Sunday, December 02, 2007

Så meget

Kender I det, så meget i hovedet så man ikke ved, hvor man skal starte.
Sådan er det her lige nu.

Jeg har haft gang i rigtig mange ting de sidste måneder, og har de sidste uger godt kunne mærke energien totalt i bund. Jeg kan overskue rigtig mange ting på en gang uden at miste overblikket, men i sidste uge kunne jeg mærke, at tårene pressede sig på på arbejdet, og at jeg allermest bare havde lyst til at skrige og hoppe hjem i seng, hvor INGEN lige skulle tale mig på den ene eller anden måde.
Gennem de sidste 4 måneder har der været en del møder også om aftenen i forbindelse med mit arbjede. En del af mine kollegaer jeg arbejder sammen med har været syge i en længere periode. Det betød, at jeg skulle bære hele ansvaret i min afdeling, samtidig med at jeg var forholdsvis ny. Oven i det har jeg sideløbende haft nogle projekter kørende. Ydeligere har jeg altid fri tidligt om tirsdagen, men de sidte 7 uger har jeg været på et kursus så ingen tidlig dag.
Heldigvis er et af projekterne afsluttet i fredags, og tirsdag er sidste gang hvor jeg skal på kursus, og så for jeg min tidlige dag tilbage. Ydeligere har jeg sagt fra til nogle arbejdesopgaver, som min leder gerne ville have, jeg involverede mig i.

Vi har også været i kontakt med fertilitetsklinikken og er afsluttetderfra, stadigvæk en mærkelig følelse for mig men vist mest lettet.

Så er der jo trolden, som bare vokser og stortrives. Jeg elsker ham og min lille familie, og jeg elsker at være mor for det lille menneske. Desværre har han jo haft lungebetændelse to gange gennem den sidste 1½ måned og i mandags måtte vi afsted endnu en gang, da han var begyndt at hoste og tage sig til ørene. Mellemøresbetændelse og asmatisk bronkitis var resulstatet, så endnu en gang er han på pincilin oghar haft brugt masken igen.
Så er det også snart to måneder siden, vi begyndte at putte ham i hans egen seng, når han skulle sove. Vi har kæmpet, og han har kæmpet, og det har drænet os for energi. Det har selvfølgelig ikke gjort det bedre, at han har været så meget syg, for så skulle vi igen starte forfra. Men vi har holdt fast i det og selvfølgelig været afbrudt af gange, hvor jeg har faldet i søvn med ham og sovet med ham i den store seng, når han havde det skidt.
Men ved I, igår skete det, vi har ventet på og arbejdet for i lang tid. Trolden blev puttet som sædvanligt, rejste sig op en gang og kaldte, farmand gik ind til ham, og sagde han skulle sove. Trolden tog sit sovedyr op på sin kind, vendte sig om på siden og faldt selv i søvn efter 4 minutter. Det var en fed oplevelse, og det har givet rigtig meget energi til os alle tre vist.....

Den lille pige, jeg fortalte om i sidste indlæg, er nu startet i kemo,behandling. Heldigvis har de fået af vide, at overlevelsesrpocenterne er store. Jeg håber for dem, at de snart få lov at få lidt ro ind i deres familie igen.

Så har jeg opdaget en af mine svære sider. Eller noget som er svært for mig. Jeg havde en masse ferie til gode, og de feriedage har jeg lagt, så jeg vil have fri 1 gang ca. hver 3 uge. Dengang jeg havde planlagt fridagene, x jeg med det samme trolden fri fra dagpleje.
Men problemet for mig er faktisk at give mig selv lov til at kunne sende ham i dagpleje, og så bruge en halv dag eller nogle timer herhjemme og ALENE. Jeg for dårlig samvittighed, og ønsket om lidt alenetid bliver sidestillet med en dårlig mor, hvis jeg holder fri og så ikke holder ham hjemme. Det er forkert inde i mig at kunne side her og lave ingenting og hygge mig, mens han så skulle være i dagpleje.
Men selv om det er så svært for mig, har jeg besluttet mig for at tage en afspadseringsdag den 10, og jeg har bestemt, at han kommer afsted ihvertfald i nogle timer, og så er der dømt alenetid for mig selv. Jeg skal og vil gennemføre det, men jeg ved, det bliver ekstremt svært for mig at holde fast i.

Så er det jo blevet december. Jeg håber I alle er kommer godt ind i julemåneden. Nu vil jeg stoppe med at skrive og hive julekassen frem.

Glædelig jul til Jer alle.

3 comments:

Frøkenhat said...

Dejligt at høre fra dig. Lyder som nogle drøje måneder, I har været igennem.

Det der med at få dårlig samvittighed over at bruge en fridag på dig selv, det kan jeg godt forholde mig til. Tror, at vi begge ville kunne fortælle den anden, at selvfølgelig er det da helt i orden, og Trolden har jo også godt af at have en glad og udhvilet mor, og han har det jo godt i dagplejen og så videre og så videre. Vi kan med vores fornuft godt se, at det er en fin løsning. Måske endda den bedste, hvis mor er lidt slidt. Men det er ikke altid, følelserne er helt enige.

Men jeg tror du skal prøve at holde fast i din tanke om i hvert fald nogle fridage til dig selv. Ellers ender du måske med at være småbitter og irriteret de dage, du er hjemme med Trolden - og så er der jo ingen af jer, der har haft noget ud af dagen... Book tid hos frisøren eller tag i svømmehallen eller køb en god bog - lav en aftale med dig selv. For aftaler, dem skal man jo holde, uanset hvem de er med...

Mette said...

At passe på sig selv - dét er jeg også ENORMT dårlig til!!! Jeg har fir hele juli måned - hvert år - for min arbejdsplads holder lukket. I år havde tøserne de 2 første dage fri, hvor vi sendte Amalie på ferie hos farmor/farfar på 2. dagen. 3.4.og 5. dagen skulle Johanna i dagpleje og JEG skulle pleje mig selv og alle de bunker jeg ahvde herhjemme - bagefter skulle hun have 4 uger fri, da faderen holdt ferie lidt forskudt for mig! Men kunne jeg nyde det?!! Første dag gik ok - jeg var i Lyngby for at shoppe og ordne en masse, men de 2 sidste dage... Jeg lå nærmest på sofaen hele tiden, så skod tv og havde DÅRLIG samvittighed over at hun var der og jeg her...
Normalt har jeg fri hver mandag - og hun har selvfølgelig også fri - Amalie også dengang hun gik i børnehaven, når det er skole er det noget andet. Selvom jeg nogle gange kan mærke at JEG burde have tid bare til MIG, så er jeg bare ikke god til det... Dét er da vist lige noget vi skal arbejde med... Eller skal vi?!! På en måde er det vel ok at føle sådan...

Monja said...

Vi har også haft så travlt de sidste måneder, så vi har aftalt at holde fri i januar og sende ungerne i vuggestuen de fleste dage. Vi har bare så mange hængepartier der hjemme og så har vi også begge to brug for tid alene og sammen, men selvfølgelig også sammen med Magni og Brage. Så jeg synes det er en god beslutning du har taget.

Jeg har faktisk ikke en mail til www, men nu har jeg oprettet en hotmail, så kan jeg altid videresende min anden mail: monjapigen(@)live.com