT said...

Godt initiativ - det har de levet højt på resten af dagen.