Monday, June 27, 2005

Opdatering

Ok jeg giver mig, jeg er vist helt normal i forhold til jeres kommentarer på mit sidste indlæg ;-)

Det er underligt, som tiden bare går helt af sig selv, og jeg har slet ikke problemer med at fylde den ud. Helt anderledes er det, end da jeg gik og ventede på dagen, hvor jeg skulle have taget graviditetsblodprøven.

Behandlingen har rykket sig i baggrunden nu, det har egentlig været det i en uges tid.
Jeg NYDER muligheden for at kunne drikke en kold øl. En brandert er tilmed også meget billig for mit vedkommende - en øl og det danser rundt for mig for en kort stund. Sådan går det, når man intet har rørt af alkoholiske drikke i lang tid.

Jeg er begyndt at kunne glæde mig til vores sommerferie, som vil være i udlandet. Det er først til August, men jeg glæder mig til at komme afsted og til at kunne samle energi til andet ISCI forsøg.
jeg har det godt med, at der kommer til at gå nogle måneder. Det føles rigtigt for mig. Nogen gange overvejer jeg at skubbe det ydeligere en måned. Om ikke andet så bare for at teste min psyke.
Vi taber jo ikke noget ved det, og vi har tiden med os.
Det vigtigste for mig er dog, at det ikke kommer til at støde sammen med tidspunktet for min søsters fødsel. Hun er sat til sidt i november, men mon ikke de ser dages lys en månedes tid før.

Jeg glæder mig stadig på at skulle møde mine to nye nevøer eller niecer eller måske en af hver, og til at jeg skal være moster igen. Det er en skøn rolle, jeg elsker.

Problemet for mig i øjeblikket er ikke, at hun venter sig. Men al den opmærksomhed hun for på sin graviditet. Det er fadme svært.

Jeg har det også lidt underligt i blogland. Ja undskyld, jeg håber ikke, at jeg rammer nogen, men i øjeblikket er jeg så misundelig på Jer gravide herinde i blogland, og det er en rigtig skodfølelse at sidde med.
I skal vide, at jeg under Jer det af hele mit hjerte, og jeg ved, at Jeres vej har været lige så lang omend ikke længere end min egen. Men for faen hvor jeg misunder Jer Jeres maver og beskrivelser af graviditet, jeg ønsker sådan, at det var mig.
Jeg håber, at I kan bære over med mig, for jeg glæder mig oprindeligt på Jeres vegne, men jeg måtte samtidig også bare have luft for mine skodfølelser!

6 comments:

Anonymous said...

Det er helt ok at være misundelig. Og det er også ok ikke at undgå de gravide blogs. Og det er for den sags skyld også ok at printe min gravide mave ud og bruge den som dartskive (jeg har allerede givet Amocca samme tilladelse) Men mest af alt er det ok at give udtryk for sine skodfølelser!!!! Hvad fanden har vi ellers bloggen til?

HBT said...

Kære m.s.

Jeg kan sagtens følge dig. For selvom jeg under både Rikke og Sille deres graviditet så er der stadig det stik af misundelse - jeg tror det er svært at undgå.

Kærlige tanker fra mig

Spirren said...

Du har jo ret Rikke, men det er sgu llidt svært for mig, at synes det er iorden at beskrive de følelser, når jeg ved, at det kan ramme andre.

Men jeg øver mig.... altså ikke på at ramme andre ;-), men på at give 100 % plads til mig selv.
Og man må sige, at du gør det kun nemmere for mig- tak for det ven !



Ja måske er det bare, sådan det er HBT, jeg er da glad for at høre, at jeg ikke er alene i den sammenhæng.

Anonymous said...

Kære MS. Pointen er at JEG i hvert fald ikke føler mig ramt. Det er jo dig og ikke mig der sidder med følelserne i klemme. Skriv nu bare lige det du trænger til

Mira said...

Jeg forstår dig så udemærket . Det er ikke nemt at se og høre om andre der bliver gravide.
Jeg har det dog værst med dem ude i det "virkelige" liv.
De infertile bloggere som bliver gravide kan jeg også have det sådan med, men faktisk tænker jeg mere på dem som "lys for enden af tunnelen". De giver mig på en måde lidt af håbet tilbage....Selvom det selvfølgelig på ingen måde er sikkert at lyset når ud til mig....

soesterlystig said...

Jeg er sgu' også både grøn og gul af misundelse - selvom jeg ved, at de tøser har kæmpet deres kamp. Men som Mira siger - de er lyset for enden af tunellen... De står hele bundtet ved målstregen og hepper os andre i mål:-)