Igår havde jeg vilde plukveer. De gjorde ubeskrivelig ondt. Der sad vi midt i en børnefødselsdag balndt 20 andre mennesker.
Jeg kan bare huske, at jeg pludselig gik ind i min egen boblel, og registrede ikke de andres tilstedeværelse, da plukveerne var på sit højeste.
De kom og gik med jævne mellemrum og det hele varede vel 10-15 minutter i alt.
For første gang kom fødslen tæt på, vist for tæt på.
Jeg blev grebet af panik på en eller anden måde, og jeg tænkte bare det er måske lige om lidt. Jeg fik en underlig fornemmelse af ikke at være rigtig tilstede i same verden som de andre.
På vej hjem tlte vi om oplevelsen, og det gik op for mig, at jeg blev bange for fødslen. Ikke selve smerten, den er jeg ligeglad med men selve forløbet. For fanden der er jo ikke nogen brugermanual med i det her!!!!
Vi aner INGENTING. Vil det gå hurtigt til sygehuset eller langsomt ?? Vil vandet gå først ? vil jeg få mange veer inden??
Min største bekymring er dog, om jeg kan være med, som jeg skal? Da jeg fik de føromtalte plukveer, synes jeg det var ubehageligt at "gå ind i min egen verden" og ikke være tilstede i verdenen omkring mig. Det var vel en oplevlse af at miste kontrollen. Tænk nu hvis jeg ikke er til at komme i kontakt med, eller hvis jeg ikke formår at samarbejde med jodemoderen, fordi jeg ikke er til stede sådan rigtigt.
Så kan det jo gå rigtig galt???
Puha jeg har været så rolig og afslappet hele tiden omkring fødslen, men for fanden i panden hvor er jeg oprigtig bange for det nu!
7 comments:
Ak ja, gid der var en brugermanual! Men søde - der er en rigtig sød jordmoder, der nok skal passe på dig, DD og stumpen derinde:) Tro mig!!!
Jeg fik også nogen rigtig panikangst anfald i ugerne op til begge mine fødsler.
Men da det først rigtigt gik i gang forsvandt angsten fuldstændigt.
Hvis jeg må give et råd, så skal du ikke være bange for at miste kontrollen, det er en del af "oplevelsen". Stol på at de mennesker der er omkring dig nok skal få både dig og den lille fint igennem det :-))
Knus fra AO
Jeg frygtede også fødslen helt vildt, men da det hele så var i gang, så var det ligesom om min krop selv vidste, hvad den skulle, så mentalt skulle jeg "bare" arbejde med....
Urinstinkter eller hvad det end er, så kan vi kvinder noget i en fødselssituation, som vi slet ikke har nogen idé om, hvor kommer fra, og jeg var vildt imponeret af mig selv og fløj næsten undt på barselsgangen og følte mig som superwoman:-)
Go' fødsel
Lisa
Ja her er vist ingen hjælp at hente. Din oplevelse vil altid være anderledes end min.
Jeg synes, at smerterne var rædselsfulde og de var medvirkende til at jeg slet ikke var til stede og overhovedet ikke kunne arbejde med veerne.
Så fik jeg en epidural. De tog toppen af smerten. Jeg kunne slappe af og arbejde med hver gang, der kom en ve. Pludselig var jeg tilstede i føderummet og det der startede som en super ubehagelig situation endte op med at blive utrolig god.
Vi har siden hen talt om fødslerne her hjemme og Ulrik har begge gange været glad for at jeg sagde ja til epidural. For det var meget hårdt for ham at se mig ligge der og have seriøse smerter og så ikke kunne gøre noget.
Vi har alle vores grænser. Jeg tror, at det er SUPER vigtigt ikke at overskride disse.
Husk: Du skal IKKE bevise noget. Du skal sørge for, at du har det godt og at du er med hele vejen. Hvad enten det så betyder smertestillende eller ej!
Undervejs vil de fortælle dig, hvad de gerne vil have af dig og når du først står i det, så skal du nok komme efter det :)
Jeg vil gerne fortælle, at jeg var istand til at gøre arbejdet på trods af (eller måske på grund af?) de vilde smerter. Jeg fik intet andet en meget mild lattergas og det var nok for mig. Man kan sagtens høre hvad jordmoderen siger selvom man knokler løs med veerne. Jordmoderen er netop ekspert i at kontakte dig lige præcist når du har en pause og er modtagelig for hvad hun siger.
Du må ikke være urolig. Det skal nok blive en fantastisk oplevelse og du er helt sikkert i gode og professionelle hænder. Lyt til din krop og reager på det hen ad vejen. Hvis du føler behov for mere smertestillinde så sig til. Få din mand til at være din oversætter eller advokat i forhold til hospitalspersonalet. Stol på ham!
Husk - ikke to fødsler er ens. Man ved aldrig hvad man går ind til. Det er en del af the game.
Jeg gik totalt i "oste-klokke-mode" som du beskriver!
Men hurra for det! jeg havde 100% koncentration om mig selv, smerterne og vigtigst af alt vejrtrækningen
-jeg registrerede KUN hvad folk omkring mig sagde når de talte direkte til mig.
Bare rolig! føl efter i dig selv, stol på dig selv og din krop og tænk positivt hele tiden, så skal det nok gå glat hele vejen igennem
-husk på, fødslen er ikke noget der lige er blevet opfundet ;o)
vildt at det allerede er snart!!!
pøj pøj med det!
Kan levende forestille mig, hvor angstprovokerende det må være, når fødslen pludslig bliver en nært forestående begivenhed. Men jeg håber, du bliver en af dem, som får en god fødselsoplevelse. Så kan du også være med til at berolig mig om et halvt år... ;-)
Post a Comment