Vi har været indlagt endnu en gang, men denne gang var anderledes end de andre to gange.
For det første har trolden for første gang i sit liv kunne være forkølet i 2 dage, uden det satte sig til ydeligere. Det var først på 4 dagen det satte sig på hans luftveje. Søndag gav vi ham maske hele dagen, og mandag ringede jeg til lægen for at høre, hvor mange antal doser vi måtte give af sprayen, hun ville se os, og vi endte med en indlæggelse. Sjovt nok slog det mig ikke ud.
Når men da lægen langt om længe undersøgte ham på sygehuset, kunne hun ikke høre noget asmatisk bronchitis på luftvejene. Hans stødende vejrtrækning var grundet snot! Så han fik kun et par masker, og så kunne vi tage hjem igen om aftenen.
Han har nu ikke fået mælkeprodukter overhovedet i små 3 uger, og jeg tror på, at det er det, der har gjort, at han slet ikke var så hårdt medtaget denne gang. Sidste gang han blev indlagt var det 7 timer fra det startede, til han ikke kunne trække vejret, nu var det 4 dage!
Vi altså manden og mig :-) har endnu en gang haft en god snak omkring det, og vi kommer nærmere og nærmere hinanden, selvom vi startede med to forskellige udgangspunkter i forhold til, hvad der kunne ligge til grund for lillemandes lange sygdomsforløb.
Jeg føler, at vi er godt på vej, og jeg kan mærke overskudet...
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
1 comment:
Jeg håber virkelig det er et vendepunkt i Troldens liv. Det har bare været så hårdt med al den sygdom både for ham og jer.
Knus.
Post a Comment