Jeg er bloddonor, og jeg har intet imod at blive stukket eller at se nåle eller blod.
Men det ændrede sig fuldstændigt igår.
Hver gang at jeg tænkte på det at skulle stikke mig, valgte jeg at fokusere på chokoladen i stedet for, så jeg kunne dæmpe dramaet i mit hoved. Det hjalp mig meget, og klokken 23 var jeg klar, lidt spændt, men dog klar til at stikke mig selv.
Det gik også godt langt hen af vejen, lige indtil nålen ramte mit skind. Jeg isnede indeni, og min hånd stoppede bare af sig selv, hver gang den prøvede at stikke nålen længere ind i maveskindt. Spidsen af nålen kom ind, og så blokerede alle mine systemer bare sig selv.
D.D sad på hug ved siden af mig og prøvede at hjælpe mig på hver en tænklig måde.
Jeg blev mere og mere irreteret og panisk, og til sidst måtte han tag over.
D.D førte nålen, og jeg lukkede mine øjne, indtil nålen var inde. Jeg holdte og trykkede selv på pinden.
D.D roste mig, men jeg var ikke tilfreds.
Jeg blev om noget overrasket over, at det var så sværrt for mig, det var jo bare et stik !
4 comments:
Sådan!
Du fik det overstået! Godt gået!
Det er en barriere der skal forceres... jeg glæder mig faktisk lidt til stikkene efterhånden (ja, jeg er syg - jeg ved det).. fordi jeg havde så svært ved det i starten så føler jeg bare supercool hver gang jeg gør det - jeg føler mig som en heltinde;-)
Du er også en heltinde M. Vi mangler bare nogle seje navne - kapperne og superkræfterne har vi allerede...
Knus
Jeg syntes efterhånden osse at det var helt sjovt at stikke, men til at begynde med måtte MrJ gøre det.
Husk at trække vejret helt ned i maven og så tag tilløb :)
den barriere kommer du snart over - nu stikker du så først kl 23 - så der er manse selvfølgelig for det meste hjemme sammen med dig...
jeg stak kl 19 - ofte var jeg på arbejde eller sad til en social ting... lidt mystisk om manden skulle gå med mig på toilettet kl 19... så jeg fik det hurtigt lært selv ud af nødvendighed...
Amocca
Post a Comment