og der var flere folikkere på 17 mm.
Så planen er ægløsningssprøjte imorgen aften og æg ud mandag.
Da jeg er i risiko for overstimulering, skal jeg kun tage halv dosis af ægløsningssprøjten.
De satster på færre for at undgå en overstimulering.
Lægen gættede på, at det vil ligge fra 5-20 follikere.
Jeg græd, da jeg kom ud i bilen.
Jeg græd men ved ikke helt hvorfor.
jeg var så evigt taknemlig for, at vi overhovedet er kommet hertil, og det slog mig, at vi måske skal have lov til at være forældre en gang.
Samtidig begynder jeg også at kunne glæde mig en smule.
Men alle følelserne farer rundt i mig. Jeg har det, som var jeg om bord på en stor færge, der bare gynger op og ned, og jeg bliver kastet fra side til side.
Det er som om, at jeg ikke har noget tov at holde fast i, jeg tumler bare rundt over det hele.
Jeg er bange, egentlig ikke for selve ægudtagningen, men for hvad der sker.
Jeg tænker, hvad nu hvis jeg knækker her midt i det hele, kommer jeg så nogen sinde ovenpå igen.
Vil angsten være min trofaste følgesvend de efterfølgene dage.
D.D er der for mig, og han prøver at gøre alt for mig.
Jeg har alle Jer tøser her på nettet, og det i sig selv er fantastisk og en støtte for mig. Jeg glæder mig altid til at "fortælle" om scanningen osv, og jeg føler mig forstået, hver gang "en af Jer forstår mig" og fortæller det i en kommentar.
Men det er som om, at ingen kan fylde mit hul eller tomrum op indeni mig.
Jeg ved ikke præcis hvorfor, men i disse dage føler jeg mig bare så alene og forladt.
Det lyder sikkert mærkeligt. Men sådan er det desværre for mig lige nu, og sådan har det været et par dage.
Jeg har sågar haft en tanke om at melde mig ud af blogland. Jeg vil ikke være foruden dette fællesskab, men det er svært for mig at finde mig selv i øjeblikket og at finde ud af, hvor jeg egentlig hører til henne !
Jeg er vist nået til et punkt, hvor behandlingen gør noget ved mig helt ind i det ekstientielle.
Jeg vil så gerne igennem det her hele vejen, og samtidig har jeg bare brug for at hoppe af nu....
Jeg har brug for at hoppe af det hele.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
7 comments:
Hmmm... det er måske ikke det man er mest oplagt til, når man står midt i det hele og har det som M.S. har det lige nu.. men det vil jeg selvfølgelig lade være op til hende!
M. Jeg tænker på dig - og vil nu give en opmuntrende bemærkning videre, som jeg fik af lægen sidst... Når der er mange æg er chancen for graviditet også det større. Hold fast i det lige nu. Hvis du har brug for at springe af blogkarusellen for en tid - så gør det! Vi er stadig, når du vender tilbage...
Kram
Søs har ret: æg er godt, mange æg er meget godt. Nu flere, nu bedre optimering af chancerne. Men jeg ved lige præcist hvordan du har det. Du har lyst til at stikke af fra det hele et sted hen hvor solen skinner og bølgen er blå og det eneste man skal lave er at ligge på ryggen og kikke på fuglene. Og måske spise en is eller to.
Du er der lige om lidt, men nu skal du bare klemme balderne sammen og overleve denne her sidste hurdle. Du kan godt. Bare tag een dag ad gangen!
Knus Rikke
PS. Journalisten gider jeg slet ikke kommentere.
Kære M.S.
Du skriver: "det er svært for mig at finde mig selv i øjeblikket og at finde ud af, hvor jeg egentlig hører til henne !
Jeg er vist nået til et punkt, hvor behandlingen gør noget ved mig helt ind i det ekstientielle."
Det er vi nok mange, der kan nikke genkendende til. Husk at selve behandlingen - med den hormonpåvirkning du er under - i sog selv kan gøre én helt rundtosset i hovedet. Det gør det ikke nemmere, når der også er alt det andet, man skal forholde sig til - fx det praktiske og at det måske lykkes denne gang...
Vær god ved dig selv, og vid at det går over.
Stine
Kære M.S
Jeg er glad for at høre at du skal have æg ud mandag og det lyder da til at det kan blive en stor høst.
Jeg kan godt følge dig i at man ind i mellem har lyst til at hoppe af toget - det er skisme ikke en dans på roser som jeg også har nævnt tidligere.
Håber du kan nyde det gode vejr her i weekenden og jeg håber at du på onsdag har et par spirer i maven og at de bliver derinde.
Knus
Hey MS.
Jeg sender dig bare en krammer da jeg ikke har det store overskud selv til at skrive noget i øjeblikket...
Men husk nu, jeg er på messenger - og tilbuddet om en skulder IRL står selvfølgelig også stadig ved magt hvis det hele brænder på ;)
AMocca
Ps. helst efter mandag når jeg har afleveret da chancerne for at blive smittet med pest er store grundet lejlighedens rengøringsniveau ;) hehe
MS...
Et cyber-KRAM er alt hvad jeg kan tilbyde dig lige nu - det er tilgengæld varmt og fast ;)
Hej Lone
Allerførst vil jeg sige til dig, at jeg synes, det er godt, at I er nogen, der vælger at lave et magasin til bib`ere, og om hvordan livet kan være som biber.
Det her emne fortjener at blive belyst. Hvor er det godt for mange, at I tager intiativ til det.
Jeg er også sikker på, at mine blogsøstre synes, det er en god ide, når du og andre ofrer tid på at belyse aspekterne i den infertile behandlingsverden.
Men jeg er også stensikker på, at når de skriver overstående i deres kommentar, så gør de det udelukkende for at beskytte og passe på mig og intet andet.
De har kendt mig i noget tid, og de ved, hvordan jeg har det lige nu.
Jeg håber ikke, at du misforstår vores helt egen måde at passe på hinanden her i blogland. Det ville være rigtig ærgeligt !
Til slut vil jeg sige, at jeg bestemt ikke er afvisende overfor et interview, udelukkende fordi jeg ved, hvad det kunne give andre, og fordi jeg ved, hvad jeg selv har fået ud af at møde ligestillede igennem bloglandets tilblivelse......
Men jeg må også være realistisk og passe på mig selv og sige til dig, at på nuværende tidspunkt er jeg bare brugt, og jeg har brug for at hellige de få kræfter, jeg har lige nu, til mig selv, mit ægteskab og behandlingen, som topper lige i disse dage......
Så hvis interviewet skal være her og nu, så er jeg desværre nødsaget til at sige nej !
M.S
Post a Comment