Venter og venter

Jeg er forbavsne rolig, og jeg har ikke svært ved at sove.

Jeg er måske lidt overgeaet følelsesmæssig. Jeg ved der er lang vej endnu, men det er som om, at jeg går rundt i en rus. En glad ros.
Jeg aner intet om, hvordan mine æggebasser har det, eller om de er fundet sammen med D.D sædbasser.
Jeg ved heller ikke, om der er nogle gode æg til imorgen.

Men der er som om, at det bare ingenting betyder lige nu. Jeg er glad og en snært af tilfreds. Jeg er så taknemlig for at være nået hertil. Så langt så godt, og det er der ingen, der kan tage fra mig.
Jeg er rigtig tæt på at give slip på frygten og relitetstankerne om, at vi jo kan være en del af de 60 %, det ikke vil lykkedes for.

Jeg glæder mig bare, og lige meget hvad jeg prøver at tænke eller forberede mig på, så er det bare det gode, der konstant vælter frem i mig.

Jeg er ligglad med oddsene, jeg er endnu en gang bare taknemlig for at overhovedet være nået hertil.
Jeg glæder mig, og jeg er overbevist om, at det her vil lykkes for os.